Forebyggelse er afgørende for folkesundheden. Ikke mindst for vores alles hjertesundhed. Mere og bedre forebyggelse kan bl.a. give os flere sunde leveår, længere middellevetid og mere lighed i sundhed. Det skal den kommende folkesundhedslov være en løftestang for. Men skal den skabe reelle forandringer, er der brug for en ambitiøs lov, som involverer aktører på tværs af sektorer – også civilsamfundet med dets frivillig– og patientorganisationer som Hjerteforeningen.
I Danmark har vi i gennemsnit kun 56 sunde leveår. Til sammenligning er gennemsnittet for alle EU-lande 63 sunde leveår, og kun Letland ligger lavere.
I forbindelse med sundhedsreformen fra 2024 blev det besluttet, at vi i Danmark skal have en folkesundhedslov – og det bliver den første af sin slags. Dens formål er at styrke folkesundheden generelt ved at mindske ulighed i sundhed, gennem strukturel forebyggelse og ved at tænke ud over fysisk sundhed og dermed også inkludere mental trivsel. Folkesundhedsloven ventes at træde i kraft i 2027, og det er nu, vi har mulighed for at påvirke dens indhold – til gavn for hjertet.
Over 2 % flere af danskerne med de korteste uddannelser rammes af hjerte-kar-sygdom sammenlignet med danskerne med de længste uddannelser.
Det skal folkesundhedsloven indeholde
Skal folkesundhedsloven være med til at sikre et hjertesundt liv til alle og på den måde løfte danskernes sundhed generelt, har vi i Hjerteforeningen en række konkrete ønsker til, hvad loven bør indeholde.
Tydelige mål i loven:
Loven bør adressere klare og tydelige mål for danskernes sundhed. Her er det for Hjerteforeningen essentielt, at disse mål har de største risikofaktorer som omdrejningspunkt. Det gælder særligt KRAM+-faktorerne (Kost, rygning/nikotin, alkohol, motion og mental sundhed), som kan have afgørende betydning for vores generelle sundhed, udvikling af hjerte-kar-sygdomme og levetid.
Nedsættelse af uafhængigt råd:
Med tydelige mål i folkesundhedsloven følger et monitoreringsarbejde. Vi foreslår et uafhængigt råd, der følger udviklingen af folkesundheden i Danmark med udgangspunkt i ovennævnte mål. Derudover bør rådet have mulighed for at komme med forslag til særlige indsatsområder samt initiativer på nationalt plan, men også lokalt, hvis fx udviklingen viser en øget eller ny problematik eller ulighed i sundheden.
Offentlige data om danskernes sundhed:
De data, der indsamles ud fra ovennævnte mål inden for de største risikofaktorer, bør offentliggøres og være nemt tilgængelige for alle. På den måde har alle lige adgang og indsigt i danskernes sundhedstilstand og mulighed for at bidrage til en positiv udvikling. Her mener vi, det er vigtigt, at dataene opdateres hver andet år, da det netop på sundhedsområdet er vigtigt at forebygge og handle hurtigt, så vi som samfund har reel mulighed for at ændre på en given negativ udvikling. På den måde undgår vi fx nemmere, at en hel generation potentielt forværrer deres sundhed, uden at vi som samfund opdager det.
