Hypertrofisk kardiomyopati (fortykket hjerte)

Hypertrofisk kardiomyopati er en arvelig sygdom, hvor hjertemusklen er blevet alt for tyk.

Ved hypertrofisk kardiomyopati er det ofte skillevæggen mellem højre og venstre hjertekammer, der bliver for tyk. Den tykke væg kan føre til restriktiv kardiomyopati, hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati og rytmeforstyrrelser. Fortykkelsen kan medføre hel eller delvis aflukning af udløbet til hovedpulsåren, når hjertet trækker sig sammen. Der er gode muligheder for effektiv behandling.

 

Årsager

Årsagen til hypertrofisk kardiomyopati er i langt de fleste tilfælde arvelighed.

 

Symptomer

Symptomer på hypertrofisk kardiomyopati er ofte diskrete i hvile, men viser sig typisk, når du er fysisk aktiv. Du kan opleve:

  • Åndenød
  • Smerte i brystet
  • Hjertekrampe
  • Svimmelhed
  • Nærbesvimelse eller besvimelse

I nogle tilfælde kan du være uden symptomer, og sygdommen bliver opdaget tilfældigt.

 

Undersøgelser

Et elektrokardiogram (EKG) kan give mistanke om, at du har hypertrofisk kardiomyopati. Du får stillet den endelige diagnose via en ultralydsscanning af hjertet. Hvis der er tale om arvelighed, vil din nære familie få tilbudt samme undersøgelse. I dette tilfælde vil du typisk også blive tilbudt at få lavet en genetisk test ved hjælp af blodprøver.

Foruden et elektrokardiogram og en ultralydsscanning af hjertet skal du regelmæssigt undersøges for risiko for rytmeforstyrrelser. Det indebærer en:

 

Hvis du har hjertekrampe, vil lægen undersøge for åreforsnævring i kranspulsårerne ved en:

 

Behandling

Den primære behandling er medicin, der består af betablokker eller en calciumantagonist.

Hvis medicin ikke er nok, kan du få en alkoholablation eller myektomi. Ved alkoholablation sprøjtes alkohol ind i den kranspulsåre, der forsyner det muskelområde, der er for tykt. Herved dør en del af musklen, hvorved den udtyndes, og symptomerne lindres. Myektomi er fjernelse af muskelområdet ved et kirurgisk indgreb.

Hvis lægen vurderer, at du har risiko for hjerterytmeforstyrrelser, vil du blive tilbudt at få indsat en ICD-enhed, som forebyggende behandling.

 

Livet efter hypertrofisk kardiomyopati

Må jeg motionere?

Motion er vigtigt i behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, har det lettere ved at klare belastninger. Præcis som andre muskler i din krop. Er du i form, er mange ting lettere i hverdagen. Og det giver dig livskvalitet og velvære.

Motion er godt for din sundhed på mange måder. Og kan forebygge hjertesygdom. Så snart din læge har sagt ok for motion og træning, kan du gå i gang. Alt efter dit forløb og fysisk form vil det være godt at starte med gåture. Gerne op til 30 minutter dagligt. Er du ikke vant til at lave motion, er det vigtigt at starte roligt.

Der er normalt ikke begrænsninger for, hvor meget du må presse dit hjerte. Hvis der er begrænsninger for dig i forhold til træning, giver hospitalet dig besked om det. Sørg dog altid for at varme op og ned.

Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med eller vender tilbage til et fysisk aktivt liv? Kontakt Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler.

>> Få råd og guides til motion på vores motions-hjemmeside

 

Ordforklaringer

Her en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.

  • Hypertrofisk kardiomyopati kaldes også for fortykket hjerte.
  • Hypertrofi betyder for tyk.
  • Kardiomyopati kaldes også for sygdom i hjertemusklen.
  • Hjertekrampe kaldes også for angina pectoris.
  • Hjertekardiogram forkortes EKG.
  • Ultralydsscanning af hjertet kaldes også for ekkokardiografi.
  • Røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsårer forkortes KAG.
  • Myocardieskintigrafi er en undersøgelse af blodforsyningen til hjertemusklen.
  • En ICD-enhed er en stød-pacemaker.