Hjertestop

Hjertestop er en livsfarlig tilstand, som kræver en hurtig indsat for at redde liv. 

Hjertestop kræver akut behandling for at redde liv og undgå varige skader. Hvis du kender symptomerne, er der gode muligheder for behandling, der kan sætte hjertet i gang igen.

 

Årsager

Der kan være flere årsager til hjertestop såsom meget hurtig, meget langsom eller ingen hjerterytme. Følgende tilstande kan være skyld i hjertestop:

  • Hjertekammerflimren (ventrikelflimren): Meget hurtig og uregelmæssig hjerterytme. Den elektriske aktivitet i hjertet er så hurtig og uregelmæssig, at hjertet ikke kan pumpe blod rundt i din krop.
  • Asystoli: Der er ingen elektrisk aktivitet i hjertet til at få hjertemusklen til at trække sig sammen. Hjertet går i stå.

 

Symptomer

Symptomer ved hjertestop er:

  • Bevidstløshed
  • Ophør af åndedræt
  • Manglende puls

Ring straks 1-1-2, hvis du oplever symptomer på hjertestop. Påbegynd hurtigst muligt førstehjælp.

 

Undersøgelser

Hjertestop kan bedst undersøges ved at føle, om der er puls på halsen eller i lysken.

 

Behandling

Der er gode muligheder for at behandle et hjertestop – både med førstehjælp, hjertestarter, medicin og defibrillator.

 

Førstehjælp
Det er vigtigt, at du yder førstehjælp kort tid efter, at hjertestoppet er opstået – helst inden for det første minut. Førstehjælp består af:

  • Hjertemassage
  • Kunstigt åndedræt (mund-til-mund-metoden)

 

Hjertestarter
Hvis et hjertestop skyldes hjertekammerflimren, er et stød fra en hjertestarter den bedste metode til at få hjertet i gang igen.

En hjertestarter er en maskine, der giver et elektrisk stød gennem brystkassen. Hjertet bliver nulstillet, og den normale rytme kan starte på ny.

På visse offentlige steder og arbejdspladser er der sat hjertestartere op. Ambulancen har altid en hjertestarter med.

 

Medicin og defibrillator
Hvis hjertestoppet skyldes asystoli, hjælper hjertestarteren ikke. Det er derfor vigtigt, at du yder førstehjælp, indtil ambulancen ankommer med medicin, som kan sætte hjertet i gang igen.

Hvis du bliver genoplivet efter et hjertestop, vil du alt efter årsag blive sat i medicinsk behandling eller få indsat en defibrillator (ICD-enhed).

 

Livet efter hjertestop

Må jeg motionere?

Motion er vigtigt i behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, har det lettere ved at klare belastninger. Præcis som andre muskler i din krop. Er du i form, er mange ting lettere i hverdagen. Og det giver dig livskvalitet og velvære.

Motion er godt for din sundhed på mange måder. Og kan forebygge hjertesygdom. Så snart din læge har sagt ok for motion og træning, kan du gå i gang. Alt efter dit forløb og fysisk form vil det være godt at starte med gåture. Gerne op til 30 minutter dagligt. Er du ikke vant til at lave motion, er det vigtigt at starte roligt.

Der er normalt ikke begrænsninger for, hvor meget du må presse dit hjerte. Hvis der er begrænsninger for dig i forhold til træning, giver hospitalet dig besked om det. Sørg dog altid for at varme op og ned.

Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med eller vender tilbage til et fysisk aktivt liv? Kontakt Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler.

>> Få råd og guides til motion på vores motions-hjemmeside

 

Kost til patienter med en hjertekarsygdom 

Spis sund mad som hjertepatient for at forbedre dit sygdomsforløbSund og varieret mad kan være med til at sænke et for højt blodtryk og et forhøjet kolesteroltal 

Sund mad kan have en positiv effekt hos patienter der skal passe på overvægt eller hjælpe ved et ikke planlagt vægttab pga. fx sygdom. Sund mad for hjertet kan samtidig give mere energi og overskud.  

Få inspiration til sund mad hos Hjerteforeningen”Spis sundt”: Få gode råd til at købe, lave og spise hjertesund mad. 

Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med at spise hjertesundt? Kontakt Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler. 

 

Ordforklaringer

Her en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.

  • Hjertekammerflimren kaldes også for ventrikelflimren.
  • Defibrillator kaldes også for en ICD-enhed.