Der er håb for fremtiden takket være hjertesagen.
Vi sikrer den største værdi for hver en doneret krone. Det har været opskriften siden 1962, hvor vi startede med at støtte dansk hjerteforskning.
Takket være gavmilde donationer har vi uddelt 800 millioner kroner, bl.a. til forskning hvor:
- Nyfødte babyer bliver scannet for medfødte hjertefejl. Over 25.000 børn er blevet undersøgt på 2,5 år, og forskningen viser, at 8 ud af 1.000 børn fødes med en fejl på den ene hjerteklap. Børn, vi nu kan passe bedre på.
- Hjertelæger kan skifter hjerteklap igennem lille hul i lysken i stedet for at måtte åbne brystkassen som førhen. Over 5.000 danskere fået den mere skånsomme operation, der giver en lavere dødelighed for lavrisikopatienter.
- Du kan udskrives tidligere og trygt med hjerteklapbetændelse. Tabletbehandling i stedet for intravenøs behandling betyder, du sikkert kan komme hjem fra hospitalet langt tidligere end hidtil, fordi du kan færdiggøre din behandling i i dit eget hjem.
Lad os blive ved med at skabe håb for fremtiden.
Vær med i vores fælles kamp, hvor vi har brug for lige netop dig og dit bidrag.
Tak for din støtte.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er det mest berømte hjerteforskningsstudie?
Der er mange at vælge imellem, men skal man fremhæve ét, er Framingham Heart Study en stærk kandidat. Studiet begyndte i Massachussets i USA helt tilbage i 1948 med 5.209 voksne deltagere, og er stadig aktivt den dag i dag. Framingham Heart Study er nu på sin tredje generation af deltagere, og følger deres sundhedsdata gennem hele livet. Meget af den viden, vi har i dag om den forebyggende effekt af fx kost og motion mod hjerte-kar-sygdomme, stammer fra dette studie.
Hvornår transplanterede man et hjerte første gang?
Den 2. december 1967 døde en 25-årig kvinde i et trafikuheld i Cape Town, Sydafrika. Hendes familie besluttede at donere hjertet, der samme aften blev transplanteret til Louis Washkansky, som lå indlagt med akut hjertesvigt. Verdens første succesfulde hjertetransplantation var en realitet, og fyldte forsider verden over i dagene efter. Efter 18 dage døde Washkansky desværre af en infektion, men hjerteforskere verden over byggede videre på erfaringerne fra transplantationen, og i dag foretages der ca. 3.500 hjertetransplantationer på verdensplan hvert år. Omtrent 3.000 er fortsat i live ét år efter.
Ved hjertetransplantationer i dag er den forventede levetid 15-16 år, og de transplanterede er gået fra at være syge og sårbare til at leve et stort set normalt liv, hvor de får børn og rejser verden rundt.
Hvor mange lider af hjertesygdom?
På verdensplan anslår man, at omkring 620 millioner mennesker lider af en eller flere hjerte-kar-sygdomme. Det svarer ca. til 1 ud af 13 personer, og tallet er desværre stigende. I 1990 vurderede forskere, at omtrent 285 millioner havde én eller flere hjerte-kar-sygdomme, og antallet er derved mere end fordoblet på under 35 år. I Danmark lever mere end en halv million danskere med hjertesygdom, hvilket er en stigning på 31 procent siden 2004. Hvert år får ca. 56.400 nye danskere konstateret hjerte-kar-sygdom, og hver femte dansker dør af en hjertesygdom i dag.
Er I også ude og forske i den virkelige verden?
Ja, det kan du tro. Vi gør meget ud af, at vores forskning skal være direkte relevant og gøre nytte for flest mulige danskere i det levede liv.
Det gør vi på mange måder, og du kan skrive dig op til vores nyhedsbrev Hjertenyt nederst på siden her – så får du tilsendt nyheder om forskningen, vores gennembrud og hvordan den er relevant for din hverdag.
Et eksempel på praktisk forskning er projektet Nordstart.
Her forsker vi i , hvordan hjertestartere hænges op, så de gør mest nytte ude i virkeligheden. Det gør vi bl.a. hjælp af avanceret computeralgoritme og et samarbejde med førende, canadiske forskere. I Nordjylland er vi lige nu ved at teste metoden af, når vi hænger 280 hjertestartere op, så de gavner mest og redder liv, når du, din nabo, kollega eller en af dine nærmeste falder om med hjertestop.
Hvordan hjælper min støtte?
Gennem medlemskab og bidrag til Hjerteforeningen støtter danskerne hjerteforskningen i Danmark med ca. 30 millioner kroner hvert år. Støtten går til forskningsprojekter, som er udvalgt i et samarbejde mellem både danske og internationale fageksperter, danskere i risiko for hjerte-kar-sygdom, pårørende til hjertepatienter, og ikke mindst hjertepatienter selv.
Hvorfor er ny hjerteforskning vigtig?
Selv om hjerteforskningen er nået langt, er der mange gåder om hjertet, vi ikke har løst endnu. Og da antallet af hjertesyge stiger kraftigt, er ny viden om forebyggelse og behandling af hjerte-kar-sygdom helt essentielt, hvis kurven skal knækkes og vi skal redde mange flere liv end vi kan i dag.
