Ernæringsinterventioner er vidt forskellige på tværs af landets regioner. Hjerteforeningen vil arbejde for at etablere ’best practice’ ved at sætte fokus på samarbejdet mellem kommune- og sygehusdiætister, at støtte op om implementering af HjerteKost-skemaet på tværs af sektorer samt sætte fokus på vigtigheden af vidensdeling og forbedret overlevering af patientdata.
Din adresse er afgørende for hvilken vejledning om ernæring, du bliver tilbudt, hvis du er hjertepatient. Det er Hjerteforeningens konklusion efter at have kortlagt ernæringsindsatsen i landets fem regioner.
”Vi vil i Hjerteforeningen rigtig gerne have, at alle hjertepatienter får det samme behandlingstilbud uanset, hvor i landet de bor. Vi har kigget på det ernæringsfaglige aspekt i hjerterehabiliteringen, og her kan vi se, at der er utrolig stor forskel på, hvilket ernæringstilbud de forskellige kommuner har,” siger klinisk diætist i Hjerteforeningen Lotte Juul Madsen.
Hun fortæller, at patienterne nogle steder bliver tilbudt den fulde pakke med holdundervisning, samtaler og madlavningskursus, mens de andre steder får tilbudt halvanden times holdundervisning. Nogle steder varetager en klinisk diætist tilbuddet, mens det andre steder er en anden sundhedsfaglig person.
”Endelig hænger forløbet rigtig godt sammen nogle steder, hvor hospital og kommuner ved hvad hinanden laver og supplerer hinanden godt, mens man andre steder sender en patient fra hospitalet ud i kommunen uden at snakke sammen om, hvad patienten har fået af ernæringsintervention, og hvad kommunen kan bygge videre på,” siger hun.
Udover at dykke ned i Regionernes egne beskrivelser af ernæringsindsatser, har Lotte Juul Madsen deltaget i to store vigtige møder for kliniske diætister – henholdsvis en workshop i Region Hovedstaden omhandlende ’en sammenhængende ernæringsindsats’ og SIG kardiologi med deltagelse fra Region Syd, Midt og Nord.
”Problemstillingerne var fuldstændig identiske på de to møder, da ernæringsindsatserne blev diskuteret: manglende sammenhænge i indsatsen, at en klinisk diætist ikke nødvendigvis varetager indsatsen, og at kvaliteten svinger rigtig meget i forhold til det, patienterne får tilbudt,” siger Lotte Juul Madsen.
Se også oversigt i faktaboks længere nede om de fem regioners ernæringsindsatser.
Afgørende med rød tråd i patientforløb
Det var især de klare udmeldinger på workshoppen for kliniske diætister i Region Hovedstaden og SIG kardiologimødet med deltagelse fra Region Syd, Midt og Nord, der for alvor slog fast, at det er nødvendigt at se på best practice for hjertepatienten.
”Vi vil gerne nå derhen, hvor vi nationalt kan beskrive en ’best-practice ernæringsindsats’. At vi får klarlagt, hvordan den bedste indsats sammensættes med holdundervisning, individuel diætbehandling og eventuelt et madlavningskursus. Som minimum skal vi have sat laveste fællesnævner for en ernæringsintervention,” siger Lotte Juul Madsen.
Hun fortæller, at det helt afgørende er, at der er en rød tråd i patientens forløb fra hospital til kommune.
”Hjerteforeningens ønsker at trække en rød tråd gennem hjertepatientens rehabiliteringsforløb fra hospital til kommune, så der skabes sammenhæng for ernæringsinterventionen gennem patientens forløb.”
”Et første skridt på vejen til en større sammenhæng i patientens forløb kunne være at etablere møder på tværs af sektorerne, der giver indblik i hinandens arbejde med ernæringsintervention. Her skal være fokus på samarbejde og en fælles forståelse for forløbsprogrammet. Og der skal være en plan for ernæringsinterventionen og dataoverlevering, så der opnås en rød tråd på tværs af sektorerne,” forklarer Lotte Juul Madsen.
Et andet vigtigt element er HjerteKost-skemaet til at vurdere patientens kost. Det kan være med til at skabe samarbejde på tværs og – ifølge Lotte Juul Madsen – danne rammen om en proces for dataoverlevering mellem hospital og kommune.
”Ved at lade skemaet være grundlag for en statusvurdering af patientens kost ved forløbets opstart på sygehuset og ved at gentage skemaet ved forløbets afslutning i kommunen, kan patientens kostomlægning dokumenteres og ernæringsinterventionen kan evalueres. På baggrund af den evaluering kan vi få mere viden om, hvordan vi sammensætter, planlægger og udøver ’best practise’ for ernæringsinterventionen i hjerterehabiliteringen,” siger Lotte Juul Madsen.
Hjerteforeningens næste skridt er at sætte HjerteKost-skemaet på plakaten til Sundhedskonferencen i september 2020. Her bliver der mulighed for at få mere indblik i skemaets anvendelse samt erfaringsudveksle og diskutere ’best practise’ for anvendelse af skemaet.
Forløbsprogrammerne for de fem regioner:
Forløbsprogrammerne handler om tidlig opsporing, forebyggelse og behandling. For hver region beskriver de indsatsen for hjertepatienterne samt opgavefordeling, kommunikation og koordinering mellem sygehuse, kommune og praksissektor. På følgende link foreligger en kortlægning af ernæringsinterventionerne i de forskellige regioner med en angivelse af hvilken faggrupper, der skal varetage interventionen.