Spiser man en vegetarisk eller vegansk kost kan det have en dokumenteret positiv effekt på de blodlipider, der bidrager til åreforkalkning og er en af hovedårsagerne til hjertekarsygdom. Det viser en stor gennemgang af den videnskabelige litteratur på området.
Spiser man en fuld vegetarisk eller vegansk kost kan man mindske indholdet af den samlede mængde blodlipider, der bidrager til åreforkalkning med 14 procent sammenlignet med folk, der spiser en almindelig sund kost, der inkluderer kød, fisk og mejeriprodukter. En vegetarisk og vegansk kost kan derfor være med til at nedsætte risikoen for åreforkalkning og blodprop i hjertet.
Ovenstående er kort fortalt hovedkonklusionen i et nyt systematisk review og meta-analyse, som tre danske forskere står bag, og som er et af de første af sin art på området internationalt set.
Studiet er med til at kortlægge nogle af sundhedsgevinsterne af en planterig kost med en reduktion i både total kolesterol, LDL-kolesterol og den nye biomarkør ApoB. Dermed støtter det op om de officielle kostråd, som netop anbefaler et skift i en langt mere grøn og plantebaseret retning med et begrænset indtag af kød og mejeriprodukter.
Det forklarer en af forskerne bag studiet, Ruth Frikke-Schmidt, som er professor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og overlæge på Afdeling for Klinisk Biokemi på Rigshospitalet. Samtidigt kom resultaterne en smule bag på hende.
Hun siger: ”Det er lidt overraskende, selvom vi havde forventet et fald i de blodlipider, der bidrager til åreforkalkning, så er det større, end vi havde regnet med. Samtidig viser andre studier, hvor deltagerne overvejende spiste en sund, planterig kost med lidt kød, at der også er en gevinst på blodlipiderne og dermed på hjertesundheden.”
Overraskende stort fald i blodlipider
Resultaterne af reviewet viser et markant fald i de blodlipider der kan bidrage til åreforkalkning, og er en af hovedårsagerne til hjerte-kar-sygdom og tidlig hjertedød. Det drejer sig om for eksempel LDL-kolesterol og triglycerid-holdige lipoproteiner, dvs. de såkaldte aterogene blodlipider. Samtidig har forskerne opgjort effekten på blodlipiderne på en ny måde.
”Vi har set på effekten af dét protein, der hedder ApoB, som er biomarkør for alle de lipoproteiner i blodet, der bidrager til åreforkalkning. Her viser studierne, at effekten på ApoB af vegetarisk og vegansk kost kan sænkes med 14 procent, mens det for LDL-kolesterol i sig selv ligger på 10 procent,” siger hun. Hvad det konkret betyder giver Ruth Frikke-Schmidt et godt eksempel på:
”Hvis en person i starten af fyrrerne begynder at spise vegetarisk eller vegansk og fortsætter med det, så vil vedkommende i midten af halvtredserne have reduceret sin risiko for en første blodprop i hjertet med 20 procent,” siger Ruth Frikke-Schmidt. Samtidig pointerer hun, at resultaterne drejer sig om muligheden for at forebygge et højt kolesteroltal og mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme – ikke at helbrede hjertesygdom.
Forklaringen på den planterige kosts effekt på kolesterol kan, ifølge artiklen, sandsynligvis findes i den ernæringsmæssige sammensætning i de kosttyper, der er undersøgt i studierne. Den planterigekost indeholder nemlig typisk flere af de flerumættede fedtsyrer samtidig med, at den indeholder mindre mættet fedt end en kost, der inkluderer animalske produkter. Det kan sammenlignes med en typisk Middelhavskost, hvor meget af det mættede fedt udskiftes til fordel for umættede fedtsyrer og grøntsager, hvorved blandt andet LDL-kolesterol i blodet reduceres.
Vigtig med god dokumentation
For hjertepatienter og fagprofessionelle indenfor området, mener Ruth Frikke-Schmidt, at det er vigtigt med klar dokumentation for, hvor meget kosten betyder for hjerte-kar-sundheden:
”Det allervigtigste for fagfolk, der arbejder med hjerte-kar-patienter, må være at vide, at vi nu har et præcist estimat for effektstørrelsen, altså hvor stor en positiv effekt vegetarisk eller vegansk kost har på kolesterol. Det er ikke mere blot noget, vi tror, men er nu klart dokumentereret,” siger Ruth Frikke-Schmidt.
Derudover er det, ifølge Ruth Frikke-Schmidt, også vigtigt for fagprofessionelle, der arbejder med forebyggelse af hjerte-kar-sygdom i befolkningen, at opfordre til at følge de officielle nationale kostråd, der gælder for de 6 til 65-årige og på flere måder ligner den såkaldte nordiske kost. Ifølge en statusartikel i Ugeskrift for Læger af Kjeld Hermansen m.fl. fra 2023, defineres den nordiske kost som ”et konstrueret kostmønster, der er baseret på traditionelle og lokalt producerede fødevarer og nordiske måltidskulturer.”
”Den nordiske kost følger langt hen ad vejen de samme principper, som de officielle nationale kostråd, som er fra 2021. Hvis man læser i statusartiklen i Ugeskrift for Læger, kan man se, at man ud fra en metaanalyse af fem randomiserede studier om nordisk kost, finder en effektstørrelse på LDL-kolesterol, der er magen til det, vi ser ved vegetarisk og vegansk kost,” siger Ruth Frikke-Schmidt.
Hjertepatienter skal følge lægens anbefalinger
Endelig mener Ruth Frikke-Schmidt også, at det er vigtigt at understrege, at den generelle effektstørrelse af vegetarisk/vegansk kost er noget lavere end effekten af kolesterolsænkende medicin.
Når man sammenligner effektstørrelserne af vegetarisk eller vegansk kost på 10 procent på LDL-kolesterol med, hvad man finder i de store lodtrækningsforsøg med statiner – altså kolesterolsænkende medicin – kan man se, at effekten i Ruth Frikke-Schmidt og kollegers review svarer til cirka en tredjedel af pillernes effekt.
”Plantebaseret kost kan derfor på ingen måde erstatte den kolesterolsænkende medicin” siger Ruth Frikke-Schmidt og påpeger følgende:
”Det allervigtigste er at vejlede hjerte-kar-patienter til at tage deres kolesterolsænkende medicin efter lægens råd. En sund plantebaseret kost, der følger de nationale kostråd og kostrådene fra Hjerteforeningen, er derudover et sundt supplement til medicinen,” siger Ruth Frikke-Schmidt og henviser til, at de officielle nationale kostråd ligger fint i tråd med de nye resultater.
”Jeg mener, at de officielle nationale kostråd er i god overensstemmelse med vores resultater, og på linje med de resultater, man har fundet på basis af den nordiske kost, siger hun. Samtidigt vil hun gerne slå til lyd for, at sundhedsprofessionelle får øjnene op for, at hyppigheden af hjerte-kar-sygdomme, ifølge verdenssundhedsorganisationen, WHO, igen er på vej op i højindkomstlande, og at usund kost spiller en afgørende rolle for, at dette sker. Samtidig er der dog et positivt budskab i resultaterne, som stammer fra studier, der er lavet forskellige steder i verden, forklarer Ruth Frikke-Schmidt:
”Vores resultater er ikke kun interessante, fordi en plantebaseret kost gavner vores sundhed, men også fordi det er til fordel for klimaet. Samtidig er det et globalt budskab, som også er bæredygtigt,” siger Ruth Frikke-Schmidt og peger på, at effekterne derudover også er den samme uanset køn, alder, BMI og den enkeltes sundhedsstatus.”
Netop denne kombination af sundhed og klima kom for første gang til udtryk i de officielle danske kostråd, der kom i 2021, og de er nu også en del af de nordiske næringsstofanbefalinger 2023, der er offentliggjort for nylig.
REFERENCER
Koch CA, Kjeldsen EW, Frikke-Schmidt R. Vegetarian or vegan diets and blood lipids: a meta-analysis of randomized trials. European Heart Journal, ehad 211, 24. Maj 2023. https://doi.org/10.1093/eurheartj/ehad211
Editorial (leder) om ovenstående review: Plant-based dietary patterns and atherogenic lipoproteins.Kevin C Maki, Carol F Kirkpatrick Author Notes European Heart Journal, ehad239, https://doi.org/10.1093/eurheartj/ehad239
Statusartikel: Kjeld Hermansen m.fl. Nordisk kost har potentiale som forebyggelse og behandling af hjerte-kar-sygdomme. 27. marts 2023.. Nordisk kost har potentiale som forebyggelse og behandling af hjerte-kar-sygdomme | Ugeskriftet.dk
De nordiske næringstof-anbefalinger 2023: Mindre kød, mere plantebaseret: Her kommer de nordiske næringsstofanbefalinger 2023 (norden.org)