Et stort europæisk epidemiologisk studie viser, at selv små mængder alkohol øger risikoen for atrieflimren. Vigtigt at rådgive om alkoholindtag til patienter, der i forvejen er i risiko for atrieflimren, siger Hjerteforeningens forskningschef. 

Det er ikke ny viden, at indtag af alkohol kan udløse atrieflimren. Det nye er, at selv små mængder af alkohol – f.eks. en enkelt genstand per dag – giver en øget risiko, og at den risiko stiger i takt med alkoholindtaget.  

”Ved tre genstande alkohol om dagen er risikoen for at få et anfald af atrieflimren halvanden gang så stor, sammenlignet med hvis du ikke drikker alkohol. Men selv en enkelt genstand på 12 gram alkohol om dagen giver en øget risiko på 16 procent,” siger Gunnar Gislason, der er overlæge og professor i kardiologi og forskningschef i Hjerteforeningen.  

Han refererer til resultaterne af et stort epidemiologisk studie med en samlet kohorte på 107.845 individer sammenlagt af 5 forskellige europæiske studier fra Danmark, Finland, Italien, Norge og Sverige. Det danske studie er det såkaldte DEN-MONICA studie, der tidligere blev kaldt ’Glostrupundersøgelsen’. 

”Resultaterne er overraskende i forhold til hvor lidt, der skal til, for at øge risikoen for atrieflimren. Det er velkendt, at alkohol kan udløse anfald af atrieflimren, men det er noget nyt, at selv små mængder kan øge risikoen,” siger han.  

Studiet viste en klokkeklar dosiseffekt med en øget risiko for atrieflimren på henholdsvis 16 procent (1 genstand), 36 procent (2 genstande), 52 procent (3 genstande), 59 procent (4 genstande) og 61 procent (≥ 5 genstande).  

”Risikoen for atrieflimren stiger med antallet af daglige genstande og flader ud ved fire genstande eller derover,” siger Gunnar Gislason.  

Et andet markant resultat af undersøgelsen var, at drikkemønsteret – dvs. hvor mange dage om ugen, du drikker, ikke ser ud til at betyde noget for risikoen for at få atrieflimren og at typen af alkohol – om det er øl, vin eller spiritus – ikke har nogen betydning.   

”Det vigtige er hvor mange genstande, du drikker, og ikke hvordan du drikker dem. Det giver f.eks. samme risiko, om du drikker syv genstande lørdag aften eller du drikker en genstand hver dag alle ugens dage,” forklarer Gunnar Gislason.  

På listen over risikofaktorer
Gunnar Gislason understreger, at det særligt er de personer, der i forvejen er i risiko for at få atrieflimren, der skal være tilbageholdende med alkoholindtaget.  

”Studiet viser, at alkohol er en stærk risikofaktor for atrieflimren ligesom høj alder, sukkersyge og andre hjertesygdomme. Hvis en person har risikofaktorer for atrieflimren i forvejen, kan der derfor være god grund til at overveje at nedsætte sit indtag af alkohol,” siger han.  

Som behandler kan det derfor være en god idé at have et større fokus på alkohol. 

”Når vi screener for atrieflimren, skal vi tage alkohol med på listen over faktorer, der øger risikoen for atrieflimren. Set ud fra et forebyggelsesperspektiv, vil det være relevant at tage alkohol med ind i rådgivningen af patienter, der i forvejen har risikofaktorer for atrieflimren. I dag er der slet ikke fokus på alkohol i den henseende,” siger Gunnar Gislason.  

Blodpropper i hjernen
Resultaterne viser også, at sammenhængen mellem alkohol og atrieflimren kan være en del af forklaringen på hvorfor små mængder af alkohol ikke beskytter mod blodpropper i hjernen ligesom det er tilfældet for blodpropper i hjertet.  

”Den gavnlige effekt, vi ser af små mængder alkohol på forekomsten af blodpropper i hjertet, ser vi ikke for atrieflimren. Det er interessant ud fra det perspektiv, at atrieflimren er en risikofaktor for blodpropper i hjernen og derfor kan være en del af forklaringen på hvorfor små mængder alkohol ikke beskytter mod blodpropper i hjernen,” forklarer Gunnar Gislason. 

Sammenhængen mellem alkohol og atrieflimren kunne i studiet hverken forklares af underliggende hjertesygdom (biomarkørerne N-terminal pro-B-type natriuretic peptide og high-sensitivity troponin-I) eller af forekomsten af hjertesvigt. 

 

Læs mere om studiet: Alcohol consumption, cardiac biomarkers, and risk of atrial fibrillation and adverse outcomes