Diabetesbehandling mindsker antallet af indlæggelser og forlænger livet for hjertesvigtspatienter med og uden diabetes. 

 

Hvert år bliver omkring 11.000 danskere indlagt med hjertesvigt, og i alt lever cirka 62.000 danskere med diagnosen. En kendt diabetesbehandling – SGLT-2 hæmmere – ser nu ud til at kunne hjælpe hjertesvigtspatienter, også selvom de ikke har diabetes.  

En samlet metaanalyse af to nyere studier med data fra i alt 8474 hjertesvigtspatienter, viser, at SGLT-2 hæmmere mindsker antallet af indlæggelser og forlænger livet for hjertesvigtspatienter både med og uden diabetes. Helt konkret reducerede behandling med SGLT-2 hæmmere i 16-18 måneder risikoen med omkring 25 procent for kardiovaskulær død eller for at blive indlagt på grund af hjertesvigt – i et kombineret endepunkt. 

– Det er en klinisk betydende og meningsfuld reduktion, der gør, at jeg ikke kan tro andet, end at SGLT-2 hæmmere vil få en plads i behandlingen af hjertesvigtspatienter. Den reducerede risiko ser ud til at være uafhængig af, om patienten har diabetes type-2 eller ej samt af graden af sukkersyge målt ved A1C. Effekten ser også ud til at være uafhængig af alder og køn, siger professor og overlæge Hans Eiskjær ved Afdeling for Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital.  

I de to studier blev hjertesvigtspatienter med nedsat venstre ventrikelfunktion både med og uden diabetes type-2 behandlet med henholdsvis SGLT-2 hæmmerne dapagliflozin og empagliflozin. Patienternes venstre ventrikel uddrivningsfraktion (LVEF) var under eller lig med 40 procent. 

– Det er helt nyt for os hjertelæger at skulle håndtere de her diabetespræparater, men det kommer vi helt sikker til i behandlingen af hjertesvigtspatienter formodentlig i samarbejde med diabeteslægerne, siger han.  

Han understreger, at SGLT-2 hæmmere skal gives til hjertesvigtspatienter som et tillæg til den øvrige medicin, de får.  

Forbavset over indvirkning på nyrefunktion
SGLT-2 hæmmerne ser også ud til at virke positivt ind på nyrefunktionen, og det er ifølge Hans Eiskjær overraskende.  

– Her ser der ud til at være en risikoreduktion på hele 38 procent i forhold til det, vi kalder ’kidney composite endpoint’. Det er positivt og lidt forbavsende, da meget af den medicin, vi giver til patienter med hjertesvigt, ofte giver en forværring af nyrefunktionen, siger Han. 

’Kidney composite endpoint’ omfatter mindst en halvering af den glomerulære filtrations rate (eGFR) samt hvis eGFR bliver under 15 eller hvis patienten havner i kronisk dialyse, får nyretransplantation eller dør på grund af dårlig nyrefunktion.  

Bivirkninger er forskellige
For patienter med diabetes, er det en kendt bivirkning, at SGLT-2 hæmmere kan inducere den alvorlige bivirkning diabetisk ketoacidose. I de omtalte studier blev der ikke rapporteret diabetisk ketoacodose hos patienter med hjerteinsufficiens uden diabetes. Kendte bivirkninger er infektioner i urinveje og ved de ydre kønsdele.   

– Hvis vi starter op med patienter, der har diabetes, skal vi være opmærksomme på risikoen for ketoacidose, men ud fra den nuværende viden tilsyneladende ikke hos patienter uden diabetes, siger Hans Eiskjær.  

 

 

Kort om hjertesvigt 

  • Hjerteinsufficiens eller hjertesvigt er en tilstand, hvor hjertet ikke er i stand til at pumpe nok blod rundt i kroppen.
  • Tilstanden kan enten være forårsaget af en slap hjertemuskel, der giver nedsat pumpefunktion (systolisk hjertesvigt) eller en stiv hjertemuskel, der giver problemer med at få fyldthjertekammeret op (diastolisk hjertesvigt).
  • Det er som regel venstre hjertekammer, der ikke fungerer optimalt.
  • Symptomer er væskeophobning og udpræget træthed. Væsken ophobes primært i lungerne, og symptomer er åndenød og vand i lungerne.
  • Hvis højre hjertekammer svækkes, ophobes væsken i benene, leveren og maven.
  • Andre symptomer kan være: forskellige grader af åndenød og irritationshoste, trykken i brystet,
    øget svedtendens, kuldskærhed. 

Kilde: Hjerteforeningen.