Guldstandarden, den symptomlimiterede arbejdstest, er ikke mulig at bruge i kommunal rehabilitering på grund af manglende lægefaglig ekspertise. Andre og mindre avancerede tests må benyttes til at vurdere kondition og funktionsniveau hos hjertepatienter.

Fysisk træning af hjertepatienter rykker i stigende grad fra hjerteafdelingerne og ud i de kommunale sundhedscentre. Det sætter en begrænsning for hvilke fysiske tests, der kan anvendes, sammenlignet med hospitalet, som har bedre adgang til lægefaglig assistance og avanceret testudstyr.

Derfor har Hjerteforeningen bedt forsker på Bispebjerg Hospital, fysioterapeut og ph.d. Christian Have Dall om at komme med anbefalinger til hvilke fysiske tests, der med fordel kan anvendes til hjertepatienter i kommunal rehabilitering. Han er medforfatter på publikationen ”Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom, Region Hovedstaden.”

”I kommunerne er udfordringen, at vi ikke har adgang til avanceret udstyr med EKG, blodtryksovervågning og lægefaglig ekspertise og derfor må benytte andre mere simple tests, når kondition og funktionsniveau skal afdækkes,” forklarer han.

Hvilke tests det mere præcist drejer sig om, vender vi tilbage til. Christian Have Dall pointerer, at det er vigtigt at være klar over, at der kan være to forskellige formål med at teste hjertepatienter eller borgere med hjertesygdom:

”Dels en lægefaglig vurdering af om borgeren er klar til træning, eksempelvis om der kommer iskæmi ved fysisk anstrengelse, og dels en vurdering af konditionsniveau og effekten af eksempelvis et rehabiliteringsforløb.”

Til vurdering af om borgeren er klar til træning, anbefaler Sundhedsstyrelsen og Dansk Cardiologisk Selskab at benytte en symptomlimiteret arbejdstest. Ifølge Christian Have Dall, skal arbejdstesten foregå på et hospital, da der i den kommunale rehabilitering ikke er den nødvendige adgang til lægefaglig ekspertise.

Han forklarer hvorfor netop denne test anbefales: ”Den symptomlimiterede arbejdstest er guldstandarden og den eneste test, hvor vi både måler konditionen præcist og samtidig har EKG og blodtryksovervågning på, som gør det muligt at lave en lægefaglig vurdering af, om patienten skal henvises til videre træning eller yderligere udredning.”

De klassiske submaksimale tests egner sig godt
Er formålet at vurdere konditionsniveau og effekten af et rehabiliteringsforløb i kommunalt regi, er der mere simple funktionstest, der kan anvendes.

Og nu tilbage til Christian Have Dalls anbefalinger: ”I kommunal rehabilitering vil jeg anbefale de to klassiske submaksimale tests: ’30 sekunders rejse-sætte-sig-test’ og ’6 minutters-gangtest’.”

”Overordnet set er det forsat anbefalingen fra Dansk Cardiologisk Selskab og Sundhedsstyrelsen, at hjertepatienter eller borgere med hjertesygdom skal udredes med en symptomlimiteret arbejdstest før træningsstart, men de simple tests er brugbare til at måle funktionsniveau og ændringer i funktionsniveau over tid, eksempelvis effekten af et rehabiliteringsforløb,” siger han.

Til gengæld giver de submaksimale tests ikke information om hvorvidt patienten eller borgeren udvikler iskæmi eller andre hjerterelaterede symptomer ved fysisk anstrengelse. 30 sekunders rejse-sætte-sig-test og 6 minutters-gangtest er endvidere begrænset af en såkaldt loft-effekt, som gør, at det ikke er muligt at måle en forbedring hos de patienter eller borgere, som i forvejen er i god form, for eksempel unge iskæmipatienter.

”De to tests egner sig bedst til dem, som i forvejen er i moderat til dårlig fysisk form, typisk ældre eller funktionssvækkede, hvilket formentlig inkluderer de fleste borgere med hjertesygdom, der henvises til hjerterehabilitering” siger Christian Have Dall.

Vent med at bruge watt max test
Manglen på en god test, der også egner sig til dem i bedre fysisk form, har ført til, at man nogle steder bruger den såkaldte watt max test i forbindelse med hjerterehabilitering i kommunerne. Årsagen er, at den minder om den symptomlimiterede arbejdstest uden at have samme avancerede udstyr blandt andet til EKG-monitorering.

”Watt max testen er en rigtig god test til at måle kondition på raske, for eksempel skolebørn, men når vi overfører testen til patienter eller borgere med hjertesygdom, mangler vi fortsat viden omkring sikkerheden,” siger Christian Have Dall.

”Det er ikke hensigtsmæssigt at presse hjertepatienter til deres maksimale kapacitet uden overvågning, og når vi indfører nye tests, bør det ske på baggrund af anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og Dansk Cardiologisk Selskab,” fortsætter han.

Han kan godt se rationalet i, at det er vigtigt at få patienterne i gang med træningen, og at der er et ønske om at benytte en præcis test til måling af kondition i den kommunale rehabilitering. ”Men såfremt der ikke er mulighed for at benytte en symptomlimiteret arbejdstest med EKG-overvågning, vil de gamle submaksimale tests være at foretrække, indtil der kommer nye retningslinjer fra Dansk Cardiologisk Selskab,” siger Christian Have Dall.

Danske Fysioterapeuters hjemmeside

 

Er Graded Cycling Test med Talk Test en mulig løsning?
Et godt bud på en test, som kan vise sig i fremtiden at være anvendelig til test af kondition på hjertepatienter eller borgere med hjertesygdom, er den såkaldte Graded Cycling Test kombineret med Talk Test. Det er en submaksimal test, der ikke er begrænset af loft-effekten (se endvidere faktaboks).

”Problemet er, at den ikke er valideret endnu, så vi ved rent faktisk ikke, om den måler korrekt,” fortæller Christian Have Dall.

Derfor er en dansk forskergruppe ved at kigge på validering af testen. Susanne Grøn Nielsen, der er forskningsfysioterapeut på Nordsjællands Hospital og en af forskerne bag det planlagte studie, forklarer:

”Vi planlægger et valideringsstudie på hjertepatienter, hvor vi ser på, om testen måler det, den skal. Det gør vi ved at sammenligne testen med en maximal iltoptagelsestest og se på, om vi når frem til de samme resultater med de to tests.”

Cykeltesten kombineres med en snakketest, hvor testen stopper, når patienten efter egen vurdering ikke længere kan tale ubesværet. Susanne Grøn Nielsen vurderer, at testen har gode anvendelsesmuligheder, hvis den viser sig at være valid:

”Vi har allerede vist, at testen er pålidelig, hvilket vil sige, at hvis man tester og re-tester får man samme resultat begge gange. Testen er også følsom over for ændringer over tid, så hvis patienterne går i hjerterehabilitering kan vi med testen måle, om de forandrer sig,” siger hun.

Endelig er testen simpel og vil, ifølge Susanne Grøn Nielsen, egne sig til i praksis at blive anvendt både på hospitaler og kommuner, fordi det er en stor styrke i forhold til det skift, der er mellem hospital og kommune, at det er patienten selv, der vurderer sin egen formåen.