Ny forskning: Det er veldokumenteret, at posttraumatisk stresslidelse (PTSD) medfører en højere risiko for hjerte-kar-sygdom. Et nyt studie viser nu for første gang, at det samme gør sig gældende for mennesker med stressdiagnosen svær belastningsreaktion.
Hjertesygdom er mere udbredt blandt mennesker, der har fået en stressdiagnose, end i den øvrige befolkning. Det viser et studie baseret på danske sundhedsdata, som er offentliggjort i tidsskriftet BMJ Open. Ifølge forfatterne er det først gang, et videnskabeligt studie undersøger og påviser, at mennesker med stressdiagnosen svær belastningsreaktion har en overrisiko for hjerte-kar-sygdom.
Diagnosen svær belastningsreaktion gives til mennesker, der har symptomer på kronisk depression eller angst, efter de har været ude for en stressfuld livsbegivenhed – når kriterierne for diagnoserne depression eller angst ikke opfyldes.
Hidtil har det været veldokumenteret, at der er en sammenhæng mellem PTSD og overrisiko for tre diagnoser:
- blodprop i hjertet
- slagtilfælde
- blodprop i venesystemet
Dobbelt risiko for blodprop i venesystemet
Det nye studie viser, at mennesker diagnosticeret med svær belastningsreaktion lever med stort set samme overrisiko for hjerte-kar-sygdomme som mennesker med post-traumatisk stress. Studiet undersøgte også, om mænd og kvinder har forskellig risikoprofil. Men her fandt det ikke nogen væsentlig forskel.
Studiet beregnede risiko for både PTSD-ramte og mennesker med stressdiagnosen svær belastningsreaktion. For PTSD-diagnosticerede fandt forskerne en overrisiko for alle de undersøgte hjertesygdomme rangerende fra 1,5 for blodprop i hjertet til 2,1 for blodprop i venesystemet. Stress-diagnosticerede havde en overrisiko for hjertesygdomme rangerende fra 1,5 for blodprop i hjertet til 1,9 for blodprop i venesystemet. Disse borgere har altså en halvanden til dobbelt så høj risiko for hjerte-kar-sygdom som den generelle befolkning.
Kronisk stress slider på kroppen
Forskerne antager, at sammenhængen mellem stress-diagnosen og hjerte-kar-sygdom skyldes kronisk inflammation og belastning af hjertet , dvs. det slid på kroppen og nervesystemet, som kronisk stress medfører.
Hvilke konsekvenser har den ny viden for praksis?
– Studiet viser, at forskellige former for kronisk stress øger risikoen for hjertekarsygdom, og at risikoen for svær belastningsreaktion er på samme niveau som den alvorlige tilstand post-traumatisk stress syndrom. Det understreger endnu en gang, at forebyggelse og behandling af stress er vigtig for at forebygge hjerte-kar-sygdomme, siger professor Henrik Toft Sørensen, Institut for Klinisk Medicin – Klinisk Epidemiologi Afdeling i Århus.
Link til artiklen
’Associations between stress disorders and cardiovascular disease events in the Danish population’