Ny forskning: Risikoen for at få atrieflimren er højere for personer, som dyrker intens fysisk aktivitet mange gange om ugen, end for personer, der træner moderat. Det viser et stort norsk studie, som har fulgt 20.484 nordmænd gennem 20 år.

Man skal hverken dyrke meget eller ekstrem meget motion for at undgå at få atrieflimren.

Hvis man vil mindske risikoen for atrieflimren, er det bedst at træne moderat, dvs. at gå, cykle eller dyrke lignende moderat træning mindst fire timer om ugen. Det viser et stort norsk studie publiceret i European Heart Journal i marts 2016.

Forskerne delte 20.484 deltagere op i fire kategorier alt efter deres aktiviteter i fritiden gennem 20 år:

  • lav aktivitet domineret af siddende beskæftigelse
  • moderat aktivitet som gang, cykling eller lignende i mindst fire timer om ugen
  • høj aktivitet som deltagelse i organiseret sport og intenst havearbejde i mindst fire timer om ugen
  • intens aktivitet med kraftudfoldelse eller deltagelse i konkurrencer flere gange om ugen.

Formålet med forsøget var at undersøge sammenhængen mellem hvilepuls samt graden af fysisk aktivitet med risikoen for blive diagnosticeret med atrieflimren under en indlæggelse.

Moderat aktivitet reducerer risikoen
Konklusionen var, at der er en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og atrieflimren. Moderat fysisk aktivitet fører til 19 procent reduceret risiko for atrieflimren (ratio 0,81) i forhold til et liv med lav aktivitet (ratio 1,0). Høj aktivitet svækker fordelene ved træning, så risikoen for atrieflimren er på niveau med den risiko, som mennesker med et stillesiddende liv har. Intens aktivitet fører til en væsentligt forøget risiko for atrieflimren (ratio 1.37, bemærk: dette resultat er ikke statistisk signifikant).

Studiet viser desuden, at kvinder har lidt større effekt af moderat træning end mænd. Samtidig har kvinder højere risiko ved træning med høj aktivitet.

I øvrigt viser det sig, at der er forskelle i risikoen for atrieflimren alt efter deltagernes alder: Jo yngre desto højere risiko ved træning med høj og intens aktivitet. Endelig stiger risikoen for atrieflimren, når hvilepulsen er lav.

Konsekvenser for praksis
– Der er fortsat al mulig grund til at motionere. Motion medfører generelt større hjertesundhed og dermed også lavere risiko for at udvikle atrieflimren. Men det norske studie bekræfter tidligere undersøgelser, der også har vist en sammenhæng mellem meget hård fysisk træning og risiko for at udvikle atrieflimren, og det kan være problematisk for personer, der dyrker konkurrenceidræt, siger overlæge og ph.d. Christian Gerdes, Afdelingen for Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital.

– Atrieflimren går oftest ret hårdt ud over sportspræstationen, og det kan være meget svært for sportsfolk pludseligt at skulle se sig selv som patienter. Atrieflimren blandt sportsfolk kan i store træk behandles efter de samme retningslinjer, som gælder for andre patienter.

Link til artiklen:
’Physical activity, resting heart rate, and atrial fibrillation: the Tromsø Study’