Stræk. Hænger den ene arm? Snak. Hænger ordene ikke sammen? Smil. Hænger den ene mundvig? Det er de tre mest almindelige tegn på stroke, som er en betegnelse for blødning eller blodprop i hjernen og den fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark. Med hurtig behandling kan mange flere komme sig og få et godt liv.
Sådan lyder det i kampagnen Red Hjernen, som er en borgerrettet indsats, der arbejder for, at flere danskere overlever et stroke og får et godt liv. Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden står bag indsatsen.
Hjerteforeningen bakker selvfølgelig op om kampagnen, der skal sætte fokus på, at cirka 12.000 danskere årligt rammes af et stroke, som er den fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark. Omkring halvdelen af de danskere, der overlever stroke, lever med handikaps.
Kampagnen skal gøre opmærksom på de tre vigtigste symptomer på stroke, så den, der er ramt, hurtigst muligt kan komme i behandling. Mange kan overleve stroke og få et godt liv, hvis der gives behandling hurtigt. Den bedste virkning af behandlingen opnås inden for 4½ time efter de første symptomer på stroke. I dag kommer kun cirka halvdelen af alle danskere med stroke på hospitalet inden for 4½ time.
Jo ældre, jo større risiko
Ifølge Red Hjernen-kampagnen er der flere faktorer, der øger risikoen for både blødning og blodprop i hjernen. De hyppigste er forhøjet blodtryk og fysisk inaktivitet, men også forhøjet kolesterol eller diabetes spiller en stor rolle. Hos yngre kan det i sjældne tilfælde skyldes genetiske forhold, som ofte er associeret med en tendens til forhøjet kolesterol, til ændringer i blodets størkningsevne eller til forhøjet blodtryk, fremgår det af redhjernen.dk.
Din risiko for at få et stroke stiger også med alderen. To tredjedele af dem, der får et stroke, er 65 år eller ældre, men yngre mennesker kan også få et stroke. I de kommende år forventes antallet af strokes at stige, som følge af at befolkningen generelt bliver ældre. Det estimeres, at der på verdensplan vil ske en stigning på 34 procent flere tilfælde af stroke frem til 2035. Stroke optræder omtrent lige hyppigt hos kvinder og mænd.
Hjerteforeningens administrerende direktør Anne Kaltoft siger:
– Det er vigtigt at vide, at du selv har indflydelse på risikofaktorerne for stroke, og det gør, at du kan nedsætte din risiko. Du kan eksempelvis sænke din risiko for at få et stroke ved at stoppe med at ryge, drikke mindre alkohol, motionere og spise sundt.
Hold øje med disse symptomer
Ring 1-1-2, hvis du oplever ét af følgende tegn på et stroke:
- Pludselig nedsat eller manglende kraft i en arm eller et ben
- Pludselig usammenhængende sprog, man begynder at vrøvle eller ikke kan finde ordene
- Pludselig svaghed i den ene side af ansigtet eller man virker asymmetrisk i ansigtet.
Andre symptomer på et stroke er:
- Pludseligt mistet syn på det ene eller begge øjne
- Pludselig forvirring eller problemer med at forstå omgivelserne
- Pludselige problemer med at styre bevægelser eller finmotorik
- Pludselig og kraftig hovedpine tilsyneladende uden nogen årsag
- Pludselige balanceproblemer ledsaget af dobbeltsyn eller utydelig tale.
Ved du nok om dit hjerte?
Nyhedsbrevet Hjertenyt giver dig ny viden, gode råd og konkrete tips, du kan bruge i din hverdag.
- Lær noget nyt om dit hjerte hver 3. uge.
- Få indblik i hjerteforskningen og de nyeste behandlingsmetoder.
- Få tips til en hjertesund livsstil fra Hjerteforeningens eksperter.
Få Hjertenyt i din indbakke
Gør som over 102.000 andre og tilmeld dig Hjertenyt.
Hjertet kalder på dig
1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer.
Støt i dag og red liv
