I dag lever mere end 300.000 danske kvinder med en hjerte-kar-sygdom, og en dansk kvinde er i markant højere risiko for at blive fejldiagnosticeret eller modtage sen behandling end en dansk mand – selv hvis de lider af samme hjerte-kar-sygdom. Det skyldes ofte, at den viden, der danner grundlag for lægens diagnose og behandling, stammer fra forskning i hjerte-kar-sygdom hos mænd, ikke kvinder.
”Historisk er størstedelen af hjerteforskning foretaget blandt mænd, og den viden, der er kommet ud af forskningen, har derfor ikke taget højde for de biologiske forskelle mellem mænd og kvinder,” forklarer Hjerteforeningens adm. direktør Anne Kaltoft.
”Det er et stort problem, for det betyder, at kvinder i princippet kan blive fejldiagnosticeret og blive sendt hjem fra sygehuset med uopdaget hjertesygdom, alene fordi deres biologi og symptomer er anderledes end mænds,” siger hun.
Bedre behandling og bedre liv
Derfor støtter Hjerteforeningen sammen med Novo Nordisk Fonden nu fire nye, danske hjerteforskningsprojekter, der specifikt skal adressere de store videnshuller i forskning i kvinders hjertesygdom.
Projekterne modtager samlet 7,5 millioner kroner, hvoraf Hjerteforeningen bidrager med 2,5 millioner kroner. Bevillingerne skal styrke forskningen inden for kliniske symptomer og behandling samt indenfor biologiske og mekanistiske forhold– områder, hvor videnshullerne i dag er markante.
“Gennem forskning sikrer vi fundamentet for flere stærke og sunde hjerter. Fordi vi ved om nogen, at forskning redder liv, sikrer bedre behandling og giver os mere tid til livets store og små øjeblikke. Derfor er jeg utrolig glad for, at vi sammen med Novo Nordisk Fonden kan uddele 7,5 millioner kroner til ny dansk forskning i kvinders hjerte-kar-sygdom. Den nye forskning vil munde ud i mere viden, bedre behandling og bedre liv – særligt for de mange kvinder, der i dag risikerer at blive overset eller misforstået i sundhedsvæsenet,” siger Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen.
Hjerteforeningen og Novo Nordisk Fonden samarbejder om at styrke forskningen i kvinders hjerte-kar-sygdom for at skabe ny viden, bedre behandling og stærkere forebyggelse.
- Småkarssygdom, genetiske forandringer og risiko for hjertesvigt
Småkarssygdom i hjertet er en hyppig årsag til brystsmerter hos kvinder og øger risikoen for hjertesvigt. Projektet undersøger forekomsten af erhvervede genetiske forandringer, såkaldt clonal hematopoiesis, blandt 200 kvinder fra iPOWER-studiet og sammenhængen til småkarssygdom og senere udvikling af hjertesvigt. Resultaterne kan bane vejen for større studier og på sigt bidrage til mere målrettet, antiinflammatorisk behandling.
Naja Dam Mygind, Bispebjerg & Frederiksberg Hospital støttes med 90.000 kr. - Kønsforskelle i måling af FFR og behandling med ballonudvidelse
Ballonudvidelse (PCI) tilbydes ud fra en FFR-grænseværdi, som primært bygger på studier blandt mænd. Da kvinder ofte har mindre kranspulsårer og højere karmodstand, kan de være underbehandlede. Projektet undersøger, om kvinder bør have en højere FFR-tærskel for PCI. I alt 100 kvinder med stabil hjertesygdom følges før og efter behandling. Resultaterne kan mindske ulighed i behandling og styrke beslutningsgrundlaget for PCI hos kvinder. Ashkan Eftekhari, Aalborg Universitetshospital støttes med 2.200.000 kr. - Personlig risikovurdering og bedre behandling af kvinder med AAA
Kvinder med abdominalt aortaaneurisme (AAA) har højere risiko for ruptur og dødelighed end mænd, men nuværende retningslinjer bygger på forskning med få kvindelige deltagere. Projektet udvikler nye kønsspecifikke anbefalinger gennem det internationale WARRIORS-studie og skaber en personlig risikomodel baseret på kliniske, billeddiagnostiske og biologiske data. Målet er tidligere og mere målrettet behandling, som kan reducere dødelighed hos kvinder med AAA.
Jes Sanddal Lindholt, Odense Universitetshospital støttes med 2.497.580 kr. Ny hormonbehandling som potentiel terapi mod præeklampsi
Præeklampsi rammer 3–8% af gravide og der mangler effektive behandlinger. Projektet undersøger hormonet angiotensin-(1-5) som mulig ny terapi gennem både prækliniske forsøg og et klinisk observationsstudie. Forskerne vurderer hormonets evne til at modvirke forhøjet blodtryk, nedsat nyrefunktion og lav fødselsvægt samt kortlægger hormonniveauer hos gravide. Målet er at danne grundlag for fremtidige behandlinger, der kan reducere risikoen for alvorlige komplikationer for både mor og barn.
Ulrike Muscha Steckelings, Syddansk Universitet støttes med 2.269.000 kr.
Hjertet kalder på dig
1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer.
Støt i dag og red liv
