10 spørgsmål og svar om kost til dig med atrieflimren

Hvad er sammenhængen mellem kost og atrieflimren? Det vil vi prøve at gøre dig klogere på her.

Atrieflimren er verdens mest almindelige hjerterytmeforstyrrelse. Alene i Danmark lider ca. 140.000 af det.

Er du en af dem, skal du være særligt opmærksom på din kost.

Der hersker nemlig mange myter om forskellige fødevarer og deres betydning for din atrieflimren.

• Skal du undgå kulhydrater?
• Må du spise kød og drikke alkohol?
• Hvad med slik og kager – er det helt forbudt?

Det er let at komme i tvivl om, hvad der er fup, og hvad der er fakta.

Her vil vi prøve at skille skidt fra kanel og give dig 10 gode råd fra eksperten om kost og atrieflimren.

På Hjerteforeningens rådgivningslinje, Hjertelinjen, sidder diætist Lotte Juul og rådgiver hjertepatienter om kost, motion og livsstil.

Vi har stillet hende 10 typiske spørgsmål om kost og atrieflimren.

1) Har min vægt betydning for anfald af atrieflimren?

– Ja, din vægt har betydning for både hyppighed og graden af anfald, forklarer Hjerteforeningens diætist.

– Har du atrieflimren, og svarer din vægt til et BMI-tal over 27, så kan et vægttab både mindske risikoen for nye anfald, nedsætte længden af anfaldene og mindske graden af symptomer ved atrieflimren, siger Lotte Juul.

– Risikoen for atrieflimren stiger faktisk med 5-8 procent for hvert BMI-point, din vægt overstiger BMI 27. Et vægttab kan altså nedsætte risikoen for atrieflimren.

– Det er IKKE en langtidsholdbar løsning at gå på slankekur eller springe på en modediæt.

Lotte Juul anbefaler i stedet at spise lidt mindre portioner af den hjertesunde kost samt at udskifte snacking og kalorieholdige drikke med sundere løsninger.

2) Hvad gør jeg, hvis mit BMI er over 27?

– Du skal spise hjertesundt, men sætte mængderne ned, lyder det fra eksperten.

– Det er nemmere at nøjes med mindre mad, når du spiser på en lille tallerken.

– Anret tallerkenen efter modellen for downsize, hvor halvdelen af tallerkenen er til grøntsager, tallerkenens ene fjerdedel er til fisk, kylling eller magert kød, og den anden fjerdedel er til fuldkornspasta, ris eller kartofler.

– Hvis du portionsanretter i køkkenet og lader resten af maden blive derude – væk fra dit synsfelt – er det ofte nemmere at nøjes med mindre mad, siger Hjerteforeningens diætist.

Ifølge Lotte Juul påvirker størrelsen af både glas, skeer og tallerkener vores portionsstørrelser.

Det gør den, fordi vi ubevidst bruger fx tallerkenens størrelse som pejlemærke for, hvor meget vi bør spise.

Spis derfor af små tallerkener, øs op med små skeer, og drik af høje, slanke glas – og spis hermed mindre, lyder rådet.

3) Må jeg spise grønne grøntsager, når jeg får blodfortyndende medicin?

– Ja, siger Lotte Juul.

– Anbefalingen lyder på 600 g frugt og grønt dagligt – inklusive de grønne, K-vitaminholdige grøntsager.

– Det er nemlig en myte, at mennesker med atrieflimren skal undgå de grønne, K-vitaminholdige grøntsager på grund af den blodfortyndende behandling med Marevan.

– Omvendt opnås den bedste behandling, når indtaget af grønne grøntsager er relativt stabilt fra dag til dag, fx en portion på 50-100 g dagligt.

– Det kan til gengæld også være svært at styre behandlingen, hvis du undlader dem helt eller en dag vælger at indtage en kæmpe portion grønne grøntsager. Så ryger balancen i behandlingen.

– Gør det derfor let at vælge frugt og grønt, råder Hjerteforeningens diætist.

Det kan bl.a. gøres ved følgende:

• Sæt frugtskålen synligt.
• Læg snackgrønt i øjenhøjde i køleskabet.
• Hav altid udskårne grøntsager inden for en armslængde.

– Gør det nemt for dig selv at tage det sunde valg og hermed lettere at få de 600 gram frugt og grønt hver dag, siger Lotte Juul.

4) Må jeg spise kød, når jeg har hjertesygdom?

Ja – men vi skal alle spise meget mindre kød, kødpålæg og kødprodukter, end vi gør i dag.

– Maksimalt 350 g om ugen, forklarer Lotte Juul.

– I forhold til både klima, sundhed og hjertesygdom anbefales vi i højere grad at erstatte kød med fisk og bælgfrugter som kikærter, bønner og linser, siger hun.

– For at spise mere fisk og flere bælgfrugter skal vi derfor gøre det let.

– Det, du ser – er det, du spiser, siger Lotte Juul, der anbefaler, at man fx:

• Flytter fiskekonserves, kidneybønner og kikærter til et skab, man åbner tit
• Sætter sild, fiskefrikadeller og røget laks forrest i køleskabet
• Lader fiskepålæg erstatte kødpålæg
• Bruger grønne linser, sorte bønner og kikærter i sine gryderetter og salater
• Laver fiskeretter samt vegetarretter til aftensmad, gerne flere gange om ugen.

Lotte Juul anbefaler 350 g fisk hver uge og 100 g kogte bælgfrugter hver dag.

5) Skal jeg undgå kulhydrater, når jeg har atrieflimren?

– Nej – men du skal spise de gode kulhydrater, lyder svaret fra Lotte Juul.

– Vi anbefaler, at du ombytter lyse kulhydrater fra hvidt brød, kage og lys pasta med de hjertesunde fuldkornsrige kulhydrater.

– Fuldkorn forebygger udviklingen af hjerte-kar-sygdom og gør det nemmere at spise mindre, så vægten holdes sund.

– Fuldkorn mætter også godt og længe.

– Det handler om at lave måltider baseret på rugbrød, fuldkornsbrød, havregryn samt fuldkornris og fuldkornspasta. Så gå efter Fuldkornslogoet, når du handler, siger hun.

Fuldkorn kan også forebygge lækkersult, da det mætter godt.

Lotte Juul foreslår, at du fx tager en fuldkornsbolle med på farten og lægger fuldkornsknækbrød i skuffen ved dit arbejdsbord.

Ved at fordele fuldkorn ud over hele din dag, holder du dig mæt længe og når nemt op på de anbefalede 75 g fuldkorn dagligt.

75 g fuldkorn får du fx gennem 1 portion havregryn og 2 skiver rugbrød.