Anne trak nitten i sundhedslotteriet

Symptomer forværres

Nærmest straks efter at Anne Højholt kommer ind ad døren i hjemmet i Præstø, bliver symptomerne værre.

I ren afmagt ringer hendes mand igen 1-1-2. Endnu en gang kommer en ambulance straks ud til hjemmet.

På vej mod selvsamme sygehus, som hun tidligere på dagen er blevet udskrevet fra, får hun foretaget endnu et EKG.

Mens ambulanceredderne er i gang, beder hun en stille bøn om, at hun kan slippe for at komme tilbage til sygehuset.

– Jeg vil virkelig ikke tilbage dertil. De har næsten lige sendt mig hjem, og jeg føler slet ikke, at de har taget mig alvorligt eller haft tid til mig. Så vil jeg hellere dø derhjemme. Det er barskt, men sådan har jeg det, fortæller Anne Højholt.

Beskeden er kort og klar fra redderne: Der kan være tale om en blodprop i hjertet, og hun skal i behandling. Nu. Med udrykning til det nærmeste hjertecenter. Modsat vej af sygehuset.

En lægeambulance bliver tilkaldt, som med fuld udrykning kører hende mod hjertecenteret, alt imens lægen giver hende medicin og udstyrer hende med en hjertestarter.

– Jeg er panisk. For kort tid siden er jeg blevet udskrevet fra et hospital, og nu er jeg måske døden nær. Det hele går simpelthen så stærkt Jeg kan huske, jeg tænker, at jeg ikke overlever det her. Men jeg er faktisk også en anelse lettet over, at jeg ikke skal tilbage til sygehuset, fortæller hun.

I trygge hænder

På hjertecenteret bliver hun mødt af fem mennesker i hvide kitler, der står parat ved ankomsten. Og pludselig føler hun sig i trygge hænder.

– Bange er jeg selvfølgelig stadig. Men det er bare tydeligt, at de har styr på, hvad der skal ske. Det finder jeg en smule ro i, siger hun.

Straks kommer hun i behandling og får foretaget en røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsårer.

Undersøgelsen efterlader ingen tvivl. Der er ingen blodprop, men Anne Højholt skal være glad for, at hun er til stede på et sygehus og kan få behandling.

Hjertet er hårdt belastet. Godt et døgn efter at hun er blevet sendt hjem uden bekymringer fra lægerne, ligger Anne Højholt på Rigshospitalet i en sygeseng.

Indlagt og under behandling for den kritiske hjertesygdom Takotsubo, eller Broken Heart Syndrome, der i de mest akutte tilfælde kan føre til død, hvis ikke det straks behandles.

Men det blev det i Anne Højholts tilfælde.

Står ikke alene

Tilbage i Præstø sidder Anne Højholt. Hendes oplevelse med sundhedsvæsenet har sat sine spor.

For selvom det endte med en slem forskrækkelse, sidder frygten for en fejlbehandling stadig i hende.

Hun er sikker på, at hvis hun i første omgang var kommet til et hospital med flere kardiologiske kompetencer som fx hjertelæger og hjertesygeplejersker, var situationen ikke eskaleret, som den gjorde.

Den holdning står Anne Højholt ikke alene med. I en befolkningsundersøgelse svarer 21 procent af danskerne, at de tror, at de kunne få en bedre behandling i sundhedsvæsenet, hvis de boede et andet sted.

Det er et udtryk for, at danskerne oplever geografisk ulighed i sundhedsvæsenet, fastslår Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen.

– Selvom Danmark er et relativt lille land, så er der alt for store forskelle på, hvilken behandlingskvalitet man kan få, afhængigt af hvor du bor. Ressourcer og kompetencer er skævt fordelt, og nogle patienter risikerer reelt at trække et nittelod i sundhedslotteriet, siger hun.

Undersøgelsens resultater undrer ikke Anne Højholt.

– Jeg frygter, at vi er ved at lave et A- og et B-hold. Hvor vi, som bor i udkanten af Danmark, ikke bliver taget helt alvorligt ogikke kan forvente den samme behandling, som man kan andre steder. Jeg har mærket det på egen krop. Det synes jeg simpelthen ikke er retfærdigt, slutter Anne Højholt.