Noget medicin gør dig mere følsom over for solen og kan øge hudens følsomhed for solens stråler og give rødme, hævelser, vabler, blærer og udslæt. Det gælder blandt andet for Cordarone, og visse former for vanddrivende og blodtrykssænkende medicin.

Vi anbefaler, at du er ekstra påpasselig i solen, anvender solcreme med høj beskyttelsesfaktor, beskytter dig med tøj eller hat og undgår middagssolen.