Husk

  • En opdateret liste over den medicin du har fået ordineret af din læge med både handelsnavn samt navn på medicinens indholdsstof. Dels kan du miste din medicin, dels kan du blive syg på rejsen, og så er det vigtigt, at en læge på opholdsstedet kan se, hvilken medicin du tager.
  • Medicinen i de originale pakninger
  • Medicinen med i håndbagagen. Noget medicin tåler ikke kulden i flyets bagagerum. Og så risikerer du heller ikke at stå uden din medicin, hvis kufferten bliver forsinket eller væk.
  • Medbring en mængde, der svarer til rejsens længde samt et par ekstra dage.

Pillepas

Der er ingen krav om “pillepas” til hjertemedicin.

De almindeligt anvendte medikamenter til behandling af hjerte-kar-sygdomme eller forhøjet blodtryk – fx vanddrivende piller, ACE-hæmmere, betablokkere, calciumantagonister og digoxin – er ikke omfattet af kravet om pillepas.

Hvis du rejser til de såkaldte Schengen-lande og har fået ordineret euforiserende stoffer af din læge, har du formelt brug for et såkaldt “pillepas”.

Passet kan udstedes på det apotek, hvor recepten er indløst, eller du kan bestille det online på borger.dk og hente det på apoteket.

Attesten er gratis og gælder i højst 30 dage. Der skal bruges en ny attest til hver rejse.

Det er dog ekstremt sjældent, at der efterspørges et “pillepas” ved indrejser til Schengen-lande.

Se om præparatet er omfattet her og kræver “pillepas”