10 spørgsmål og svar om kost til dig med atrieflimren

Hvad er sammenhængen mellem kost og atrieflimren? Det vil vi prøve at gøre dig klogere på her.

Atrieflimren er verdens mest almindelige hjerterytmeforstyrrelse. Alene i Danmark lider ca. 140.000 af det.

Er du en af dem, skal du være særligt opmærksom på din kost.

Der hersker nemlig mange myter om forskellige fødevarer og deres betydning for din atrieflimren.

• Skal du undgå kulhydrater?
• Må du spise kød og drikke alkohol?
• Hvad med slik og kager – er det helt forbudt?

Det er let at komme i tvivl om, hvad der er fup, og hvad der er fakta.

Her vil vi prøve at skille skidt fra kanel og give dig 10 gode råd fra eksperten om kost og atrieflimren.

På Hjerteforeningens rådgivningslinje, Hjertelinjen, sidder diætist Lotte Juul og rådgiver hjertepatienter om kost, motion og livsstil.

Vi har stillet hende 10 typiske spørgsmål om kost og atrieflimren.

1) Har min vægt betydning for anfald af atrieflimren?

– Ja, din vægt har betydning for både hyppighed og graden af anfald, forklarer Hjerteforeningens diætist.

– Har du atrieflimren, og svarer din vægt til et BMI-tal over 27, så kan et vægttab både mindske risikoen for nye anfald, nedsætte længden af anfaldene og mindske graden af symptomer ved atrieflimren, siger Lotte Juul.

– Risikoen for atrieflimren stiger faktisk med 5-8 procent for hvert BMI-point, din vægt overstiger BMI 27. Et vægttab kan altså nedsætte risikoen for atrieflimren.

– Det er IKKE en langtidsholdbar løsning at gå på slankekur eller springe på en modediæt.

Lotte Juul anbefaler i stedet at spise lidt mindre portioner af den hjertesunde kost samt at udskifte snacking og kalorieholdige drikke med sundere løsninger.

2) Hvad gør jeg, hvis mit BMI er over 27?

– Du skal spise hjertesundt, men sætte mængderne ned, lyder det fra eksperten.

– Det er nemmere at nøjes med mindre mad, når du spiser på en lille tallerken.

– Anret tallerkenen efter modellen for downsize, hvor halvdelen af tallerkenen er til grøntsager, tallerkenens ene fjerdedel er til fisk, kylling eller magert kød, og den anden fjerdedel er til fuldkornspasta, ris eller kartofler.

– Hvis du portionsanretter i køkkenet og lader resten af maden blive derude – væk fra dit synsfelt – er det ofte nemmere at nøjes med mindre mad, siger Hjerteforeningens diætist.

Ifølge Lotte Juul påvirker størrelsen af både glas, skeer og tallerkener vores portionsstørrelser.

Det gør den, fordi vi ubevidst bruger fx tallerkenens størrelse som pejlemærke for, hvor meget vi bør spise.

Spis derfor af små tallerkener, øs op med små skeer, og drik af høje, slanke glas – og spis hermed mindre, lyder rådet.

3) Må jeg spise grønne grøntsager, når jeg får blodfortyndende medicin?

– Ja, siger Lotte Juul.

– Anbefalingen lyder på 600 g frugt og grønt dagligt – inklusive de grønne, K-vitaminholdige grøntsager.

– Det er nemlig en myte, at mennesker med atrieflimren skal undgå de grønne, K-vitaminholdige grøntsager på grund af den blodfortyndende behandling med Marevan.

– Omvendt opnås den bedste behandling, når indtaget af grønne grøntsager er relativt stabilt fra dag til dag, fx en portion på 50-100 g dagligt.

– Det kan til gengæld også være svært at styre behandlingen, hvis du undlader dem helt eller en dag vælger at indtage en kæmpe portion grønne grøntsager. Så ryger balancen i behandlingen.

– Gør det derfor let at vælge frugt og grønt, råder Hjerteforeningens diætist.

Det kan bl.a. gøres ved følgende:

• Sæt frugtskålen synligt.
• Læg snackgrønt i øjenhøjde i køleskabet.
• Hav altid udskårne grøntsager inden for en armslængde.

– Gør det nemt for dig selv at tage det sunde valg og hermed lettere at få de 600 gram frugt og grønt hver dag, siger Lotte Juul.

4) Må jeg spise kød, når jeg har hjertesygdom?

Ja – men vi skal alle spise meget mindre kød, kødpålæg og kødprodukter, end vi gør i dag.

– Maksimalt 350 g om ugen, forklarer Lotte Juul.

– I forhold til både klima, sundhed og hjertesygdom anbefales vi i højere grad at erstatte kød med fisk og bælgfrugter som kikærter, bønner og linser, siger hun.

– For at spise mere fisk og flere bælgfrugter skal vi derfor gøre det let.

– Det, du ser – er det, du spiser, siger Lotte Juul, der anbefaler, at man fx:

• Flytter fiskekonserves, kidneybønner og kikærter til et skab, man åbner tit
• Sætter sild, fiskefrikadeller og røget laks forrest i køleskabet
• Lader fiskepålæg erstatte kødpålæg
• Bruger grønne linser, sorte bønner og kikærter i sine gryderetter og salater
• Laver fiskeretter samt vegetarretter til aftensmad, gerne flere gange om ugen.

Lotte Juul anbefaler 350 g fisk hver uge og 100 g kogte bælgfrugter hver dag.

5) Skal jeg undgå kulhydrater, når jeg har atrieflimren?

– Nej – men du skal spise de gode kulhydrater, lyder svaret fra Lotte Juul.

– Vi anbefaler, at du ombytter lyse kulhydrater fra hvidt brød, kage og lys pasta med de hjertesunde fuldkornsrige kulhydrater.

– Fuldkorn forebygger udviklingen af hjerte-kar-sygdom og gør det nemmere at spise mindre, så vægten holdes sund.

– Fuldkorn mætter også godt og længe.

– Det handler om at lave måltider baseret på rugbrød, fuldkornsbrød, havregryn samt fuldkornris og fuldkornspasta. Så gå efter Fuldkornslogoet, når du handler, siger hun.

Fuldkorn kan også forebygge lækkersult, da det mætter godt.

Lotte Juul foreslår, at du fx tager en fuldkornsbolle med på farten og lægger fuldkornsknækbrød i skuffen ved dit arbejdsbord.

Ved at fordele fuldkorn ud over hele din dag, holder du dig mæt længe og når nemt op på de anbefalede 75 g fuldkorn dagligt.

75 g fuldkorn får du fx gennem 1 portion havregryn og 2 skiver rugbrød.

6) Hvilket fedtstof skal jeg vælge?

Mættet fedt kan være skadeligt for hjertet og skal derfor udskiftes med umættet fedt, som er sundere for hjertet.

Lotte Juul anbefaler, at du begrænser mættet fedt fra dyreriget: fra kød, pålæg, bacon, smør, ost, mælk, kokos og fløde.

Vælg i stedet hjertesundt, umættet fedt, såsom:

• Planteolier
• Nødder, kerner og frø
• Avokado og oliven
• Fede fisk.

Brug fx Hjerteforeningens indkøbsguide som vejviser til at spise hjertesundt.

7) Er slik, kage, fastfood og chips helt forbudt?

– Salt påvirker blodtrykket, og højt blodtryk belaster hjertet, forklarer Lotte Juul.

– Der er meget salt i færdigproduceret mad, chips og fastfood.

– Så se efter det grønne Nøglehulsmærke, når du handler, og lav mere mad fra bunden.

– Sukker, slik og kage tager pladsen fra den sunde mad og kan i større mængder føre til overvægt, og hermed øge risikoen for atrieflimren, fortæller hun.

Det gode råd er ifølge diætisten at nedlægge slikskuffen og flytte søde sager væk fra spisebord, sofabord og arbejdsbord.

Sæt sunde alternativer, fx frugt, bær, nødder, fuldkornsknækbrød og snackgrønt, hvor der før stod slik.

Hverken slik, kage, chips eller fastfood er forbudt i hjertekosten.

Men det handler om, hvor ofte og hvor meget du spiser.

Så køb småt, men vælg godt.

Gør det sjældent, men nyd da hver en bid.

8) Får jeg anfald af atrieflimren af kaffe, sodavand og alkohol?

Der ses en sammenhæng mellem et højt forbrug af alkohol og anfald af atrieflimren.

Tommelfingerreglen er maksimalt 3 genstande på én gang, når du har atrieflimren, men nogle tåler langt mindre.

Alkohol bør begrænses til maksimalt 8 genstande om ugen.

Dette gælder både for mænd og kvinder med atrieflimren.

Omvendt er det med kaffe, fortæller Lotte Juul.

– Videnskaben kan ikke finde, at kaffe skulle forværre atrieflimren, når det indtages i moderate mængder svarende til 3-4 kopper kaffe dagligt.

– Så du er velkommen til at drikke kaffe, siger Hjerteforeningens ekspert.

Det anbefales ifølge hende dog at drikke filterkaffe eller instantkaffe, da stoffer i kaffebønnen ellers påvirker kolesteroltallet.

Kaffefilteret filtrerer nemlig stofferne fra.

– Sodavand, saft og andre sukkerrige drikke mætter ikke, men løber op i en hel del kalorier, som kan føre til overvægt på sigt.

– Køb derfor altid de små øl- og sodavandsflasker, og begræns antallet på køl.

– Et køleskab fuld af kølige drikke frister os over evne, siger Lotte Juul.

9) Hjælper kosttilskud på atrieflimren?

– Svaret er nej, forklarer Lotte Juul.

– Der er endnu ingen kosttilskud, som har dokumenteret effekt på bedring af atrieflimren.

– Omvendt findes der studier, hvor kosttilskud øger eller nedsætter virkningen af din hjertemedicin.

– Desuden kan en større dosis af kosttilskud med fiskeolie øge risikoen for flere anfald hos personer med diagnosen atrieflimren.

10) Må jeg dyrke motion, når jeg har atrieflimren?

– Når atrieflimren er stabil og i ro, er der ingen begrænsning for motion, siger Lotte Juul.

– Undersøgelser viser, at moderat fysisk aktivitet mindsker hyppighed og varighed af atrieflimren-anfald, mens fysisk inaktivitet omvendt kan forværre anfald af atrieflimren.

– Det handler altså om at være moderat fysisk aktiv i sin hverdag i form af 30 minutters motion hver dag, siger hun.

Du kan fx:

• Gå eller cykle til arbejdet
• Lave havearbejde
• Gøre rent
• Lave morgengymnastik.

Alt tæller, blot du får lidt sved på panden, forklarer Lotte Juul.

Du bør dyrke motion ved højere intensitet 2-3 gange om ugen, hvor pulsen kommer op.

Både op- og nedvarmning er ekstra vigtigt, når du har atrieflimren, så du starter og afslutter din træning i roligt tempo.

Undervejs skal du nå ”forpustet til snakkegrænsen”.

– Så får du den fulde sundhedseffekt på hjerte og kredsløb, forklarer Lotte Juul.

Du kan træne løb, cykling, svømning, fitness, boldspil, ketchersport eller dans.

Vil du vide mere?

Gå ind på hjerteforeningen.dk, eller ring til Hjertelinjen på 70 25 00 00, og få svar på dine spørgsmål.

Du kan også finde inspiration til lækker og sund hjertekost i vores store opskriftsunivers og finde det træningsprogram, der passer netop til dig, her på denne side.

Download din guide til livet med atrieflimren HER