Når du har svært hjertesvigt, spiller den rigtige kost en meget vigtig rolle for dit helbred. Svært hjertesvigt øger behovet for mad, og derfor bliver det ekstra vigtigt, hvad du putter i munden. Læs her kostrådene fra Hjerteforeningens diætist, Lotte Juul.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
Hjerteforeningen sætter i øjeblikket spot på hjertesvigt ved at afholde en række webinarer om emnet.
Og når man taler om svært hjertesvigt, skal man huske at tale om kosten.
Kosten spiller en meget vigtig rolle, når du har svær grad af hjertesvigt.
Ofte bliver hverdagens almindelige gøremål en udfordring; indkøb, madlavning og spisning kan tappe al energi.
Mange oplever en tung træthed, mangler overskud, kan ikke holde vægten og har ingen appetit. Svær grad af hjertesvigt kan altså mærkes på energi og overskud.
Når det er svært at holde vægten, er det et tegn på, at kroppen ikke får dækket behovet for næringsstoffer. Under sygdom stiger behovet for energi og protein på grund af den stress, som hjertet udsættes for.
Når behovet for energi og protein er øget, må hjertekosten sammensættes anderledes end hjertekost til raske.
Når appetitten er lille
Svært hjertesvigt øger behovet for mad. Det bliver derfor ofte nødvendigt med flere måltider i løbet af dagen.
Når appetitten er nedsat, kan ”mange bække små” i form af seks-otte små måltider over dagen sikre, at kroppen alligevel få den næring, der er brug for.
Portionerne skal være små og overskuelige, og maden være flot og indbydende anrettet. Spis lidt, men spis tit – helst et lille måltid hver tredje time.
De sunde grøntsager og gode kostfibre må vige pladsen for protein og plantefedt.
For når kroppen er ramt af svært hjertesvigt, så kommer behandling af undervægt, svækkelse og hjertesygdom i første række.
Når energien er lav
Fedt er det næringsstof, som indeholder mest energi, og derfor er fedt en vigtig del af maden ved svær grad af hjertesvigt.
Det er sundest for hjertet, når fedtet vælges fra planteriget, fx olier, nødder, mandler, kerner, avokado, oliven, mayonnaise, remoulade og også de fede fisk.
I praksis kan supper, sovs og grød beriges med en skefuld rapsolie.
Nødder, mandler og oliven kan udgøre små mellemmåltider, mens avokado med mayonnaise samt fed fisk kan spises til hovedmåltid.
I visse situationer er det ikke nok til at holde vægten, og så må også fedtstoffer fra dyreriget benyttes som energikilde.
Når musklerne er svækkede
Protein er ekstra vigtigt under svært hjertesvigt, da protein begrænser tab af muskelmasse.
Sygdom tærer på muskelvæv, herunder hjerte- og lungevæv. Protein fås fra fisk, fjerkræ, kød, æg, mælk, yoghurt og ost.
I praksis skal du spise lidt mere protein fra fisk, fjerkræ og kød på bekostning af nogle af måltidets grøntsager.
Yoghurt, skyr og småretter med æg kan indgå som mellemmåltider, og mælk kan supplere kosten dagen igennem.
Når der skal mere til
Ifølge diætisten kan drikkevarer godt gøre det ud for et måltid, når appetitten ikke rækker.
Hvis vejrtrækningen er besværet, er det lettere at drikke næring end at spise det.
Drikke mætter ikke på samme måde som mad, så de kan bidrage med ”det ekstra”, der skal til.
Ofte kan behovet dog dækkes via mælk, drikkeyoghurt, drikkeskyr, smoothies og juice.
Hvor meget mad har jeg brug for?
Størrelsen af mængder og portioner er forskellig, alt efter om du er ung eller gammel, mand eller kvinde, aktiv eller sengeliggende samt ud fra, hvor alvorlig din sygdom er.
Mængden af mad skal øges eller nedsættes, så den passer til netop dit behov.
Det kan være svært at finde frem til, hvor meget mad der er behov for.
Her er badevægten et godt redskab. Vej dig hver dag, så du sikrer, at du holder vægten.
Og vil du vide mere om hjertesvigt, så tilmeld dig vores webinarer om hjertesvigt her i september: https://hjerteforeningen.dk/webinar/
