Er din puls høj eller uregelmæssig, eller mærker du mange ekstra hjerteslag? Så kontakt din praktiserende læge, som kan undersøge dit hjerte nærmere. Sådan lyder opfordringen fra hjertelægerne på Regionshospitalet Silkeborg, som oplever, at patienter med hjerterytmeforstyrrelser indimellem kommer til dem alt for sent. 

Vi passer på hinanden!

Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.

Da 65-årige Lars Begtrup-Hansen søndag den 11. oktober sidste år holdt sin fødselsdag for familien i hjemmet i Silkeborg, fandt hans tiårige barnebarn blodtryksapparatet frem og ville måle blodtrykket på alle i selskabet. Da turen kom til Lars, kunne apparatet ikke måle noget blodtryk, og så vidste han og hans hustru Sanne godt, hvad der var galt. Seks år tidligere var han nemlig blevet ramt af hjerterytmeforstyrrelser og havde fået at vide, at det kunne ske igen. 

Derfor opsøgte han dagen efter sin egen læge, som kunne bekræfte, hvad han selv havde mistanke om. Hjerterytmeforstyrrelserne var tilbage igen, og han blev straks indlagt på Regionshospitalet Silkeborg, hvor han fik behandling for at få hjertet tilbage i rytme. 

– Jeg følte mig helt tryg i hænderne på personalet på hospitalet i Silkeborg. Jeg blev taget alvorligt, og jeg fik virkelig indtryk af, at der var styr på det. De var gode til at forklare, hvad der skulle ske og hvorfor, hvilket var meget betryggende. Virkede plan A ikke, havde de altid en plan B klar, siger Lars Begtrup-Hansen. 

Lars Begtrup-Hansen havde i et par måneder op til fødselsdagen haft åndenød, når han gik med plæneklipperen. Han havde kolde, hvide fingre, som er et tegn på dårligt blodomløb, og han havde generelt haft en fornemmelse i brystet af et “uroligt” hjerte, som var ude af sync. Hvis han havde været opmærksom på symptomerne, ville han set i bakspejlet have reageret på symptomerne tidligere i forløbet. 

 

Hvilepuls er værd at være obs på 

Hjerterytmeforstyrrelser kan udløse hjertesvigt. Derfor er det vigtigt at opdage tilstanden i tide og sætte ind med forebyggende behandling. Er din hvilepuls over 100, eller har hjertet mange ekstraslag, så er det vigtigt, at du søger læge for at få det undersøgt nærmere. Det understreger Lars Frost, som er specialeansvarlig overlæge i Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg. 

– Hvis du opdager symptomer som høj eller uregelmæssig puls, kan jeg kun opfordre til at søge egen læge. Optagelse af et hjertekardiogram er en lille ting at få foretaget, og det kan vise, om der er grund til yderligere udredning. Desværre oplever vi på hjerteafsnittet, at en del patienter kommer for sent ind til os med hjerterytmeforstyrrelser. De venter for længe med at gå til læge. Derfor er de meget syge, når vi får dem ind, og vi skal bruge flere ressourcer på at behandle dem, end hvis de havde reageret tidligere i forløbet, siger Lars Frost. 

 

Normal puls, lav puls eller høj puls?

Lars Frost understreger, at det ikke er alle former for hjerterytmeforstyrrelser, der giver hjertesvigt. Nogle mennesker kan godt tåle at have hjerterytmeforstyrrelser, mens andre ikke kan. 

– Men vi kan ikke på forhånd vurdere, hvem der kan tåle det – derfor behandler vi alle patienter, der kommer ind med hjerterytmeforstyrrelser. En hurtig hjerterytme vil dog før eller siden medføre, at man ikke kan så meget som før, da hjertet er på overarbejde, siger han. 

Lars Frost understreger dog, at hjertesvigt udløst af hjerterytmeforstyrrelser ofte har en god prognose, især hvis behandlingen startes tidligt. 

I Hjerteforeningen er der fuld opbakning til anbefalingen om at søge læge ved behov. 

– Vi bakker helt op om opfordringen fra hjertelægerne i Silkeborg, fordi vi netop ved, hvor vigtigt det er at reagere hurtigt, når man oplever, at hjertet slår uregelmæssigt. Man skal altid bruge sin sunde fornuft, men også her under coronakrisen kan det være vigtigt at huske, at hjertesygdom ikke skal overhøres, siger Gunnar Gislason, der er forskningschef i Hjerteforeningen og en erfaren hjertelæge. 

RING: Hjertelinjen kan give dig råd og viden på 70 25 00 00 

 

Tilbage til hverdagen 

Det er et par måneder siden, at Lars Begtrup-Hansen opdagede og blev behandlet for sine hjerterytmeforstyrrelser, og han er ved at trappe ud af den sidste medicin. 

– Fysisk har jeg det godt. Men jeg erkender, at jeg har været for dårligt til at læse de signaler om hjerterytmeforstyrrelser, jeg har haft. Jeg er i god form, og derfor har kroppen langt hen ad vejen kompenseret og ikke givet mig de normalt tydelige symptomer. 

Hjerteforeningen anbefaler – ligesom lægerne i Silkeborg – at du søger læge, hvis du bliver opmærksom på, at hjertet slår for hurtigt. Rådet lyder, at du bør søge læge ved symptomer på hjertesygdom, såsom hjertebanken, åndenød, brystsmerter, besvimelse eller svimmelhed. På samme måde bør du søge læge ved tegn på hjerterytmeforstyrrelser, såsom hvilepuls over 100, puls under 50 eller højt blodtryk. Du er velkommen med spørgsmål på Hjertelinjen på 70 25 00 00. 

Hjerterytmeforstyrrelser kan ramme både børn og voksne. 

 

Normal puls? Sådan tjekker du din hvilepuls  

Du skal forstå begrebet “puls” som det antal gange, pulsåren udvider sig per minut. Og det finder sted, når hjertet trækker sig sammen. Når hjertet slår, så at sige. Frekvensen af din puls vil derfor typisk være et udtryk for hjertefrekvensen, der altså peger på, hvor mange gange dit hjerte slår hvert minut.   

Lav puls, høj puls – eller normal puls? Du kan vide, at hvis dit hjerte slår 60 gange per minut, så er din puls altså 60. Ved sygdom i hjertet kan der være forskel på puls- og hjertefrekvens.  

Faktisk er det forholdsvis nemt at mærke pulsen. Det gør du nemmest på venstre side af halsen, hvor den er tydeligst i hullet lige ved siden af strubehovedet. Brug din pege- og langfinger til at mærke med.  

Jamen, hvad er min hvilepuls? Normal puls i hvile er omkring 60 slag i minuttet for mænd og 70 slag i minuttet for kvinder. Hvilepulsen falder, hvis man træner og kommer i bedre kondition. Under hårdt fysisk arbejde er tommelfingerreglen en maksimal puls  220 pulsslag minus alder, hvilket betyder en puls på eksempelvis højst 170, hvis du er 50 år. 

Du kan læse mere om pulsen her