Medicin, der virker, giver også bivirkninger. Men skal vi finde os i dem? Nej, siger eksperterne, men snak altid med en læge, inden du selv tager affære.

Over 1,3 millioner danskere spiser hver dag hjertemedicin. Antallet af danskere på hjertemedicin er steget med 20 procent fra 2006 til 2015, viser tal fra Hjerteforeningens opslagsværk HjerteTal.

Medicin, der virker, kan også give bivirkninger. Men du skal ikke finde dig i bivirkninger. For de fleste af de lægemidler, som hjertepatienter tager, er nogle, de skal tage resten af deres liv. Og i rigtig mange tilfælde vil der være gode alternativer. Så klart lyder budskabet fra Jesper Hallas til de mange, der oplever bivirkninger af deres medicin. Han er overlæge og professor i klinisk farmakologi ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet og ekspert i lægemidlers bivirkninger.

Med livslang behandling med op til flere typer medicin på én gang er det dog svært for hjertepatienter at slippe helt for den medicinske behandlings irriterende følgesvende. Det vurderer Gunnar Gislason, professor og forskningschef i Hjerteforeningen. Han står bag flere studier af hjertepatienters brug af gigtpræparater, de såkaldte NSAID-præparater, som lægerne generelt fraråder hjertepatienter, da risikoen for bivirkninger i form af fx blodpropper er stor.

– Mange føler sig utrygge, fordi de skal tage meget hjertemedicin på en gang. Som udgangspunkt skal du ikke få det skidt af at tage din medicin. Det er derfor vigtigt at tage emnet op med din læge eller hjertelæge, hvis du oplever bivirkninger. Ofte findes der jo alternativer, siger Gunnar Gislason.

Ud over at være forskningschef i Hjerteforeningen arbejder han også som overlæge på Gentofte Hospital og ser hjertepatienter i sin konsultation hver uge. Han mener, at lægerne har et ansvar for at spørge ind til bivirkninger, når de møder patienterne.

– Mange af mine patienter fortæller, at de oplever træthed, ømme muskler, kolde fingre og fødder og søvnbesvær. Vi læger skal så vurdere, om der er en sammenhæng mellem et lægemiddel og den bivirkning, de oplever, siger Gunnar Gislason.

Bliver ikke taget alvorligt
Der er ingen tvivl om, at bivirkninger fylder meget for mange hjertepatienter. Det oplever Hjerteforeningens rådgivere, når de sidder på Hjertelinjen.

– Vi får ofte henvendelser fra folk, som oplever bivirkninger og som ikke føler, at de bliver taget alvorligt, når de går til lægen for at få hjælp til at komme af med bivirkningerne. Ofte føler de ikke, at lægen har tid, eller også spørger lægen ikke ind til bivirkninger af deres medicin, siger Hanne Balle, sygeplejerske og leder af rådgivningen i København.

Nogle ringer ind, fordi de bliver bekymrede efter at have nærlæst indlægssedlen på deres medicinpakninger, læst skrækhistorier i tabloidpressen eller talt med andre.

– De bliver usikre og stopper helt med at tage medicinen. Det er selvfølgelig ikke godt, siger Hanne Balle og fortsætter:

– Andre mangler indimellem forståelse for, at medicinen gør, at de overlever deres hjertesygdom og lever længere. Se i stedet medicinen som en ven og ikke en følgesvend, som en patient en gang sagde til mig, siger Hanne Balle.

Hun efterlyser mere forskning i bivirkninger af hjertemedicin, og hvorfor mænd og kvinder fx reagerer forskelligt på medicinen.

Svært at skelne
Det kan være svært for både patient og læge at vide, om de gener, patienten oplever, er en bivirkning af vedkommendes medicin eller ej, understreger Gunnar Gislason og Jesper Hallas. Alle de bivirkninger, vi kender, fx kvalme, svimmelhed og søvnbesvær, ligner nemlig symptomer, som man også kan få af ”almindelige” sygdomme.

– Vi skal afveje, hvor vigtig behandlingen er i forhold til, hvor fremskreden hjertesygdommen er. I sidste ende handler det om livskvalitet for den enkelte, og det er forskelligt fra person til person, hvad man kan og vil leve med, siger Gunnar Gislason.

Tænk dig om, og gå til lægen
Det er først og fremmest lægens opgave at finde ud af, om der er tale om en bivirkning. Og hvad man i givet fald skal gøre ved det. Det mener i hvert fald Jesper Hallas.

– Det er måske en af de vigtigste pointer i forhold til, hvordan man som patient skal forholde sig til bivirkninger. Lad være med fra starten at antage, at det, du oplever, er en bivirkning. Kontakt lægen, og sæt ord på, hvad du oplever. Find ud af, om der kunne være andre forklaringer, siger Jesper Hallas.

Det kan der være. Men hvis lægen og patienten kommer frem til, at her er der en god chance for, at der er tale om en bivirkning, så skal der handles, forklarer han:

– Hvis lægemidlet ikke er livsvigtigt, og der er gode alternativer til behandlingen, så kan man forsøge at skifte medicinen ud, sætte dosis ned eller stoppe behandlingen helt. Men undgå altid at afbryde behandlingen uden at konsultere en læge. For det er lægen, der kender til alternativerne og konsekvenserne, siger Jesper Hallas.

Den problematik kender Bo Christensen, som er professor ved Institut for Folkesundhed, Almen Medicin på Aarhus Universitet og praktiserende læge i Låsby, som ligger mellem Silkeborg og Aarhus.

– De fleste har tillid til os læger, men enkelte har også fordomme og siger ”du mener nok ikke, det skyldes medicinen”. Jeg har det fint med at snakke bivirkninger med mine patienter og tager altid emnet op til årskontrollerne, hvor vi gennemgår medicinen og får lagt en plan for, hvad de skal tage det næste år, siger han.

Han vurderer, at cirka hver tiende hjertepatient klager over bivirkninger i hans konsultation.

– I nogle tilfælde er det en ”forhandling” og en afvejning af, hvad man vil acceptere af bivirkninger i forhold til gevinsten ved medicinen, siger Bo Christensen.

Dosis afgør virkning og bivirkning
Der er ikke nogen standardopskrift på at undgå bivirkninger. Men ofte kan du komme af med dem ved blot at nedsætte dosis af medicinen. Virkning og bivirkning af medicin er nemlig det, man kalder dosisafhængige, forklarer Jesper Hallas. Det betyder, at jo mere medicin du får, jo større er virkningen – og bivirkningen.

Heldigvis er det ofte sådan, at der skal mindre medicin til at give den ønskede effekt, end den uønskede effekt. Når medicinen skal doseres, gælder det altså om at ramme den dosis, der giver en stor nok effekt på det symptom, man vil behandle, men som er lille nok til at undgå den uønskede bivirkning.

Med virkning følger bivirkning
Hvorfor det forholder sig sådan, kræver lidt ekstra indføring i, hvad bivirkninger egentlig er for noget. Det kan Jesper Hallas, som klinisk farmakolog, dvs. specialist i lægemidler og den kliniske brug af dem, også hjælpe os med.

– Simpelt sagt er bivirkninger enhver uønsket virkning af et lægemiddel, siger Jesper Hallas.

Faktisk er det oftest det samme, lægemidlet gør, når det giver den gode og ønskede virkning, og når det giver de uønskede bivirkninger. Det gør det bare for forskellige organer. Mange lægemidler har nemlig både effekt på det organ, man gerne vil behandle – fx hjertet eller blodkarrene – og på organer, som man helst ikke vil påvirke – fx tarmene.

– Lad os tage calcium-antagonisterne (tabletter som Amlodipin, Verapamil, m.fl., red.) som eksempel. De får alle kroppens glatte muskelceller til at slappe af. Det er godt, når det sker i de blodtryksregulerende kar, og skidt, når det sker i tarmen. Men det er sådan set samme virkning, siger Jesper Hallas.

Medicin uden bivirkning
Når nu eksperterne ved så meget om, hvorfor nogle patienter får bivirkninger, hvorfor kan man så ikke lave lægemidler, der kun har den ønskede virkning? Til det svarer Jesper Hallas, at det ville være virkelig mærkeligt, hvis man slet ikke fik bivirkninger.

– Det er faktisk utroligt, at vi kan slippe så godt, som vi gør, fra at rode ved den fint afstemte biologi inde i vores krop.

Du kan melde en bivirkning på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside 

 (Red: Hanne Balle er fra den 3. september 2019 ikke længere leder af rådgivningen i København.)

VIDEO: Se video om Hjerteforeningens forskning, som du kan støtte

STØT FORSKNINGEN I DAG