Forside > Sygdomme > Rytmeforstyrrelser fra hjertets hovedkamre
Hjertesygdom
Rytmeforstyrrelser fra hjertets hovedkamre
Rytmeforstyrrelser fra hjertets hovedkamre kan udvikle sig til en livstruende sygdom, der kræver hurtig behandling for at redde liv.

Hjertet består af fire hjertekamre, som er opdelt i forkamre og hovedkamre. Forkamrene kaldes for atrier, og hovedkamrene kaldes for ventrikler. Rytmeforstyrrelser fra hjertets hovedkamre er en betegnelse for hurtig hjerterytme, der opstår fra ventriklerne. Tilstanden er ofte farlig, da du kan blive dårlig af den hurtige rytme, der kan udvikle sig til hjertestop. Der er gode muligheder for behandling med både medicin og operation.

Årsager

Der kan være mange årsager til rytmeforstyrrelser fra hjertets hovedkamre:

  • Iltmangel i hjertet
  • Blodprop i hjertet
  • Åreforsnævring i hjertes kranspulsårer 
  • Hjertesvigt 
  • Bivirkning til medicin
  • Forstyrrelse i blodets salte
  • Medfødt og ofte arvelig sygdom i hjertets ledningssystem

Anfald af rytmeforstyrrelser kan vare fra få sekunder til flere minutter eller timer. De skyldes, at en eller flere muskelceller i hjertet ”går amok”. Cellerne sender hele tiden elektriske signaler til hjertets muskel om at trække sig sammen, hvormed hjerterytmen stiger.

Rytmeforstyrrelser fra hjertekamrene kan deles op i to typer:

  • Ventrikulær takykardi (hurtig puls fra hjertets hovedkamre) 
  • Ventrikelflimren (hovedkammerflimren/hjertestop)

Symptomer

Ved anfald vil du ofte føle dig utilpas og dårlig. Du kan også opleve:

  • Hjertebanken
  • Bleg
  • Svedig
  • Åndenød
  • Smerter i brystet
  • Uklar og sløret bevidsthed
  • Besvimelse
Hvis anfaldet varer længe, bliver blodtrykket lavt, og du kan risikere at få et hjertestop. Kontakt læge eller skadestue, hvis du bliver utilpas eller får gentagne anfald.  

Undersøgelser

Ved mistanke om rytmeforstyrrelser fra hjertets hovedkamre vil du typisk blive undersøgt på et hospital. Her afhænger undersøgelser af, hvad lægen mistænker årsagen til at være, samt om du har fået dokumenteret et anfald.

Foruden hjertekardiogram (EKG) og blodprøver vil du ofte få lavet en EKG-overvågning. Derudover vil du typisk få foretaget en ultralydsscanning af hjertet samt en undersøgelse af hjertets kranspulsårer (KAG). 

I nogle og ofte sjældne tilfælde vil du blive tilbudt en elektrofysiologisk undersøgelse og en genetisk undersøgelse.

Hvis du ikke er indlagt på et hospital, kan du blive undersøgt med en ambulant EKG-overvågning. Det sker ved hjælp af en Holter-monitor, event-recorder eller implanterbar loop recorder, der overvåger din hjerterytme.

Behandling

Behandling af rytmeforstyrrelser består i at stoppe anfaldet og forebygge nye.

For at stoppe anfaldet kræver det, at du kommer på hospitalet. Her kan lægen give dig strømstød på hjertet (DC-stød), imens du er bedøvet. Der gives ikke altid stød for at stoppe anfald af rytmeforstyrrelser. Anfaldet kan også stoppes med medicin.

For at forebygge nye anfald er det nemmest, hvis lægen kan fjerne årsagen.

Følgende årsager er mulige at fjerne eller reducere:

  • Blodprop i hjertet 
  • Åreforsnævring i hjertets kranspulsårer 
  • Medicin, der har udløst anfaldet
  • Skævheder i saltbalancen

Hvis lægen ikke kan fjerne årsagen, vil du blive tilbudt behandling med medicin eller operation.

 

Medicin

Din behandling med medicin kan bestå af betablokkere og Cordarone.

Operation

Hvis du lider af gentagne anfald af rytmeforstyrrelser, vil du blive tilbudt en radiofrekvensablation. Det er en overbrænding inde i dit hjerte, der skal ødelægge de celler, der giver problemer. Det kræver dog, at forstyrrelserne altid starter det samme sted.

Du kan også få indopereret en pacemaker med indbygget støder (ICD-enhed). Den kan give elektrisk stød til hjertet, så det ved anfald vender tilbage til normal hjerterytme.

Livet med rytmeforstyrrelser i hjertets hovedkamre

Det er sundt for dig at være fysisk aktiv som en del af livet efter en hjerte-kar-sygdom, ligesom sunde kostvaner er en vigtig del af dit liv med hjertesygdommen.

Motion

Motion er vigtigt i behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, har det lettere ved at klare belastninger. Præcis som andre muskler i din krop. Er du i form, er mange ting lettere i hverdagen. Og det giver dig livskvalitet og velvære.

Kost

Spis sund mad som hjertepatient for at forbedre dit sygdomsforløb. Sund og varieret mad kan være med til at sænke et for højt blodtryk og et forhøjet kolesteroltal.
Sund mad kan have en positiv effekt hos patienter der skal passe på overvægt eller hjælpe ved et ikke planlagt vægttab pga. fx sygdom. Sund mad for hjertet kan samtidig give mere energi og overskud.

Rygning

Hvis du ryger, har det en alvorlig effekt på hjertet, og det er derfor vigtigt, at du er røgfri og undgår passiv rygning, når du har en hjerte-kar-sygdom.

Ordforklaringer

Her en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.

  • Hurtig hjerterytme kaldes også takykardi.
  • Hjertets forkamre kaldes for atrier, og hovedkamrene kaldes for ventrikler.
  • Hurtig hjerterytme fra hjertets hovedkamre kaldes også for ventrikulær takykardi.
  • Ventrikelflimren kaldes også hjertekammerflimren.
  • Strømstød på hjertet kaldes også for DC-stød.
  • Blodprop i hjertet kaldes også for akut myokardieinfarkt eller forkortet AMI.
  • Cordarone kaldes også for amiodaron.
  • Pacemaker med indbygget støder kaldes også for Implanterbar Cardioverter Defibrillator eller forkortet ICD-enhed.
  • Hjertekardiogram forkortes EKG.
  • EKG-overvågning kaldes også for Telemetri.
  • Ultralydsscanning af hjertet kaldes også for ekkokardiografi.
  • Undersøgelse af hjertets kranspulsårer forkortes KAG.