Forside > Sygdomme > Mitralklapinsufficiens (mitralklapsvigt)
Hjertesygdom
Mitralklapinsufficiens (mitralklapsvigt)
Mitralklapinsufficiens (utæt mitralklap) skyldes en utæt klap mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer.

Ved mistralinsufficiens løber blodet tilbage til venstre forkammer, efter at det er pumpet ned i venstre hjertekammer. Venstre hjertekammer skal pumpe en del af blodet ud to gange og må derfor arbejde hårdere. Hvis du kender symptomerne, er der gode muligheder for effektiv behandling.

Årsager

Mitralklapinsufficiens kan deles op i to typer:

  • Primær mitralinsufficiens
  • Sekundær mitralinsufficiens
Den primære type skyldes, at mitralklappen er syg, eller vævet rundt om den er sygt. Den sekundære type skyldes, at venstre hjertekammer er for stort. Det store kammer trækker i den åbning, hvor mitralklappen sidder, så klappen bliver for lille og ikke lukker tæt. Mitralinsufficiens er i dette tilfælde sekundær til en anden sygdom, som rammer hjertemusklen.  

Symptomer

Ofte vil du ikke have symptomer, når sygdommen bliver opdaget, og du kan også være symptomfri ved svær mitralklapinsufficiens. Som regel tager symptomerne til over tid, og du kan opleve:

  • Åndenød
  • Uregelmæssige hjerteslag
  • Træthed
  • Ophobning af væske i kroppen
 

Undersøgelser

Sygdommen bliver som regel opdaget ved, at lægen med et stetoskop hører en mislyd fra dit hjerte. Derefter bliver din diagnose stillet ved en ultralydsscanning af hjertet. Mitralklapinsufficiens kan gradvist forværres over tid. Du skal derfor gå til regelmæssig kontrol af hjerte og hjerteklap. Lægen vil her spørge ind til dine symptomer, og du vil få lavet en ultralydsscanning af hjertet for at se, hvordan klappen fungerer, og om den utætte klap belaster dit hjerte.  

Behandling

Behandling af mitralklapinsufficiens afhænger af, hvilken type du har.

Hvis du lider af primær mitralinsufficiens, hvor mitralklappen er utæt, du har symptomer, eller klappen er en belastning for hjertet, skal klappen opereres.

Der er to typer af operation:

  • Åben hjerteoperation
  • I sjældne tilfælde og til specielt egnede laves en reparation af mitralklappen gennem blodkar i lysken (MitraClip)

Hvis du lider af sekundær mitralinsufficiens, hvor dit hjerte er for stort, vil du blive tilbudt behandling af den hjertesygdom, der ligger til grund for dit mistralklapsvigt.

Efter hjerteklapoperation 

Efter en hjerteklapoperation gennem brystbenet følger restriktioner de først fire-seks uger for at skåne brystbenet og mindske risikoen for infektion. Du vil blive informeret yderligere om dette på hospitalet. I de første fire-seks uger kan du holde dig aktiv med gåture eller motionscykel (ikke almindelig cykel) og følge det program, du eventuelt får udleveret på hospitalet. 

Efter en TAVI (kateterbaseret hjerteklapoperation) anbefales det at tage det roligt den først uges tid på grund af indstikstedet i lysken. Derefter kan du begynde roligt at genoptage dine motionsrutine. 

Mange hjerteklappatienter bliver i dag tilbudt træning og rehabilitering på enten hospital eller i kommunen. Efter en operation og rehabilitering formår mange at forbedre deres sundhed og livskvalitet. Det er derfor vigtigt, at du taler med din læge om, hvad planen er for netop dig. 

Livet med mitralklapinsufficiens

Motion

Når du får konstateret hjerteklapsygdom, er det vigtigt at du taler med din læge om motion. Hjerteklapsygdomme opdages i forskellige stadier og har forskellige forløb. Nogle mennesker kan uden problemer fortsætte vante motionsrutine. Andre hjerteklappatienter, som er længere i deres sygdomsforløb og derved har flere symptomer, særligt åndenød, anbefales som ofte at motionere på et let til moderat niveau. 

Får du konstateret hjerteklapsygdom i lettere grad og ikke er vant til at lave motion, opfordres du til at starte en motionsrutine.  

Fire gode råd om hjerteklapsygdom og motion 

  • Tal altid med din læge om motion. Din læge kender dig og din sygdom og kan vejlede dig ud fra dette. 
  • Efter operation eller hvis du ikke er vant til at lave motion, så start roligt op. Gåture er altid et godt sted at starte. 
  • Sørg altid for en 5-10 minutters op- og nedvarmning i forbindelse med motion.  
    Er du i tvivl om, hvor meget motion du anbefales at lave, så kontakt en fagprofessionel eller kontakt Hjertelinjen på 70 25 00 00.  

Kost

Spis sund mad som hjertepatient for at forbedre dit sygdomsforløb. Sund og varieret mad kan være med til at sænke et for højt blodtryk og et forhøjet kolesteroltal.
Sund mad kan have en positiv effekt hos patienter der skal passe på overvægt eller hjælpe ved et ikke planlagt vægttab pga. fx sygdom. Sund mad for hjertet kan samtidig give mere energi og overskud.

Rygning

Hvis du ryger, har det en alvorlig effekt på hjertet, og det er derfor vigtigt, at du er røgfri og undgår passiv rygning, når du har en hjerte-kar-sygdom.
Du kan læse mere om motion, kost, rygning og få en masse gode råd til sundere livsstil her på hjerteforeningen.dk

Ordforklaringer

Her en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.

  • Mitralklap er klappen mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer.
  • Hjertesvigt kaldes også for hjerteinsufficiens.
  • TAVI er forkortelsen for “transcatheter aortic valve implantation” og er en kateterbaseret hjerteklapoperation. 
  • En ultralydsskanning af hjertet kaldes også for ekkokardiografi.