Langt QT-syndrom betyder, at afstanden mellem Q-takken og T-takken er for lang. Et et elektrokardiogram (EKG) registrerer de elektriske signaler gennem hjertet og kan påvise sygdommen.
Afstanden mellem de Q-takken og T-takken er ikke altid for lang, men kan forlænges ved fysisk aktivitet, intense følelser eller ved skræmmende lyde. Syndromet findes i en arvelig og erhvervet form og kan behandles effektivt.
Årsager
Langt QT-syndrom findes i en arvelig form og en erhvervet form. Den arvelige form skyldes en gendefekt i de gener, der styrer det elektriske signal. Den erhvervede form skyldes som regel en bivirkning til medicin (nervemedicin eller antibiotika), som kan forlænge afstanden mellem Q-takken og T-takken.
Symptomer
Den lange QT-afstand giver i sig selv ingen symptomer. Hvis du oplever symptomer, skyldes det, at syndromet kan medføre anfald af hurtig hjerterytme med symptomer som:
- Nærbesvimelse
- Besvimelse
- Hjertestop
- Hjertebanken
Hvis du lider af den arvelige form, kan du opleve at få symptomer i en tidlig alder med nærbesvimelser eller besvimelser. De fleste har oplevet at besvime mindst én gang i 10-års alderen.
Kontakt lægen, hvis der i din familie har været gentagne episoder med anfald af besvimelse eller tilfælde af pludselige dødsfald.
Undersøgelser
Hvis du får konstateret eller er mistænkt for anfald af hurtig hjerterytme, vil lægen undersøge din hjerterytme og hjertets elektriske signaler for at vurdere situationen yderligere. I første omgang får du lavet et elektrokardiogram (EKG) for at måle afstanden mellem Q-takken og T-takken kaldt QT-intervallet.
Hvis du kun har anfald en gang imellem, kan du få overvåget din hjerterytme med en Holter-monitor, som sættes på brystet med elektroder. Den registrerer alle hjerteslag i op mod tre døgn.
Hvis du oplever sjældne anfald (en gang om ugen eller sjældnere), kan du få overvåget dit hjerte med en R-test eller en event recorder. De optager kun, når der er forstyrrelser i hjerterytmen, eller du kan aktivere dem, hvis du føler ubehag.
Hvis du oplever meget sjældne anfald, kan du få opereret en lille overvågningsenhed ind under huden ved siden af brystbenet. Den optager kun, når der er forstyrrelser i hjerterytmen.
Behandling
Behandling af langt QT-syndrom afhænger af, om du har den arvelige form eller den erhvervede form.
Hvis du har den arvelige form, bliver du behandlet med medicin i form af betablokker. Det kan dog i særlige tilfælde blive nødvendigt at indoperere en defibrillator (ICD-enhed).
Hvis du har den erhvervede form, skal du have fjernet den udløsende årsag såsom at stoppe med den medicin, der har udløst sygdommen.
Livet efter langt QT-syndrom
Det er sundt for dig at være fysisk aktiv som en del af livet efter en hjerte-kar-sygdom, ligesom sunde kostvaner er en vigtig del af dit liv med hjertesygdommen.
Motion
Motion er vigtigt i behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, har det lettere ved at klare belastninger. Præcis som andre muskler i din krop. Er du i form, er mange ting lettere i hverdagen. Og det giver dig livskvalitet og velvære.
Kost
Spis sund mad som hjertepatient for at forbedre dit sygdomsforløb. Sund og varieret mad kan være med til at sænke et for højt blodtryk og et forhøjet kolesteroltal.
Sund mad kan have en positiv effekt hos patienter der skal passe på overvægt eller hjælpe ved et ikke planlagt vægttab pga. fx sygdom. Sund mad for hjertet kan samtidig give mere energi og overskud.
Rygning
Hvis du ryger, har det en alvorlig effekt på hjertet, og det er derfor vigtigt, at du er røgfri og undgår passiv rygning, når du har en hjerte-kar-sygdom.
Du kan læse mere om motion, kost, rygning og få en masse gode råd til sundere livsstil her på hjerteforeningen.dk
Ordforklaringer
Her en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.
- Afstanden mellem Q-takken og T-takken kaldes også for QT-intervallet.
- Rytmeforstyrrelser i hjertet kan være hjertekammerflimren.
- Hurtig hjerterytme kaldes også for takykardi.
- Et elektrokardiogram forkortes EKG.
- Et elektrokardiogram kaldes også for et hjertekardiogram.
Ved du nok om dit hjerte?
Nyhedsbrevet Hjertenyt giver dig ny viden, gode råd og konkrete tips, du kan bruge i din hverdag.
- Lær noget nyt om dit hjerte hver 3. uge.
- Få indblik i hjerteforskningen og de nyeste behandlingsmetoder.
- Få tips til en hjertesund livsstil fra Hjerteforeningens eksperter.
Få Hjertenyt i din indbakke
Gør som over 102.000 andre og tilmeld dig Hjertenyt.