Årsagen til apopleksi kan være en blodprop eller et bristet blodkar i hjernen. Hjernecellernes normale aktivitet afhænger af en konstant gennemstrømning af blod, der transporterer ilt og nærringsstoffer til hjernen. Hvis gennemstrømningen bliver mindre eller helt ophører på grund af en blødning eller en blodprop, kan cellerne holde op med at virke normalt. Hvis du kender symptomerne, er der gode muligheder for behandling.
Årsager
De fleste tilfælde af apopleksi skyldes en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning.
En hyppig årsag til apopleksi er åreforsnævring i de blodårer, der forsyner hjernen med blod. Når blodårerne er forsnævrede, kan der dannes blodpropper i årerne. Samtidigt har blodårerne lettere ved at revne. Det kan give anledning til hjerneblødninger.
En underlæggende årsag til apopleksi er atrieflimren, som er en rytmeforstyrrelse i hjertet. Ved atrieflimren bliver der dannet klumper af størknet blod i hjertets forkamre, som kan føres med blodet til hjernen.
En anden årsag kan være forsnævring af halspulsåren. Her kan små blodpropper løsne sig og danne nye blodpropper i hjernen.
Symptomer
Symptomerne afhænger af hvilke områder af hjernen, der bliver ramt. Du kan opleve:
- Føleforstyrrelser eller lammelser i arme og ben
- Hængende mundvig
- Synkebesvær
- Problemer med at danne sætninger og forstå tale
- Problemer med koordination og balance
- Hovedpine
Hver tredje oplever først lette symptomer, som senere kan udvikle sig til skader på hjernen. Symptomerne kan dog være så voldsomme, at du bliver bevidstløs.
Ring straks 1-1-2, hvis du oplever symptomer på apopleksi, da det kræver akut lægehjælp.
Undersøgelser
Når du ankommer til hospitalet, foretager lægen en neurologisk undersøgelse, hvilket indebærer forskellige fysiske test fra lægens side, som f.eks. at undersøge dine kræfter og følelsessans. Dette er en standardprocedure. Hvis den neurologiske undersøgelse tyder på, at der er tale om en blodprop, vil du blive sendt til CT- og MR-scanning, så blodproppen kan lokaliseres. Hvis den neurologiske undersøgelse er inkonklusiv, og lægen ikke er sikker på, om apopleksi kan udelukkes eller ej, vil du også blive sendt til en scanning. Hvis mistanke om apopleksi kan udelukkes ud fra den neurologiske undersøgelse, vil du ikke blive sendt til scanning.
Du vil få scannet din hjerne ved hjælp af en CT-scanning og MR-scanning.
Hvis du har en blodprop i hjernen, vil du få lavet en ultralydsscanning af halspulsåren. Her kan lægen se, om det er en forsnævring, der kan have forårsaget blodproppen.
Behandling
Der er gode muligheder for behandling, hvis du får apopleksi – både med medicin, operation og genoptræning. Behandlingen skal foregå på et hospital og påbegyndes så hurtigt som muligt.
Medicin
Hvis du har en akut blodprop i hjernen med symptomer i op til seks timer, kan du få blodpropopløsende medicin. Hvis behandlingen lykkes, bliver proppen opløst, så der igen er fri passage for blodet.
Du kan efterfølgende blive tilbudt blodfortyndende medicin, der forebygger nye tilfælde af apopleksi.
Hvis du har forhøjet kolesterol eller forhøjet blodtryk, er det vigtigt, at du bliver behandlet med kolesterolsænkende medicin eller blodtrykssænkende medicin. Disse faktorer øger din risiko for apopleksi.
Operation
I nogle tilfælde er det muligt at fjerne blodproppen med et tyndt kateter, der føres igennem en pulsåre op til hjernen. Behandlingen bliver taget i brug, hvis den blodprop-opløsende medicin ikke virker, eller hvis blodproppen sidder i et meget stort kar, så et stort område af hjernen er ramt.
Hvis du har en blødning i hjernen, kan du blive tilbudt operation.
Hvis du har en forsnævring på halspulsåren, som er skyld i en blodprop i hjernen, bliver forsnævringen fjernet ved en operation under lokalbedøvelse. Det mindsker risikoen for, at du får en ny blodprop.
Genoptræning
Genoptræning efter apopleksi starter på hospitalet. Her får du hjælp til at genoptræne lammelser og til at mindske andre symptomer, så vidt det er muligt. Jo tidligere du starter din genoptræning, desto bedre resultater får du.
I nogle tilfælde er det nødvendigt, at du bliver indlagt på et særligt center for rehabilitering for at få den rette genoptræning.
Livet efter apopleksi
Det er sundt for dig at være fysisk aktiv som en del af livet efter en hjerte-kar-sygdom, ligesom sunde kostvaner er en vigtig del af dit liv med hjertesygdommen.
Motion
Motion er vigtigt i behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, har det lettere ved at klare belastninger. Præcis som andre muskler i din krop. Er du i form, er mange ting lettere i hverdagen. Og det giver dig livskvalitet og velvære.
Kost
Spis sund mad som hjertepatient for at forbedre dit sygdomsforløb. Sund og varieret mad kan være med til at sænke et for højt blodtryk og et forhøjet kolesteroltal.
Sund mad kan have en positiv effekt hos patienter der skal passe på overvægt eller hjælpe ved et ikke planlagt vægttab pga. fx sygdom. Sund mad for hjertet kan samtidig give mere energi og overskud.
Rygning
Hvis du ryger, har det en alvorlig effekt på hjertet, og det er derfor vigtigt, at du er røgfri og undgår passiv rygning, når du har en hjerte-kar-sygdom.
Ved du nok om dit hjerte?
Nyhedsbrevet Hjertenyt giver dig ny viden, gode råd og konkrete tips, du kan bruge i din hverdag.
- Lær noget nyt om dit hjerte hver 3. uge.
- Få indblik i hjerteforskningen og de nyeste behandlingsmetoder.
- Få tips til en hjertesund livsstil fra Hjerteforeningens eksperter.
Få Hjertenyt i din indbakke
Gør som over 102.000 andre og tilmeld dig Hjertenyt.
