En udposning kan opstå i alle pulsårer, men er mest hyppig i hovedpulsåren (aorta). Der kan være flere årsager til et aneurisme, men bliver det fundet i tide, kan du med den rette behandling undgå, at det vokser og brister.
Årsager
Aneurismer ses oftest hos ældre, fordi årerne i nogle tilfælde udvider sig med alderen og de elastiske egenskaber aftager. Sygdommen kan være arvelig. Har du en slægtning, som har fået konstateret et aneurisme, er der derfor øget risiko for at blive født med eller udvikle et aneurisme.
Årsagen til et aneurisme er ikke altid klar. Faktorer som åreforkalkning, forhøjet blodtryk og andre sygdomme, der svækker bindevævet i pulsårens væg, kan medvirke til at udvikle sygdommen. En mere sjælden årsag er, hvis du har en medfødt lidelse, hvor din hjerteklap er todelt i stedet for tredelt.
Symptomer
Et aneurisme giver oftest ingen symptomer. Derfor bliver de fleste fundet ved et tilfælde. Når et aneurisme vokser til en vis størrelse, kan du opleve ubehag eller smerte i mave og ryg.
Sidder aneurismet i første del af hovedpulsåren, kan det give en utæt hjerteklap og derved give symptomer på overbelastning af hjertet i form af åndenød, hjertebanken og væskeophobning. Bliver aneurismet meget stort, kan pulsåren briste og give en indre blødning. Denne tilstand er livstruende og kræver akut behandling.
Undersøgelser
Der er flere forskellige undersøgelser, som kan klarlægge placering, størrelse og følger af aneurismet, hvad end det sidder i mave eller brystkasse:
- Ultralydsscanning af mave
- Ultralydsscanning af hjerte
- CT-scanning eller MR-scanning af mave og brystkasse
Har du et aneurisme, skal du gå til regelmæssig kontrol. Her tjekkes, hvor stort aneurismet er, og om det vokser.
Sidder aneurismet i brystkassen eller maven, kan en operation være nødvendig. Forud for en operation i brystkassen får du lavet en røntgen af kranspulsårerne (KAG) for at finde ud af, om der også er behov for at lave en bypassoperation af hjertets kranspulsårer.
Behandling
Da aneurismer er nært forbundet med faktorer som for højt blodtryk og åreforkalkning, skal disse behandles. Din behandling kan omfatte blodfortyndende medicin og livsstilsændringer.
Hvis aneurismet når en bestemt størrelse, er der stor risiko for, at det brister. Du kan blive tilbudt en forebyggende operation, hvor det udvidede stykke af pulsåren bliver erstattet med en kunststofåre.
I nogle tilfælde kan du få indsat en stent i hovedpulsåren. En stent er et lille rør af metal eller plastic, der bliver placeret i åren for at afstive eller holde den åben for gennemstrømning. Stenten føres via et kateter ind i en blodåre i lysken og videre til hovedpulsåren.
Livet efter et aneurisme
Det er sundt for dig at være fysisk aktiv som en del af livet efter en hjertekarsygdom, ligesom sunde kostvaner er en vigtig del af dit liv med hjertesygdommen.
Motion
Motion er vigtigt i behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, har det lettere ved at klare belastninger. Præcis som andre muskler i din krop. Er du i form, er mange ting lettere i hverdagen. Og det giver dig livskvalitet og velvære.
Kost
Spis sund mad som hjertepatient for at forbedre dit sygdomsforløb. Sund og varieret mad kan være med til at sænke et for højt blodtryk og et forhøjet kolesteroltal. Vi har derfor samlet en masse gode råd om sund kost til dig her på hjerteforeningen.dk.
Rygning
Hvis du ryger, at har det en alvorlig effekt på hjertet, og det er derfor vigtigt, at du er røgfri og undgår passiv rygning, når du har en hjertekarsygdom.
Du kan læse mere om motion, kost, rygning og få en masse gode råd til sundere livsstil her på hjerteforeningen.dk.
Ordforklaringer
Her kan du finde oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.
- Aneurisme kaldes også for pulsåreudvidelse eller udposning på hovedpulsåren.
- Hovedpulsåren kaldes også aorta.
- En aortaklap, der er todelt i stedet for tredelt kaldes også en bicuspid aortaklap.
- Aortaklap kaldes også for hjerteklap.
- Utæthed af aortaklappen kaldes også for aortainsufficiens.
- En ultralydsscanning af hjertet kaldes også for ekkokardiografi.
- En røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsårer forkortes KAG.
Ved du nok om dit hjerte?
Nyhedsbrevet Hjertenyt giver dig ny viden, gode råd og konkrete tips, du kan bruge i din hverdag.
- Lær noget nyt om dit hjerte hver 3. uge.
- Få indblik i hjerteforskningen og de nyeste behandlingsmetoder.
- Få tips til en hjertesund livsstil fra Hjerteforeningens eksperter.
Få Hjertenyt i din indbakke
Gør som over 102.000 andre og tilmeld dig Hjertenyt.
Hjertet kalder på dig
1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer.
Støt i dag og red liv
