Du har måske haft et uplanlagt vægttab, dit BMI-tal er nede under 18,5 eller du spiser og drikker alt for lidt.
Når alvorlig hjertesygdom rammer kan det mærkes på energi og overskud. Det kan være svært at holde vægten og få dækket kroppens behov for mad. Under sygdom, langvarig indlæggelse eller svækkelse ved alvorlig hjertesygdom ændres kroppens behov for næringsstoffer. Behovet for mad øges på grund af den stress, som sygdommen udsætter kroppen for. Desuden stiger behovet for protein, sådan at kroppen kan begrænse tabet af muskelmasse under sygdom. Det betyder at hjertekosten skal sammensættes anderledes, når du er alvorlig hjertesyg end når du er rask.

Når appetitten er lille

Når sygdom rammer og øger behovet for mad, bliver det ofte nødvendigt med flere måltider over dagen. Sommetider påvirker sygdom appetitten, som kan ligge på et lille sted, men med 6-8 små måltider over dagen kan kroppen alligevel få den mad, der er brug for.
Portionerne skal være små og maden være flot, indbydende og fristende, så madlysten vækkes. Der skal spises lidt, men spises tit – helst et lille måltid hver 3. time. De sunde grøntsager og gode kostfibre må vige pladsen for protein og fedt. For når kroppen er ramt af alvorlig sygdom og appetitten lav, så kommer behandling af undervægt, svækkelse og sygdom i første række.

Når energien er lav

Fedt er det næringsstof, som indeholder mest energi og derfor er fedt en vigtig del af hjertekosten til den alvorlig hjertesyge. Det er sundest for hjertet, når fedtet vælges fra planteriget fx olier, nødder, mandler, kerner, avokado, oliven, mayonnaise, remoulade og også de fede fisk. I praksis kan supper, sovs og grød beriges med en skefuld olie. Nødder, mandler og oliven kan udgøre små mellemmåltider, mens avokado med mayonnaise samt fed fisk kan spises til hovedmåltid. I visse situationer er det ikke nok til at holde vægten, og så må fedtstoffer fra dyreriget også benyttes, som energikilde.

Når musklerne er svækkede

Protein er ekstra vigtigt under alvorlig sygdom, da protein begrænser tabet af muskelmasse. Sygdom tærer på de store muskelgrupper, men også på muskelvæv i de livsvigtige organer, som hjerte- og lungevæv. Protein fås fra fisk, fjerkræ, kød, æg, mælk, yoghurt og ost. I praksis skal fisk, fjerkræ og kød erstatte nogle af måltidets grøntsager. Yoghurt og småretter med æg kan bruges som hovedmåltid og mælk kan drikkes dagen igennem.

Når der skal ekstra til

Drikkevarer kan godt gøre det ud for et måltid, når appetitten ikke rækker. Drikkevarer mætter ikke på samme måde som mad, så de kan bidrage med det ekstra der skal til. Ofte kan behovet dækkes via mælk, drikkeyoghurt, drikkeskyr, smoothies og juice. Ved alvorlig sygdom kan energi- og proteindrik fra supermarkedet eller apoteket være nødvendigt. Der findes også protein-is, energirige desserter samt energi og proteinrigt ernæringspulver, som kan tilsættes mad og drikke.

Hvor meget mad har du brug for?

Mængder og portionsstørrelser af mad afhænger af om du er ung eller gammel, mand eller kvinde, aktiv eller sengeliggende samt sygdommens betydning for din appetit. Mængderne skal øges eller nedsættes, så de passer til netop dit behov. Det kan være svært at finde frem til præcis hvor meget mad der er behov for. Her er badevægten et godt redskab. Vej dig hver dag og øg portionstørrelsen, eller mængden af fedtstof i din mad, hvis du fortsat taber i vægt.

Vejviser til den småtspisende hjertepatient

Der er mange veje til energi og proteinrig mad til småtspisende hjertesyge. Vejviseren nedenfor er blot et eksempel på hvordan kostrådene kan omsættes til almindelig mad til en gennemsnits person. Portionerne er gjort små og maden fordelt ud på mange små måltider. Energien er øget via plantefedtet samt drikkevarer, og der er fokus på de vigtige proteiner.