Ingredienser
- 3 dl vand
- 1 dl yoghurt naturel ½%
- 50 g gær
- 250 g gulerødder
- 50 g solsikkefrø
- 50 g rugkerner
- 1 tsk salt
- 150 g havregryn
- 300 g fuldkorns speltmel
- 50 g havregryn til drys
Tilberedning
12 stk.
Kom vand og yoghurt i en skål, og opløs gæren heri.
Skræl gulerødderne, og riv dem på den grove side af rivejernet.
Kom revne gulerødder, solsikkefrø, rugkerner, salt og havregryn i væsken. Tilsæt speltmel og ælt dejen til den er sammenhængende, men stadig klistret. Det bedste resultat opnås, hvis du rører dejen på en røremaskine.
Dyp en ske i koldt vand. Form dejen skødesløst til 12 boller. Vend dem i havregryn, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Lad bollerne hæve tildækket i ca. 1 time.
Bag bollerne i en forvarmet ovn ved 200 grader i 20 minutter. Sluk ovnen, og lad bollerne stå i ydereligere 10 minutter, inden de tages ud og afkøles på en bagerist.
Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet
Energi pr. stk.: 800 kJ (200 kcal). Kulhydrat 36 g. Fedt 4 g, heraf mættet fedt mindre end 1 g. Kostfibre 6 g. Fuldkorn 45,8 g
Ude og Hjemme, uge 19, 2015
Ude og Hjemme