Forside > Sundhed > Opskrifter > Frikadeller med grønkål og selleri-kartoffelgratin
Aftensmad

Frikadeller med grønkål og selleri-kartoffelgratin

Ingredienser

4 Personer

Frikadeller

  • 300 g frisk grønkål
  • 400 g hakket kalve- og svinekød 3-7 % fedt
  • 1 tsk. groft salt
  • 1 lille løg
  • 1 æg
  • 1 dl havregryn
  • ca. 2 dl minimælk
  • ¼ tsk. stødt allehånde
  • friskkværnet peber
  • 10 g smør og 1 spsk. olie til stegning
  • 550 g skrællet knoldselleri
  • 550 g skrællede kartofler
  • 6 dl miminælk
  • 4 spsk. hvedemel
  • 1 spsk. friskhakket timian eller rosmarin
  • muskatnød
  • salt og peber
  • 30 g parmesanost eller anden moden ost

Del og print opskriften

Tilberedning

Frikadeller
Skyl og rib grønkålen, og kog den 3-5 minutter  i letsaltet vand. Læg kålen i koldt vand. Tag kålen op, dryp godt af. Knug
vandet af kålen, og hak den med en kniv.

Rør kødet sejt med salt, og rør fintrevet løg, æg og havregryn i farsen. Tilsæt mælken lidt ad gangen, og krydr med salt, allehånde og peber. Rør den hakkede grønkål i, og stil farsen i køleskabet i 30 minutter.

Selleri-kartoffelgratin
Skær knoldselleri og kartofler i ½ cm  tykke skiver. Skær skiverne i strimler, og blanchér dem i kogende, letsaltet vand. Dryp af i en sigte.

Pisk mælk og mel sammen i en gryde, og kog det igennem i 5 minutter. Smag til med timian eller rosmarin, revet muskatnød, salt og peber. Vend de afdryppede strimler af selleri og kartofler godt sammen med saucen, og fyld det i et ovnfast fad eller 4 ovnfaste skåle. Riv osten over, og sæt fadet i ovnen ved 200 grader varmluft i 30 minutter – til gratinen er gennembagt, og overfladen er gyldenbrun.

Form farsen til frikadeller, og brun dem på en varm pande med smør og olie. Sæt panden i ovnen, og steg dem færdige i ca. 10 minutter.

Servér frikadellerne med gratinen.

Frugt og grønt*

Ca. 200 g

* pr. person, medmindre andet er angivet

Energifordeling*

2400 KJ
(580 kcal)

Kulhydrat

66 g

Fedt

19 g

Heraf mættet fedt

7 g

* pr. person, medmindre andet er angivet