Selvom danskerne ønsker at spise sundere, fylder ultraforarbejdet mad mere og mere i vores kost. Det er en sundhedsudfordring, vi skal tage alvorlig og ikke mindst handle på. For et højt indtag af ultraforarbejdede fødevarer øger risikoen for bl.a. hjerte-kar-sygdomme, type-2-diabetes og visse former for kræft. Ultraforarbejdet mad har altså en stor betydning for folkesundheden.
52 % af danskerne synes, det er svært at vurdere, om en fødevare er ultraforarbejdet.
Hvad er ultraforarbejdede fødevarer?
- Mad du ikke kan lave hjemme i dit eget køkken, fordi du hverken har ingredienserne eller køkkenmaskinerne til det.
- Mad der ofte har en lang ingrediensliste med komplekse ord, som de færreste ved, hvad dækker over.
- Mad der typisk har et højt indhold af fedt, salt og sukker, men også ofte mange unødvendige tilsætningsstoffer, ultraforarbejdede ingredienser og skjulte forarbejdninger.
Næsten 50% af os impulskøber usunde ultraforarbejdede snacks mindst én gang om ugen
Vores politiske løsningsforslag
Vi bærer ikke ansvaret for at passe på vores egen sundhed alene. Det er også et samfundsansvar at sikre de rette og nødvendige rammer, der giver os mulighed for at træffe sunde madvalg i hverdagen.
I Hjerteforeningen mener vi, at det skal være let at styre udenom ultraforarbejdet mad, så vi kan tage vare på vores hjertesundhed. Her bliver vi nødt til at kigge på den rolle markedsføring, produktudvikling og tilgængelighed af maden spiller. Det kalder på ny politik, og vi har derfor en række politiske løsningsforslag:
Indfør tydelig sundhedsoplysning på al fødevareemballage
En af udfordringerne med ultraforarbejdede fødevarer er, at uigennemskuelige salgstricks kan få dem til at fremstå sundere, end de i virkeligheden er. Det betyder, at vi som forbrugere risikerer at komme usunde varer i kurven i troen om, at de er sunde. Men ved at indføre obligatorisk sundhedsoplysning på forsiden af alle fødevarer, vil vi som forbrugere let kunne afkode sandhedsværdien af maden og sammenligne produkterne. Her er det dog vigtigt, at sundhedsoplysningen både tager højde for indhold og forarbejdningsgrad.
Fjern momsen på frugt og grønt
Ved at fjerne momsen på frugt og grønt guider vi indirekte forbrugerne væk fra de ultraforarbejdede fødevarer, da der nu er et økonomisk incitament for at vælge sundt til – hvilket har en dokumenteret effekt. Sund mad skal være billigere, så det er nemt at vælge den til - og det skal afspejles i prisen.
Indfør regler for indretning i supermarkeder
Intet er tilfældigt placeret i supermarkedet. Indretningen har stor indflydelse på, hvad vi køber. Derfor er de fødevarer, som supermarkederne tjener særligt godt på (usunde ultraforarbejdede), ofte placeret på de salgsstærke pladser.
Derfor mener vi, at Usunde ultraforarbejdede fødevarer skal ikke placeres i supermarkedets mest prominente områder: ved indgangspartier, endegavle og omkring betalingsområder. Det samme bør gælde i butikker, hvor fødevarer ikke er hovedvaren, fx byggemarkeder.
Afskaf mængderabat
Pris har stor betydning for, hvad der ender i indkøbskurven. Tilbud som mængderabat er en gængs salgsmetode, der ofte ses på usund ultraforarbejdet mad. Den får os til at købe mere, end vi havde planlagt, fordi det gode tilbud appellerer til impulskøb, og prisen belønner, at man tager en ekstra.
Derfor mener vi, at usunde ultraforarbejdede fødevarer ikke skal sælges i mængderabatter som fx ’3 for 2’ eller ’køb fem og få en gratis’.
Indfør aldersgrænse på energidrikke
I dag er der ingen aldersgrænse på køb af energidrikke, selvom de indeholder både store mængder sukker og koffein. Disse mængder kan have konsekvenser for børn og unges sundhed, og mange børn oplever bivirkninger som uro, øget irritation, maveproblemer, koncentrationsbesvær og søvnforstyrrelser – selv ved relativt små mængder.
Forbruget hos børn og unge er stigende, og de lokkes bl.a. til at købe energidrikke gennem reklamer med kendte influencers, lokkende smagsvarianter, iøjnefaldende emballage og meget lave priser.
Derfor mener vi, at aldersgrænsen for køb af energidrikke skal være minimum 16 år.
Afskaf markedsføring målrettet børn og unge
Reklamerne målrettet børn og unge er ofte pakket ind i leg, konkurrencer og kendte ansigter, der gør det svært at gennemskue det kommercielle formål bag reklamen.
Det påvirker, hvad de får lyst til, efterspørger og køber. Og dermed også deres sundhed og madvaner i en usund retning. Vaner, som de typisk tager med sig ind i voksenlivet.
Derfor bør markedsføring for usunde ultraforarbejdede fødevarer målrettet børn og unge under 18 år være ulovligt.
77 % af danskerne synes, det er et problem, at salgsmetoder der fremmer mersalg bruges på usunde ultraforarbejdede fødevarer
Fokus på ultraforarbejdet mad
Her er nogle af de initiativer blandt flere andre, Hjerteforeningen har sat i værk for at skabe opmærksomhed på ultraforarbejdede fødevarer og udfordringerne hermed:
