Aneurisme (udvidet pulsåre)

Et aneurisme er en udvidet eller udposet pulsåre. Ofte er der ingen symptomer, men det kan være en livsfarlig tilstand, hvis aneurismet brister.

En udposning kan opstå i alle pulsårer, men er mest hyppig i hovedpulsåren (aorta). Der kan være flere årsager til et aneurisme, men bliver det fundet i tide, kan du med den rette behandling undgå, at det vokser og brister.

 

Årsager

Aneurismer ses oftest hos ældre, fordi årerne i nogle tilfælde udvider sig med alderen og de elastiske egenskaber aftager. Sygdommen kan være arvelig. Har du en slægtning, som har fået konstateret et aneurisme, er der derfor øget risiko for at blive født med eller udvikle et aneurisme.

Årsagen til et aneurisme er ikke altid klar. Faktorer som åreforkalkning, forhøjet blodtryk og andre sygdomme, der svækker bindevævet i pulsårens væg, kan medvirke til at udvikle sygdommen. En mere sjælden årsag er, hvis du har en medfødt lidelse, hvor din hjerteklap er todelt i stedet for tredelt.

 

Symptomer

Et aneurisme giver oftest ingen symptomer. Derfor bliver de fleste fundet ved et tilfælde. Når et aneurisme vokser til en vis størrelse, kan du opleve ubehag eller smerte i mave og ryg.

Sidder aneurismet i første del af hovedpulsåren, kan det give en utæt hjerteklap og derved give symptomer på overbelastning af hjertet i form af åndenød, hjertebanken og væskeophobning. Bliver aneurismet meget stort, kan pulsåren briste og give en indre blødning. Denne tilstand er livstruende og kræver akut behandling.

 

Undersøgelser

Der er flere forskellige undersøgelser, som kan klarlægge placering, størrelse og følger af aneurismet, hvad end det sidder i mave eller brystkasse:

Har du et aneurisme, skal du gå til regelmæssig kontrol. Her tjekkes, hvor stort aneurismet er, og om det vokser.

Sidder aneurismet i brystkassen eller maven, kan en operation være nødvendig. Forud for en operation i brystkassen får du lavet en røntgen af kranspulsårerne (KAG) for at finde ud af, om der også er behov for at lave en bypassoperation af hjertets kranspulsårer.

 

Behandling

Da aneurismer er nært forbundet med faktorer som for højt blodtryk og åreforkalkning, skal disse behandles. Din behandling kan omfatte blodfortyndende medicin og livsstilsændringer. Læs om brugen af kosttilskud og naturlægemidler i forbindelse med hjerte-kar-sygdom og behandling.

Hvis aneurismet når en bestemt størrelse, er der stor risiko for, at det brister. Du kan blive tilbudt en forebyggende operation, hvor det udvidede stykke af pulsåren bliver erstattet med en kunststofåre.

I nogle tilfælde kan du få indsat en stent i hovedpulsåren. En stent er et lille rør af metal eller plastic, der bliver placeret i åren for at afstive eller holde den åben for gennemstrømning. Stenten føres via et kateter ind i en blodåre i lysken og videre til hovedpulsåren.

 

Livet efter et aneurisme

Det er vigtigt, at du er fysisk aktiv og dyrker motion som en del af livet efter en hjertekarsygdom. Du kan også have gavn af at ændre din livsstil med hensyn til kost. Hjerteforeningens rådgivere kan give dig individuel vejledning. Få støtte af Hjerteforeningen til at gøre noget godt for dit helbred:

 

Må jeg motionere?

Motion er vigtigt i behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, har det lettere ved at klare belastninger. Præcis som andre muskler i din krop. Er du i form, er mange ting lettere i hverdagen. Og det giver dig livskvalitet og velvære.

Motion er godt for din sundhed på mange måder. Og kan forebygge hjertesygdom. Så snart din læge har sagt ok for motion og træning, kan du gå i gang. Alt efter dit forløb og fysisk form vil det være godt at starte med gåture. Gerne op til 30 minutter dagligt. Er du ikke vant til at lave motion, er det vigtigt at starte roligt.

Der er normalt ikke begrænsninger for, hvor meget du må presse dit hjerte. Hvis der er begrænsninger for dig i forhold til træning, giver hospitalet dig besked om det. Sørg dog altid for at varme op og ned.

Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med eller vender tilbage til et fysisk aktivt liv? Kontakt Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler.

>> Få råd og guides til motion på vores motions-hjemmeside

 

Kost til patienter med en hjerte-kar-sygdom 

Spis sund mad som hjertepatient for at forbedre dit sygdomsforløbSund og varieret mad kan være med til at sænke et for højt blodtryk og et forhøjet kolesteroltal 

Sund mad kan have en positiv effekt hos patienter der skal passe på overvægt eller hjælpe ved et ikke planlagt vægttab pga. fx sygdom. Sund mad for hjertet kan samtidig give mere energi og overskud.  

Få inspiration til sund mad hos Hjerteforeningen”Spis sundt”: Få gode råd til at købe, lave og spise hjertesund mad. Læs også om hvordan du spiser dig til et lavere blodtryk.

Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med at spise hjertesundt? Kontakt Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler. 

 

Ordforklaringer

Her kan du finde oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.

  • Aneurisme kaldes også for pulsåreudvidelse eller udposning på hovedpulsåren.
  • Hovedpulsåren kaldes også aorta.
  • En aortaklap, der er todelt i stedet for tredelt kaldes også en bicuspid aortaklap.
  • Aortaklap kaldes også for hjerteklap.
  • Utæthed af aortaklappen kaldes også for aortainsufficiens.
  • En ultralydsscanning af hjertet kaldes også for ekkokardiografi.
  • En røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsårer forkortes KAG.