Sundhedsreformen skal gøre hjertesundhed til en politisk topprioritet

Mærkesager

Kronikerpakker skal rumme det hele menneske

I Hjerteforeningen arbejder vi for, at kronikerpakkerne kommer til at hjælpe flere til at leve gode liv med eller efter en hjertesygdom. Derfor skal det hele menneske – fysisk som mentalt – tænkes ind i de nye pakker. Fx ved vi, at hvert fjerde menneske med hjertesygdom har symptomer på angst og hvert femte på depression, men alt for få oplever, at sundhedsvæsnet tager hånd om de udfordringer, det har for deres hverdagsliv.

Mange mennesker med hjertesygdom kan rigtig meget selv, og vi skal sikre, at de får bedre støtte til at mestre deres egen sygdom. Samtidig er det helt afgørende, at pakkeforløbene målrettes dem, der har allermest brug for det, og hvor tærsklen til sundhedsvæsenet eller genoptræningstilbud kan være høj. Det kræver en differentieret tilgang. For ingen skal efterlades alene med deres sygdom.

I Hjerteforeningen mener vi derfor, at succesen af kronikerpakkerne skal måles på, om de formår at hjælpe dem, der har mest brug for det, og mindsker den sociale ulighed i sundhed.

Udbredelse af digitale sundhedstilbud i hjemmet – for dem, som kan og ønsker det

Teknologiske fremskridt giver mulighed for, at flere patienter kan modtage behandling, forebyggelsesindsatser og opfølgning i hjemmet. Det er både en fordel for mennesker med hjertesygdom, der slipper for unødvendige sygehusbesøg og spildtid på transport, og for sundhedsvæsnet, der kan bruge ressourcerne mere effektivt. ​

Hjerteforeningen arbejder for, at flere mennesker med hjertesygdom kan tilvælge digitalt understøttede tilbud, fx overvågning af helbredstilstanden eller sygdommen hjemmefra, muligheden for videokonsultationer og digitale rehabiliteringsforløb.

Samtidig er vi optagede af at afklare, hvordan digitale sundhedstilbud kan designes, så de i højere grad kan understøtte forskellige behov blandt mennesker med hjertesygdom.

Folkesundhedsloven skal sikre mere plads til bevægelse

Vi ved, at over 50 procent af hjertesygdomme kan forebygges. Og et af de greb, der virker allerbedst, er, når vi får pulsen op og mærker vores hjerter slå. Derfor kæmper vi for, at folkesundhedsloven sætter mål for, at kommunerne skal sikre bedre bevægelsesmuligheder for deres borgere. Det kan fx handle om indretning af det fysiske nærmiljø i form af nye cykel- og gangstier, adgang til grønne områder, støtte til foreningslivet, udvikling af boligpolitik eller tiltag i skolen.

For vi skal have de 55 procent af danskerne, der i forhold til WHO’s minimumsanbefalinger rører sig for lidt, ud og bevæge sig sammen med andre.