Kom godt i gang
Her får du vores gode råd om at komme i gang med vinterbadning.
Start langsomt op
Begynd sidst på året så kroppen langsomt vænner sig til det kolde vand. Gå roligt ud den første gang og ophold dig i maksimum ét minut i vandet.
Følg baderådene
Kend stedet hvor du hopper i og strømforholdene samt sørg for at være et sted, hvor det er let at komme op fx ved hjælp af en god og stabil stige.
Få en badeven
Det er for farligt at vinterbade alene. Du kan få krampe i benene og opleve at blive svimmel, fordi blodkarrene i hjernen trækker sig sammen og blodtilførslen i hjernen falder ved mødet med det kolde vand.
Undgå vinterbadning hvis du lider af..
– Ubehandlet kranspulsåresygdom og/eller brystsmerter (angina pectoris)
– Alvorlige hjerterytmeforstyrrelser
– Ubehandlet forhøjet blodtryk
Er du i tvivl så kontakt din læge.
Kroppens reaktion på det kolde gys
Hvad sker der med kroppen og hjertet, når vi springer i det kolde vand? Mødet med det kolde vand frigiver stress- og lykkehormoner.
Dopamin
spiller en væsentlig rolle i forhold til vores motorik samt for vores opmærksomhed, læring og motivation.
Adrenalin og noradrenalin
er et stresshormon, der produceres i binyrerne og spiller en væsentlig rolle i kroppens stressreaktioner. De er blandt andet med til at øge puls og blodtryk og blodgennemstrømning af muskulaturen. De øger også nedbrydning af sukkerdepoter i lever og muskelvæv.
Kortisol
er et stresshormon. Det er blandt andet med til at sende blodet til muskler og væk fra fx fordøjelsen og hjernen. Kortisolvirker i hele kroppen og forbereder kroppen på “kamp”.
Serotinin
De systemer i hjernen, der bruger erotonin, har at gøre med ting som hukommelse, sindstilstand (depression) og sexlyst. Serotinin er et signalstof, der produceres i hjernestammen.
Pas på hjertet – få gode råd på mail
Bliv klogere på, hvad der er vigtigt for hjertet, og få enkle råd til din hjertesundhed i hverdagen.
- Viden om de største risikofaktorer – og hvordan de påvirker hjertet.
- Bliv inspireret til at finde det, der virker for dig.
- Enkle råd om kost, motion og mental sundhed.