Danske forskere har med støtte fra Hjerteforeningen fundet en mulig alternativ behandling af for højt kolesteroltal. Her kan du læse om dine cellers mikroskopiske kamp om kolesterolet, som forskerne har afdækket
Siger man kolesterolmedicin, har man også sagt statiner. Godt 600.000 danskere tager dem for at behandle et forhøjet kolesteroltal ned og dermed undgå blodpropper i hjertet, men både patienter og læger vil gerne have alternativer.
Mads Fuglsang Kjølby har med forskerkollegerne postdoc Camilla Gustafsen og lektor Simon Glerup fra Aarhus Universitet netop taget første skridt mod ny kolesterolmedicin ved at finde en helt ny måde at behandle kolesteroltallet ned.
Forsøgene er lavet på mus, så der går mange år, før det bliver til ny medicin. Mens du venter, giver vi dig mulighed for at dykke helt ned i detaljerne og læse, hvad Mads Fuglsang Kjølby har forsket sig frem til.
Sortillin og slikkepinde
Mads Fuglsang Kjølby og hans kolleger kom på sporet af den nye type behandling i 2010. Her viste de, at et protein med en hidtil ukendt rolle kunne give forhøjet kolesterol. Proteinet med navnet ”sortilin” fandt de i leveren, der er det vigtigste organ i reguleringen af kroppens kolesterol.
For at forstå, hvordan sortillin er med til at øge mængden af det lede LDL-kolesterol i blodet, skal vi ud på hjertekarsystemets landeveje, hvor leverens celler holder styr på blodets kolesterolindhold. Det gør de bl.a. med noget, der minder om politibetjentes slikkepinde.
Slikkepindene, der har det korrekte navn LDL-receptorer, klistrer meget stærkt til det lede LDL-kolesterol. Så når leverens celler vinker med slikkepindene, trækker de det lede LDL-kolesterol til siden, sender det til ophugning og sænker på den måde kolesteroltallet.
Men der er andre bøller på spil i blodbanen. En af dem, proteinet PCSK9, stjæler og ødelægger slikkepinde. PCSK9 kan tage slikkepindene ud af hånden på levercellerne og tilintetgøre dem. Er bøllerne i overtal, forsvinder levercellernes slikkepinde en efter en, og LDL-kolesterolet får frit spil. Kolesteroltallet stiger.
Det er her, Mads Kjølby og kolleger har fundet et sted at sætte ind. De har opdaget, at netop sortillin er bøllernes medsammensvorne. Med deres nyeste forskning afdækker de, hvordan sortillin hjælper PCSK9 ud i blodbanen og på den måde øger blodets indhold af det lede LDL-kolesterol.
– Hvis vi kan udvikle medicin, der stopper sortilins funktion, vil vi forvente, at mængden af PCSK9 i blodet falder, så kommer der flere LDL-receptorer og dermed fjernes mere LDL-kolesterol, siger Mads Fuglsang Kjølby.
Forskerne er med i front
Hjerteforeningens forskningschef, professor, overlæge, Gorm B. Jensen, er begejstret for udviklingen og de danske forskeres indsats.
– Det er virkelig spændende nyt. Her er danske forskere med støtte fra Hjerteforeningen med helt i front i forskning, der potentielt vil forbedre behandlingen for millioner af mennesker verden over og give bedre muligheder for at undgå bivirkninger, siger Gorm B. Jensen.
Mads Fuglsang Kjølby håber nu, at medicinalvirksomhederne på baggrund af den ny viden vil overtage arbejdet og udvikle helt nye typer kolesterolsænkende medicin.
Den slags tager tid. Men allerede nu er kliniske forsøg i gang, der tester effekten af nye typer kolesterolmedicin. Det tyder blandt andet godt for medicin, der tager sig af bøllen PCSK9. Medicinen har dog en stor ulempe: den skal tages som indsprøjtninger.
Håbet er, at medicin, der stopper den medsammensvorne sortilin, kan laves som piller. Og selvom tidshorisonten er ukendt, er chancerne gode, forsikrer Mads Fuglsang Kjølby.