Kan et særligt lægemiddel beskytte hjertestoppatienter mod hjerneskader, så de kan vende tilbage til tilværelsen uden mén?
Hvert år rammes mere end
3.500 danskere af hjertestop
uden for hospital, kun ca. 20 procent genoplives, og blot 10 procent er i live efter 30 dage.
Jesper Kjærgaard er overlæge, ph.d., dr.med. i akut kardiologi ved Hjertemedicinsk Klinik og Traumecentret på Rigshospitalet.
Han forsker i at øge chancerne for, at patienter, der genoplives efter et hjertestop, kommer igennem forløbet uden mén.
Det har han også tidligere gjort i samarbejde med en forskningsgruppe fra Skåne,
hvor de undersøgte effekten af kølebehandling hos patienter, som ikke umiddelbart vågner op. Nu fortsætter forskningen med en undersøgelse af, hvorvidt behandling med et særligt lægemiddel skulle være effektivt.
Min forskning er vigtig, fordi den vil give helt ny indsigt i mulighederne for at efterbehandle personer, der har været ramt af hjertestop. De har om nogen brug for effektiv og sikker behandling. Uden forskning i hvordan vi bedst håndterer den slags tilstande, kan vi ikke forbedre chancerne for, at patienterne overlever, og de kan vende tilbage til tilværelsen uden mén.
Hjertestop er en tilstand, hvor blodforsyningen til kroppen stopper, og hjernen er særlig følsom for den iltmangel, der følger med. Med hjertemassage kan kredsløbet holdes i gang på ‘vågeblus’, men alligevel er patienten oftest bevidstløs efter hjertestoppet som tegn på påvirkning af hjernen. Derfor er der behov for behandling, som øger chancen for, at denne hjernepåvirkning ikke udvikler sig til skader. Det er dér, Jesper Kjærgaards forskning forsøger at sætte ind.
Håbet er, at behandling med et lægemiddel, som i dag bruges mod sukkersyge, også vil beskytte mod hjerneskader, som patienterne en gang imellem udvikler. Lægemidlet gives hurtigst muligt efter genoplivning. Forskerne kender stoffets virkning fra forsøg med iltmangel ved blodpropper i hjertet, hvor det så ud til at mindske skaden på hjernen hos nogle patienter. Man ved også, at lægemidlet stort set ikke har bivirkninger i den dosis, vi giver. Det er meget vigtigt i forhold til den skrøbelige tilstand, mange patienter er i efter hjertestoppet.
– Det imponerer mig, hvordan pårørende, på trods af den desperation de må føle ved nyheden om, at deres kære har haft hjertestop, alligevel kan lytte og tage stilling til, om vi må tage patienten med i vores forskning. Vi oplever stort set aldrig et nej til forsøget. Det gør et stort indtryk på mig, hvordan folk er i stand til at vise et overskud under de forhold. Mine kolleger og jeg sørger for at være til stede og informere om deres kære tilstand og fortælle om forsøget, som reglerne foreskriver. Det er vanskeligt felt, som helt forståeligt er meget strengt reguleret for at beskytte patienterne. Efterfølgende taler vi med patienterne, som også udtrykker enorm accept af vores forskning.
Jesper Kjærgaard har fået 1.050.000 kroner fra Hjerteforeningen til at undersøge, om et særligt lægemiddel kan beskytte patienterne mod hjerneskader. 120 patienter deltager i projektet. Jesper Kjærgaard og hans kolleger forventer at have endelige resultater klar i slutningen af 2015. Med støtte fra Hjerteforeningen og EU’s Interreg IV A-program arbejder Jesper Kjærgaard også med etablering af Center for Hjertestop i Øresundsregionen. Du kan også være med til at give et bidrag til forskning og forebyggelse i hjertestop.