af Hjerteforeningen
d. 10. december 2012

Rygning og dit hjerte

Tobaksrygning er den faktor, som har størst indflydelse på dit hjertes velbefindende. Når du kvitter tobakken, nedsætter du risikoen for at få hjerte- og kredsløbssygdomme væsentligt.

Hvor meget ryger du?
Der er klar sammenhæng mellem, hvor meget du ryger og din risiko for sygdom. Du har op til fire gange større risiko for åreforkalkning i hjertet, hvis du er storryger: det vil sige, hvis du ryger mere end 15 cigaretter om dagen.

For udvikling af iskæmisk hjertesygdom er det dit aktuelle forbrug, der har størst betydning. Ved rygerlunger og lungekræft har det størst betydning, hvor lang tid du har røget.

Der er ingen nedre grænse for rygningens skadelige effekt på hjertet. Blot få cigaretter dagligt øger risikoen for iskæmisk hjertesygdom og død. Snus og vandpiber er sundhedsskadelige ligesom anden tobak.

Light-cigaretter gør ikke rygning sundere. Hvis du skifter til light-cigaretter, inhalerer du kraftigere og sætter dit forbrug i vejret. Det samme gælder, hvis du er storryger og halverer dit forbrug – du vil typisk kompensere ved at inhalere kraftigere.

Sådan reagerer dit hjerte på røg
Langt de fleste hjertesygdomme opstår på grund af åreforsnævring (også kaldet åreforkalkning). Som ryger har du dobbelt så stor risiko for at udvikle blodpropper og hjertesvigt som ikke-rygere.

Når du ryger, er der større risiko for, at blodpladerne kan klumpe sig sammen og danne blodpropper. Rygning har desuden en uheldig virkning på blodets evne til at opløse blodpropper.

Også passiv rygning har en effekt på sundheden. Passiv rygning kan give op mod 30 procent øget risiko for hjerte- og kredsløbssygdomme. Hvis du allerede har en hjertesygdom, skal du være særlig opmærksom på passiv rygning.

Rygning koster hospitalsindlæggelser
Rygning koster samfundet mange penge. For en 35-årig mand, der aldrig har røget, beløber sundhedsomkostningerne ved hospitalsindlæggelser sig til 53.800 kr.

Til sammenligning vil omkostningerne for en rygende 35-årig mand løbe op i 85.100 kr. Kvinder, der aldrig har røget, i samme aldersgruppe har hospitalsomkostninger på 54.400 kr., mens tallet for den 35-årig rygende kvinde er 92.000 kr.

De fleste ved, at tobaksrygning har betydning for forekomsten af en række lungesygdomme. Men færre er klar over, at rygning også forøger risikoen for at få en hjertekarsygdom.

Rygning har en lang række negative indvirkninger på hjertet. Det medvirker blandt andet til åreforsnævring, som betyder større risiko for at få en blodprop i hjertet. Rygning øger også belastningen på hjertet, da det øger pulsen og får pulsårerne til at trække sig sammen. Rygning øger blodets tendens til at danne blodpropper ved at øge blodpladernes tendens til at klumpe sig sammen.

Samtidig mindsker rygning blodets egen evne til at opløse blodpropper. Passiv rygning har også en effekt på sundheden. Passiv rygning kan give op mod 30 procent øget risiko for hjerte- og kredsløbssygdomme.

Risikoen for iskæmisk hjertesygdom er øget, hvis du bliver udsat for passiv rygning

Tobaksforurenet luft (tidligere hed det passiv rygning) er betegnelsen for den tobaksrøg, som en person bliver udsat for ved at indånde andres røg.

Den såkaldte side-strøms-røg opstår ved forbrænding af tobak og indeholder de sammen stoffer, som den røg, de aktive rygere inhalerer ved rygningen. Røgen indeholder flere tusinde forskellige skadelige stoffer.

En ryger får selv omkring 20 % af røgen. Resten går ud i omgivelserne sammen med den røg, som rygeren puster ud i rummet. På den måde får passive rygere også de skadelige stoffer som for eksempel tjære, nikotin og kulilte. Hvis den passive ryger selv er ryger er han endnu mere udsat, fordi han både inhalerer røgen fra sin egen cigaret og fra side-strøms-røgen.

Du kan blive syg af passiv rygning
Hvis du er udsat for passiv rygning i mange timer dagligt, bliver din risiko for iskæmisk hjertesygdom øget. Det betyder, at du har øget risiko for at få eksempelvis hjertekrampe og blodprop i hjertet. Specielt nikotin og kulilte øger risikoen for udvikling af hjertesygdomme.

  • Risikoen for hjertesygdom ved passiv rygning for ikke-rygere er øget med 30 %, og for de mest udsatte grupper på arbejdspladsen tyder undersøgelser på, at risikoen er omtrent tre gange større end for ikke-udsatte
  • Risiko for lungekræft ved passiv rygning for ikke-rygere er øget med 25 % i forhold til ikke udsatte, og for de mest udsatte grupper på arbejdspladsen tyder undersøgelser på, at risikoen er omkring 100 % over risikoen for ikke eksponerede
  • Passiv rygning giver risiko for kroniske symptomer i luftveje, nedsat lungefunktion og infektioner samt måske forværring af astma
  • Passiv rygning giver øget risiko for karsygdomme i hjernen, brystkræft og nedsat vækst af fostre hos gravide
  • Passiv rygning giver øget sygefravær og risiko for tidligt arbejdsophør.?

Derudover er der en række akutte gener ved den passive rygning. Nogle af de almindelige gener er:

  • Lugtgener
  • Svie og irritation i øjnene
  • Tørhed og irritation i halsen
  • Let til hoste
  • Hovedpine
  • Astmaanfald

Regler om røg i det offentlige rum
Efter at danskerne fik en rygelov i august 2007 er det som hovedregel ikke længere tilladt at ryge i offentlige rum. Det gælder både offentlige og privatejede rum, hvor offentligheden har adgang – altså også transportmidler som for eksempel taxier.

Eksempler på offentlige rum, hvor rygeloven gælder er: Posthuse, socialcentre, butikker, butikscentre, banker, rejsebureauer, teatre, biografer, kulturhuse, museer, bankolokaler, biblioteker, idrætsklubber, sportshaller, undervisningslokaler, venteværelser, ventesale, indgangspartier, elevatorer, trappeopgange, korridorer, toiletter og rum, hvor folk passerer og opholder sig.

På jobbet er det tilladt at ryge på enmandskontorer, i rygerum eller rygekabiner.

På beværtninger uden servering af mad, og som er under 40 m2 (små værtshuse) er det tilladt at ryge. Det gælder også i rygerum på cafeer, restauranter, spisesteder, hvor der ikke serveres mad og drikke

På skoler, institutioner og i dagplejen er rygning for ansatte tilladt i rum, hvor børnene ikke opholder sig. I dagplejen er det ikke tilladt at ryge, mens der passes børn.

På plejehjem, døgninstitutioner og botilbud kan den enkelte beboer beslutte, om der må ryges i værelset eller boligen, der er pågældendes private hjem. Det kan dog pålægges beboeren ikke at ryge i det tidsrum, hvor personalet opholder sig der.

På efterskoler, kostskoler og højskoler kan det besluttes, at det er tilladt, at eleverne ryger i rygerum og på deres egne værelser.

Sygehuse kan i ganske særlige tilfælde tillade patienter eller pårørende at ryge.

Revision af lov om røgfri miljøer er revideret i 2012, hvor der er kommet ændringer for rygning på skoler, gymnasier og andre institutioner. Desuden er rygning blevet forbudt på enkeltmandskontorer. Rygerum skal forsynes med skilte med advarsler.

https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2016/~/media/8CEB6CBBE22B4488817EE6259A681F67.ashx

Danskernes rygevaner 2015 udvalgte resultater
Rygevaner:
22 % af danskerne ryger (23 % af mændene, 22 % af kvinderne).
17 % af danskerne ryger dagligt (16 % af mændene, 17 % af kvinderne).
7 % af danskerne er storrygere – dvs. 15 cigaretter eller mere dagligt (7 % af mændene, 7 % af kvinderne).

Rygestop:
62 % af dem, der ryger, vil gerne holde op med at ryge.
74 % af de personer, der ryger eller tidligere har røget, ville ikke ryge, hvis de skulle leve deres liv om.
73 % af eksrygerne benyttede ingen særlige hjælpemidler, metoder eller lign. da de holdt op med at ryge
Skal ses i sammenhæng med, at forskning viser, at højest 4 procent, som stopper har succes uden brug af hjælpemidler, mens 20 – 30 procent har succes ved brug af både rådgivning og rygestopmedicin).

75 % af dagligrygerne har forsøgt at stoppe én eller flere gange.
89 % af dagligrygerne oplever sig som lidt eller meget afhængige af nikotin.

Undersøgelsen af danskernes rygevaner er gennemført fra 17. november til 8. december 2015. Der er 5042 deltagere fra 15 år eller ældre i undersøgelsen, og dataindsamlingen er foretaget via internetpanel. Undersøgelsen er repræsentativ på alder, køn, uddannelse og region. TNS Gallup har foretaget undersøgelsen for Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen.

 

Hjerteforeningen ønsker røgfri arbejdstid i kommunerne

I tillæg til rygeloven, har mindst 15 kommuner indført røgfri arbejdstid, hvilket indebærer, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden. Dette er en lovende udvikling, der betyder at rygning bliver mindre synligt, og at færre bliver udsat for passiv rygning.

Vi arbejder i Hjerteforeningen i 2017 på at kortlægge og beskrive, hvordan kommunerne har implementeret røgfri arbejdstid. Dette gør vi med henblik på at videreformidle de gode argumenter, og gode eksempler på indførelse af røgfri arbejdstid. Hensigten er, at dette skal kunne bruges som inspiration til kommuner der endnu ikke har indført røgfri arbejdstid.

Derudover ønsker Hjerteforeningen at fortsætte arbejdet med at udbrede røgfri arbejdstid efter 2017, og resultaterne af denne undersøgelse vil danne grobund for det videre arbejde med tobaksforebyggelse i Hjerteforeningen.

For mere information om projektet og røgfri arbejdstid i kommunerne, kontakt Tina Termansen, tinat@hjerteforeningen.dk, tlf: 23678387, eller Simon Rask, srask@hjerteforeningen.dk, tlf:. 33670008.