Forside > Om os > Vores politiske mærkesager og meninger > Øget fokus på rehabilitering

Øget fokus på rehabilitering

I dag lever mere end halv million danskere med en hjerte-kar-sygdom.

Hjerteforeningen kæmper for, at hjertepatienter ikke bare skal overleve. De skal tilbage til et liv, hvor de rent faktisk også kan leve godt. Både fysisk og mentalt.

Hjertepatienter har brug for hjælp og støtte under og efter deres sygdomsforløb. Derfor ønsker vi i Hjerteforeningen, at hjertepatienter får den rette rehabilitering. 

Adm. direktør i Hjerteforeningen, Anne Kaltoft, fortæller om rehabilitering (1 min.)

Hvad er udfordringen? 

Kun 47,2 procent af patienter med en hjertesygdom deltager i dag i hjerterehabilitering på sygehus eller i kommunen (Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase, 2022).

Dette er langt fra standarden om, at minimum 70 procent skal deltage i hjerterehabilitering på sygehus eller i kommunen. På landsplan er deltagelsen desuden generelt faldende, da 53,8 procent deltog i hjerterehabilitering på sygehus eller i kommunen i 2020.

Derudover ved en femtedel af hjertepatienterne ikke, hvor de skal henvende sig, hvis de får det værre, efter at de er blevet udskrevet fra hospitalet (Livet med en hjertesygdom, 2021) 

Derfor ønsker vi, at flere patienter med hjertesygdom deltager i hjerterehabilitering, så hjertepatienter i hele landet kan komme tilbage til et aktivt og sundt liv med højest mulig livskvalitet. 

Hjælpen udeblev efter Jans hjertestop

Efter 54-årige Jan Otzen havde fået akut hjertestop og en tredobbelt bypassoperation, havde han brug for hjælp til at vende tilbage til hverdagen. Men hjælpen udeblev.

Først efter 8 uger fik han tilbudt et rehabiliteringsforløb, som endda ikke matchede hans behov.

Hør hans historie her: 

Hvordan kæmper vi for bedre rehabilitering?  

Vi ønsker et retfærdigt og trygt forløb for de mere end 56.000 nye hjertepatienter, der hvert år oplever, at deres verden bliver vendt på hovedet. For ingen patienter skal overlades til sig selv.

Alle skal have et trygt og retfærdigt forløb – lige fra indlæggelsen og tilbage til hverdagen. Derfor mener vi, at den overordnede løsning er at sikre individualiserede rehabiliteringsforløb. 

Vi har i Hjerteforeningen identificeret fem konkrete løsninger, der alle bidrager til et bedre og individualiseret rehabiliteringsforløb for landets hjertepatienter. 

1. Deltagelse og gennemførelse skal sikres gennem tidlig opfølgning og bedre information   

Det er afgørende for et vellykket rehabiliteringsforløb, at patienterne får en tidlig opfølgning, oplever støtte fra sundhedsvæsenet og ved, hvor de kan få hjælp, når de støder på udfordringer efter udskrivelsen. 

2. Differentieret indsats mod social ulighed  

Der er en klar social ulighed i, hvem der deltager i hjerterehabilitering. Flere undersøgelser peger på, at det er sværest for dem, der har størst behov for hjerterehabilitering, at deltage i selve rehabiliteringen (3).  

Rehabiliteringsforløb kræver mere end blot en standardiseret tilgang. Der bør i stedet tilbydes en socialt differentieret indsats, der både sikrer en mindstestandard og tilgodeser patientens mestring, funktionsevne og livssituation. 

3. Fokus på multisygdom 

Et stigende antal hjertepatienter har mere end én diagnose.  Fire ud af ti danskere lever blandt andet med to eller flere kroniske sygdomme (4). Derfor er der et behov for et større fokus på multisygdom.

Patienterne bør inddrages mere aktivt og tilbydes tværgående og individuelt tilrettelagte rehabiliteringsforløb, der tager højde for de forskellige kroniske sygdomme, borgeren lever med, og patientens egen situation. 

Det er desuden vigtigt, at den praktiserende læge inddrages som en del af det tværfaglige samarbejde. 

4. Tættere samspil mellem sygehus og det nære sundhedsvæsen 

En af de grundlæggende udfordringer i rehabilitering er overgangen mellem sygehus og det nære sundhedsvæsen. Det er ofte her, man finder årsagen til, at den enkelte hjertepatient ikke starter eller fuldfører rehabiliteringsforløbet.

Løsningen er derfor, at der skal være langt tættere kontakt og et sammenhængende forløb mellem sygehus og det nære sundhedsvæsen for at sikre en tryg overgang for patienten. 

Fra begyndelsen af forløbet skal patientens behov være i centrum, og patienten skal inddrages i forløbet på tværs af sektorerne.  

5. Adgang til og koordinering af data på tværs 

Data om kvaliteten af ”det samlede patientforløb” samt adgang til og krav om brug af tidstro data på tværs af sektorer – herunder fra almen praksis – er en forudsætning for sammenhæng i rehabiliteringens forløb og indhold.

Data er desuden nødvendige for at kunne lære af de tiltag, der virker, og forstå, hvilke nye løsninger der er behov for. Data om patienten bør derfor deles og koordineres på tværs af sektorer.

Det vil sikre et bedre og mere sammenhængende rehabiliteringsforløb for den enkelte. 

Læs mere om Hjerteforeningens holdning til rehabilitering her.

Video (3 min): En Hjertesag

– tværsektorielt samarbejde for bedre hjerterehabilitering

Hjerterehabiliteringsenheden i Odense Kommune har sammen med Odense Universitetshospital igangsat et nyt virtuelt rehabiliteringstiltag på hjerteområdet. Se videoen og læs mere om det beundringsværdige tiltag i Hjerteforeningens folder.

Fakta: Manglende deltagelse i rehabilitering

På landsplan deltager kun 47,2 procent af alle patienter med hjertesygdom i hjerterehabilitering på sygehus eller i kommunen (1).  

I undersøgelsen ”Livet med en hjertesygdom” blev patienterne spurgt, om de i forbindelse med deres hjertesygdom fik tilbudt rehabilitering fra sygehuset, hos deres praktiserende læge eller i deres kommune (2):  

  • 32,5 procent af hjerte-kar-patienterne blev ikke tilbudt fysisk træning (2).  
  • 55,3 procent af hjerte-kar-patienterne blev ikke tilbudt undervisning i deres hjertesygdom (2).  
  • 68,1 procent fik ikke tilbudt psykisk støtte, og 67,8 procent blev ikke undervist i de mulige psykiske reaktioner på hjertesygdommen (2). 

 

Social ulighed i rehabilitering 

Et dansk studie af deltagelse i hjerterehabilitering viser klar social ulighed, idet personer med lav uddannelse eller lav indkomst i mindre grad deltager i hjerterehabilitering (3).

Hjertepatienter med lavere uddannelse scorer generelt lavest på fysisk helbredsrelateret livskvalitet (2):  

  • Patienter med grundskoleniveau scorer 1,9 ud af 3 (målt ved HeartQol*) 
  • Patienter med gymnasial/erhvervsfaglig uddannelse scorer 2,2 (målt ved HeartQol) 
  • Patienter med kort/mellemlang videregående uddannelse scorer 2,3 (målt ved HeartQol) 
  • Patienter med lang videregående uddannelse scorer 2,4 ud af 3 (målt ved HeartQol) 

*HeartQol er en skala, som består af 14 spørgsmål, der dækker to dimensioner, en fysisk og en følelsesmæssig (2). 

Få mere viden om hjerteområdet via Hjerteforeningens faktaside.

 

Publikationer

Herunder finder du Hjerteforeningens mest centrale politiske publikationer vedrørende rehabilitering.  

1) Politikpapir om rehabilitering 

Læs mere om Hjerteforeningens holdning og anbefalinger vedrørende hjerterehabilitering i vores politikpapir her.

2) En Hjertesag

Hjerteforeningens folder om tværsektorielt samarbejde for bedre hjerterehabilitering. 

 

Kilder

1) Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Årsrapport 2022. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram. 

2) Johnsen N.F. m.fl. Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse af hvordan hjertepatienter oplever livet med en hjertesygdom og mødet med sundhedsvæsenet. København: Hjerteforeningen; 2021 

3) Svendsen, M. L., Gadager, B. B., Stapelfeldt, C. M., Ravn, M. B., Palner, S. M., & Maribo, T. (2022). To what extend is socioeconomic status associated with not taking up and dropout from cardiac rehabilitation: a population-based follow-up study. BMJ open, 12(6), e060924. https://doi.org/10.1136/bmjopen-2022-060924  

4) Danske Regioner. (2019). ”En kvart million danskere lever med kompleks multisygdom”: https://www.regioner.dk/media/12494/faktaark-multisygeusd2.pdf.