Et registerstudie viser, at selvom andelen af patienter med hjertesvigt, der henvises til træningsbaseret hjerterehabilitering, er steget markant siden 2010, henvises kun godt halvdelen. Henvisningsandelen afhænger i høj grad af socioøkonomiske og kliniske faktorer.

Kun godt halvdelen af hjertesvigtspatienter bliver henvist til træningsbaseret hjerterehabilitering. Det viser et registerstudie af en dansk kohorte af voksne hjertesvigtspatienter, der blev indlagt i perioden 2010 til 2018, hvor data blev indhentet fra 33.000 patienter. I alt 52 % fik en henvisning fra lægen.  

 ”Set i forhold til andre lande, er 52 % en relativt høj andel. Men det er ikke tilfredsstillende, fordi evidensen peger på, at stort set alle patienter med hjertesvigt kan få gavn af træningsbaseret rehabilitering inklusiv de mest sårbare patienter,” siger professor i registerbaseret epidemiologi ved Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, Lau Caspar Thygesen.  

 Han er en af forskerne bag studiet, der er gennemført i samarbejde med en gruppe af forskere og klinikere på området. 

Samtidig viste studiet, at andelen af patienter, der blev henvist til hjerterehabilitering, steg fra 32 % i 2010 til 52 % i 2018. Og det er ifølge Lau Caspar Thygesen værd at bide mærke i. 

”Selvom vi har langt igen med en henvisningsprocent på 52, er det vigtigt at anerkende, at vi ser en positiv udvikling med en så markant stigning i henvisninger fra 2010 til 2018,” siger han.  

Om de 52 % af patienterne rent faktisk endte med at takke ja til tilbuddet om træningsbaseret hjerterehabilitering, er en helt anden sag. Det giver data nemlig ikke mulighed for at blive klogere på.  

”Vi har ikke mulighed for at følge op på hvem, der har takket ja, fordi de kommunale registreringer er mangelfulde i forhold til at registrere hjerterehabilitering. Vi kan se hvor mange, der har fået fysisk træning på hospitalerne, og hvor mange der er henvist til fysisk træning i kommunerne på en genoptræningsplan, men i kommunerne er der herefter et mørketal,” forklarer Lau Caspar Thygesen.  

Hjerterehabilitering virker
Resultaterne skal ses i lyset af, at effekten af træningsbaseret hjerterehabilitering til hjertesvigtspatienter er veldokumenteret. 

”Hjertesvigtspatienter er en stor patientgruppe, hvor mange lever med deres lidelse gennem længere tid og ofte med nedsat livskvalitet. Vi ved fra solide internationale lodtrækningsundersøgelser, at træningsbaseret hjerterehabilitering giver bedre livskvalitet og en mindre risiko for genindlæggelser hos gruppen af hjertesvigtspatienter,” siger Lau Caspar Tygesen.  

Baggrunden for at lave registerstudiet var derfor, at selvom et hjerterehabiliteringsforløb kan have stor positiv betydning for hjertesvigtspatienter, viser udenlandske undersøgelser, at under halvdelen af alle hjertesvigtspatienter bliver tilbudt rehabilitering.  

”Vi har ikke andre danske undersøgelser, der beskriver hvilke patienter, der i særlig grad henvises, og derfor ønskede vi at undersøge de danske forhold. En stor europæisk undersøgelse viser for eksempel, at mellem 20 og 40 % af hjertesvigtspatienter ikke bliver henvist til rehabilitering, så det svarer til langt under halvdelen af patienterne,” siger han.  

Henvisninger har social slagside
Registerstudiet viste også, at en henvisning til et hjerterehabiliteringsforløb i høj grad afhang af personens køn, etnisk oprindelse, hvor gammel personen var, hvor personen boede, hvilken indkomst og uddannelse personen havde, om personen var i arbejde, og om personen boede alene.  

”Vi så en tydelig grad af demografisk og social ulighed i forhold til hvem, der bliver henvist til hjerterehabilitering. Vi har ikke ud fra vores data mulighed for at sige noget om hvad de bagvedliggende årsager er, men det kunne tænkes at være forbundet til patientens ressourcer og for eksempel at nogle personer er mindre opsøgende overfor deres læge,” siger Lau Caspar Thygesen og uddyber: 

”Personer med kortere uddannelse blev i mindre grad henvist, og yngre blev i højere grad blev henvist. En lavere andel af patienter fra Region Hovedstaden blev henvist, sammenlignet med det øvrige Danmark. Arbejdsløse blev i ringere grad henvist end personer i arbejde. Personer, der boede alene, blev henvist i markant lavere grad. Og en lidt større andel af mænd end kvinder blev henvist.”  

For eksempel blev blot 17 % af de 90+ årige og 30 % of de 80-89-årige henvist, sammenlignet med henholdsvis 47 % af de 70-79-årige og 53 % af de 60-69-årige – se også faktaboks for betydning af de enkelte demografiske og socioøkonomiske faktorer for henvisningsgraden.  

Også sværhedsgraden af sygdommen målt ved de kliniske parametre NYHA klasse I-IV og hjertets pumpefunktion (left ventricular ejection fraction, LVEF) havde betydning for hvem, der blev henvist.  

”Her så vi, at de patienter, der havde det bedst, og dem, der havde det dårligst, havde en tendens til ikke at blive henvist til hjerterehabilitering. Det var ’midtergruppen’, der i højest grad blev henvist,” siger Lau Caspar Thygesen.   

”Et andet interessant fund var, at dem med iskæmisk hjertesygdom som bagvedliggende årsag til hjertesvigt i højere grad blev henvist end dem, der havde lungesygdom eller diabetes. Her er vores hypotese, at det skyldtes en lang tradition for hjerterehabilitering til de patienter, der har haft for eksempel blodprop i hjertet,” forklarer han.  

Lavere dødelighed
Endelig fulgte man patienterne i registerstudiet ved at se på data over genindlæggelser og registrere død. 

”Vi undersøgte, om de patienter, der blev henvist til hjerterehabilitering, havde mindre risiko for genindlæggelser og for at dø. Her så vi, at patienter, der fik tilbudt hjerterehabilitering, havde 8 % mindre risiko for genindlæggelse og 35 % lavere dødelighed.  

”Men det er vigtigt ikke at se det som en årsagssammenhæng. Selvom vi har forsøgt at justere for alle parametre som alder, uddannelse og indkomst, kan den lavere dødelighed og de færre genindlæggelser forbundet med hjerterehabilitering være et udtryk for, at det er de stærkeste patienter, der bliver tilbudt rehabilitering,” siger Lau Caspar Thygesen.  

Koblede flere registre
Data om henvisning til træningsbaseret hjerterehabilitering blev indhentet via den kliniske kvalitetsdatabase ’Dansk Hjertesvigt Database’ i kombination med Landspatientregisteret. Hvordan registerstudiet mere lavpraktisk foregik, forklarer Lau Caspar Thygesen her. 

”Vi brugte data fra 2010 og frem, fordi man på det tidspunkt fik data med, som viste, om patienten havde fået en henvisning til træningsbaseret hjerterehabilitering. Oplysningerne linkede vi til landspatientregisteret, som omfatter alle patienter indlagt på hospitaler i Danmark, hvor vi også fandt oplysninger om henvisning,” forklarer han.  

”En stor fordel ved at anvende data fra registre er, at vi får en meget stor andel af de danske patienter med,” tilføjer han.  

Efterfølgende koblede forskerne de 33.000 patienter anonymt til andre registre, der blandt andet indeholdt informationer om hvorvidt patienten var i arbejde, og hvilken uddannelse og indkomst, patienten havde, samt medicinforbrug, hospitalskontakter og dødelighed.  

Lau Caspar Thygesen forklarer, at man i et registerstudie ikke arbejder med cpr-numre, og at man derfor ikke direkte kan identificere individer. Analyserne foregår på Danmarks Statistik i et datasikkert miljø.  

Studiet omfattede voksne patienter, der var i live 120 dage efter første indlæggelse med hjertesvigt.  

Klinikere kan øge opmærksomhed
Resultaterne skal bruges som afsæt for et nyt projekt. 

”Vi har igangsat projektet ’Rehabilitering på hjemmebane’, der har til formål at øge deltagelse i hjerterehabilitering blandt patienter med hjertesvigt ved at tilbyde, at det kan foregå i patientens eget hjem. Her anvender vi baggrundsviden fra registerstudiet til at fokusere indsatsen til de grupper af patienter, som i mindre grad henvises til hjerterehabilitering,” forklarer Lau Caspar Thygesen.  

Han giver et forsigtigt bud på, hvad der skal til, for at flere patientgrupper bliver henvist.  

”En større opmærksomhed blandt klinikere på nogle af de grupper, hvor færrest bliver henvist til hjerterehabilitering – for eksempel de ældste, dem med lav socioøkonomisk status og dem med komorbiditeter, der ikke er relateret til hjertesygdom som lungesygdom og diabetes – kan måske øge henvisningsandelen,” siger han. 

Du kan finde den publicerede undersøgelse her.  

Læs mere om projektet ’Rehabilitering på hjemmebane’ her