Nyt fra Hjerteforeningen: Der er store geografiske forskelle i rehabiliteringsindsatsen over for de svageste hjertepatienter. Det fastslår en rapport fra Hjerteforeningen, der konkret inspirerer til, hvordan kommuner og sygehuse også kan inkludere de mest sårbare patienter.

En hjertepatient med et minimalt, socialt netværk, som måske også er enlig, psykisk syg eller hjemløs, tilhører en gruppe af særligt sårbare patienter. De møder alt for sjældent op på hospitalet, fuldfører sjældent et rehabiliteringsforløb og er i større risiko for, at deres sygdom bliver værre. Denne gruppe af patienter kræver et helt særligt fokus. Det får de ikke alle steder i landet.

Det viser rapporten Socialdifferentieret hjerterehabilitering i praksis, som Statens Institut for Folkesundhed har udarbejdet på bestilling fra Hjerteforeningen. Rapporten peger på, at mange sygehuse og kommuner i dag gør en stor indsats for at iværksætte individuelle forløb, men at der er store forskelle på den konkrete organisering og tilrettelæggelse af rehabiliteringsindsatsen hos kommuner og sygehuse.

– Selv om vi ser stor entusiasme og engagement blandt frontpersonalet for at hjælpe denne svage patientgruppe, peger rapporten på et klart hul i hjerterehabiliteringen. Der mangler systematik i udvælgelsen af, hvem er sårbar og ikke sårbar, og hvordan man bedst håndterer dem i sundhedsvæsenet. Lige nu er det alt for tilfældigt, hvad der foregår. Og taberne bliver de svageste patienter, siger Hjerteforeningens forebyggelseschef Morten Ørsted-Rasmussen.

Erfaringer fra det virkelige liv
Rapporten præsenterer resultaterne af en kvalitativ interviewundersøgelse fra foråret 2015 med sundhedsprofessionelles og patienters erfaringer med socialdifferentieret hjerterehabilitering på fem sygehuse og i seks kommuner.

Rapporten peger på de konkrete problemer og kommer med inspiration til, hvordan kommuner og sygehuse fremover kan blive bedre til at rekruttere, kommunikere og tilrettelægge deres indsatser, så de svageste hjertepatienter bliver inkluderet.

Ny kurs
Esbjerg Kommune har sat en ny kurs for rehabilitering af hjertepatienter. Tidligere kørte det efter helt samme skabelon, når Esbjerg Sundhedscenter fik henvist borgere til rehabiliteringsforløb. Alle hjertepatienter – uanset ressourcer – fik samme tilbud. Det var til trods for, at det mest var de ressourcestærke patienter, der tog imod og gennemførte tilbuddene.

I Esbjerg i dag får en hjertepatient som det første en samtale med en koordinator. Formålet er at få en god dialog om den enkelte patients livssituation – herunder helbredstilstand, krop, aktiviteter, muligheder for deltagelse, omgivende og personlige faktorer.

– På denne måde møder vi borgeren på borgerens præmisser. Vi skal ikke snakke diagnose først. Det handler om at møde borgerne ligeværdigt, og at vi som fagpersoner er klædt på til at rumme dem. Uanset hvor sårbare de er, siger Susanne Terkelsen, leder af Esbjerg Sundhedscenter.

Ekspert efterlyser mere viden
Overlæge Mogens Lytken Larsen, Aalborg Universitetshospital, ser Esbjerg som et godt eksempel på en kommune, der arbejder systematisk. Han er ekspert inden for socialdifferentieret hjerterehabilitering, og efterspørger generelt mere viden på området, så alle kommuner og sygehuse ved, hvordan de fremover bedst kan hjælpe de svageste hjertepatienter.

– Vi har brug for mere viden om, hvilke konsekvenser de manglende tilbud har for de svage patienter. Og for samfundsøkonomien. Så det er meget tilfredsstillende, at Hjerteforeningen vil sætte mere fokus på rehabilitering for at bekæmpe ulighed i sundhed, siger Mogens Lytken Larsen.

Bliv inspireret
Hjerteforeningen ønsker at inspirere de mange sygehuse og kommuner, som hver dag forsøger at inkludere deres mest sårbare borgere, til hjerterehabiliteringen. For der er stort behov.  Vi præsenterer tre gode bud på socialdifferentieret hjerterehabilitering og en række læringspunkter. Læs mere her.

Link til rapporten
Socialdifferentieret hjerterehabilitering i praksis