Sidst opdateret: 24. marts 2020

Baggrund
Siden 1960 har anbefalingen om at reducere indtaget af mættet fedt været anbefalet internationalt. Hidtil har studier vist en klar sammenhæng mellem et højt indtag af mættet fedt og en øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Reduktion af mættet fedt har derfor været en hjørnesten i forebyggelsen af hjerte-kar-sygdomme. De officielle kostanbefalinger angående mættet fedt har i adskillige lande, herunder Danmark og i WHO (World Health Organization), på baggrund af disse studier anbefalet, at max. 10% af energien skal stamme fra mættet fedt. De senere år er der dog sået tvivl om evidensen bag disse anbefalinger, og om mættet fedt er så skadeligt, som man tidligere har troet i forhold til at øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Adskillige systematiske reviews og meta-analyser har undersøgt evidensen på området, men de er kommet frem til divergerende konklusioner. Ernæringsforskningen er et dynamisk felt og åbner hele tiden op for nye fund. Hjerteforeningen følger nøje med i forskningen på området.

Hvad er problemet?
Siden offentliggørelsen af de nationale officielle kostråd er nyere videnskabelige studier om mættet fedt blevet udgivet. De har stillet spørgsmålstegn ved, om mættet fedt er så skadeligt, som man tidligere har troet.  Et af de studier, der har sået tvivl om sammenhængen mellem indtag af mættet fedt og risiko for hjerte-kar-sygdom, er gennemført på baggrund af 21 observationelle studier og konkluderer, at der ikke er nogle sammenhæng mellem et høj indtag af mættet fedt og risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom (Siri-Tarino et al. 2010). En lang række andre systematiske reviews og meta-analyser har ligeledes stillet sig kritiske over for kostrådet om at begrænse mættet fedt i forhold til udvikling af død af alle årsager, død af hjerte-kar-sygdom, iskæmisk hjertesygdom, hjerte-kar-sygdom, og diabetes 2 (de Souza el al. 2015).

Hvad siger forskningen?
De fleste af ovenstående studier er dog metaanalyser af prospektive observationelle studier, hvor man har set på effekten af mættet fedt på risikoen for hjerte-kar-sygdom og ikke samtidig har set på, hvad det udskiftes med, hvilket er muligt i kliniske studier, og vil fejlagtigt konkludere, at der ikke er nogen effekt af mættet fedt på risiko for hjerte-kar-sygdom (Jakobsen et al. 2009, Chowdhury et al. 2014).

Metaanalyser, der derimod specifikt evaluerer effekten af udskiftning af mættet fedt med polyumættede fedtsyrer (PUFA), fandt signifikante fordele, hvor udskiftning med kulhydrater – specielt raffinerede – ikke viste nogen effekt på risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom (Farvid et al. 2014, Li et al. 2015).

Den samlede litteratur støtter stadig op om de officielle kostråd og andre nationale og internationale instansers anbefalinger om at skære ned på mættet fedt (Mozaffarian et al. 2010).

Flere kritikere af den gældende holdning til mættet fedt taler om de studier der går imod kostrådene som et paradigmeskift. Det, man kan sige med sikkerhed, er, at de går imod den samlede viden, som de fleste lande og de store instansers anbefalinger om mættet fedt bygger på. Gennem de sidste 50-60 år har studier støttet anbefalingen om at reducere mættet fedt i kampen mod hjerte-kar-sygdom. Førend et sådant skift kan have betydning for anbefalingerne, er der behov for mere robuste og konsistente resultater, kontrollerede randomiserede studier og metanalyser heraf, således at den samlede litteratur på området peger i den samme retning. Så længe det ikke er tilfældet, følger vi i Hjerteforeningen forskningen med stor opmærksomhed, men finder endnu ikke et stort nok grundlag for at ændre vores anbefalinger.

Typen af fedtsyrer
Det har desuden vist sig, at typen af fedtsyrer fremfor det totale fedtindtag har en større betydning ift. at forebygge hjerte-kar-sygdomme. Dietary Guidelines Advisory Committee i USA afsluttede i 2015 en stor rapport, som konkluderede, at der ikke er belæg for at reducere kostens totale indhold af fedt. Dette støttes op i andre instansers guidelines (Piepoli et al. 2016, Sacks 2017, National råd for ernæring 2017). Her peges på, at gevinsten opnås ved at reducere indtaget af mættet fedt, specielt laurinsyre, myristinsyre og palmitinsyre. Det totale fedtindtag bør dog ikke overstige 35 E%, da det er associeret til et større indtag af mættet fedt og kalorier (Piepoli et al. 2016).

I de nordiske næringsstofanbefalinger fra 2012 er der af samme grund mere fokus på typen af de enkelte fedtsyrer fremfor det totale fedtindtag (NNR 2012). Et observationelt studie publiceret i Lancet viste, at et højt indtag af kulhydrater var associeret med en højere risiko for død, mens total fedt og de enkelte typer af fedtsyrer var forbundet med en lavere risiko (Dehghan et al 2017). Studiet viser, at man får en bedre beskyttelse mod hjerte-kar-sygdomme, hvis man får begrænsede mængder af mættet fedt, end hvis man bytter dette ud med simple kulhydrater som ris, hvidt brød og sukker. Begrænsningen ved dette studie er dog at der ikke er skelnes mellem typen af kulhydrater og dermed om det er fuldkorn eller andre typer kulhydrater som raffinerede kulhydrater.

Når man skal vurdere sundhedseffekterne af forskellige typer fedt, ser man blandt andet på, hvordan fedtet påvirker kroppens kolesterol, og hvordan det hænger sammen med risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme. Og endelig fokuserer man i den videnskabelige diskussion om mættet fedt i høj grad på, hvad der bør erstatte det mættede fedt. Virkningen på hjerte-kar-sygdom vil sandsynligvis afhænge af kilderne til mættet fedt, og hvad man vælger at spise i stedet for – altså hvad mættet fedt erstattes med, hvis man reducerer indtaget.

Erstatning ved reduktion af mættet fedt
En række studier peger på, at gevinsten ved at reducere indtaget af mættet fedt i høj grad afhænger af, hvad der spises i stedet for. En reduktion i indtaget af mættet fedt bør ikke erstattes af indtag af raffinerede kulhydrater, men med en kombination af polyumættede n-6 og n-3 fedtsyrer (den optimale ratio er ikke kendt) samt fuldkornsprodukter (Hooper 2015, Mensink et al. 2016). Dog uden at overskride energibehovet. Studier viser en overbevisende dokumentation for, at n-6 sænker risikoen for korornar hjertesygdom, mens n-3 sænker risikoen for død af hjerteinfarkt. Erstatning med raffinerede kulhydrater reducerer ikke risikoen for hjerte-kar-sygdom (Li et al. 2015, Piepoli et al. 2016, Sacks 2017, National råd for ernæring 2017). Der er evidens for, at reduktion af mættet fedt i kosten udskiftes med polyumættede fedtsyrer, og at det reducerer LDL og død af alle årsager (Farvid et al 2014, Tapsell et al 2016, Wang et al 2016). De tropiske planteolier som kokosolie, palmekerneolie mv. anbefales ikke, da de har et meget højt indhold af mættet fedt (90 %), ingen n-3 fedtsyrer og et meget lavt indhold af n-6 fedtsyrer. Der skelnes desuden mellem langkædede fedtsyrer (linolsyre, linolensyre, arachidonsyre) og meget langkædede fedtsyrer (eicosapentaensyre og docosahexaensyre), hvor sidstnævnte kun fås fra fisk. Disse fedtsyrer kan nedsætte risikoen for pludselig død som følge af blodprop i hjertet og blodprop i hjernen (slagtilfælde). Holdepunkterne herfor er bedst hos personer, der allerede har symptomer på åreforkalkning. Holdepunkterne er svagere hos raske personer, men da der ikke er helbredsmæssige bivirkninger ved indtag af langkædede fiskeolier, hverken hos syge eller raske anbefales det i mange lande inklusiv Danmark, at man spiser 200-300 g fisk om ugen.

Studier viser generelt, at monoumættede fedtsyrer (MUFA) har en positiv effekt på HDL-niveauet, når de erstatter mættet fedt og kulhydrater (Mensink et al 1992), men der er lille evidens for, at MUFA reducerer risikoen for at udvikle CVD (Piepoli et al. 2016). Indtaget af MUFA korrelerer ofte med indtaget af mættet fedt, da en af kilderne til MUFA er animalsk fedt. Studier fremhæver dog, at der er evidens for, at MUFA fra planter, fx olivenolie og nødder, er forbundet med en mindsket risiko for hjerte-kar-sygdom, jf. den forebyggende effekt af middelhavskosten (Estruch et al. 2013).

Kilder til mættet fedt
Nye studier peger på, at det kan være relevant ikke at se på mættet fedt som en gruppe. Det ser ud til, at mættet fedt har forskellig virkning på risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom afhængig af hvilken type fedtsyrer, der er tale om og afhængig af, hvilke fødevarer fedtsyrerne optræder i (Astrup et al. 2011).

Man skal altså se på den hele fødevare og dens sammensætning af fedtsyrer samt øvrige indholdsstoffer og hvordan den samlede fødevare har effekt på risikoen for hjerte-kar-sygdom. En del forskning foreslår, at forskellige typer af mættet fedt kan have forskellig effekt på din risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom. Fx viser nyere studier, at stearinsyre fra mørk chokolade, på trods af et højt indhold af mættet fedt, har en positiv indvirkning på risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Man skal dog være opmærksom på, at alle fødevarer indeholder mange forskellige typer af mættet fedt, samt at det ikke nødvendigvis er mættet fedt per se, men måske andre indholdsstoffer, der i samspil med eller alene, har betydning for risikoen for udvikling af hjerte-kar-sygdom. Et højt indtag af æg anses for at have en neutral indvirkning, mens uforarbejdet kød synes at have en neutral eller negativ virkning.  Indholdet af forskellige typer af mættede fedtsyrer er altså forskelligt fra fødevare til fødevare og der er videnskabelig dokumentation for, at forskellige typer af mættede fedtsyrer har divergerende effekter på hjerte-kar-sygdom. (Wang & Hu, 2014) Enkelte studier har undersøgt sammenhængen mellem indtag af mættet fedt fra forskellige fødevarekilder og helbred. (de Oliveira Otto et al et al 2012, Praagman et al 2016a, Praagman et al 2016b, Liu et al. 2018)) Fortolkningen af resultaterne fra disse studier er imidlertid ikke klar, da effekten af mættet fedt ikke kan adskilles fra effekten af de øvrige næringsstoffer i den pågældende fødevarekilde. Der mangler derfor flere underbyggende studier for endeligt at understøtte dette. Lige nu er der derfor ikke grundlag for at fremhæve noget mættet fedt frem for andet. Det er bedre at udskifte fx kød med fede fisk og udskifte chokolade med nødder.

For at vurdere en fødevares påvirkning og betydning for hjerte-kar-sygdom bør hele fødevaren og kostmønsteret tages i betragtning og ikke kun en enkelt komponent som fx mættet fedt. Den bedste måde at forebygge hjerte-kar-sygdomme er ved at stoppe med at ryge, være fysisk aktiv og sikre, at hele kosten er sund – og dermed ikke kun fedtindholdet i vores mad, men også indtaget af salt, sukker, fuldkorn og frugt og grønt.

Hjerteforeningen anbefaler
Hjerteforeningen følger naturligvis forskningen og debatten på området. Hjerteforeningen mener, at der er behov for flere studier og et stærkere videnskabeligt grundlag før en evt. revision af de gældende anbefalinger. Der er altså behov for mere nuanceret og understøttende forskning samt samstemmende udmeldinger fra de store instanser fx ESC, AHA og Fødevarestyrelsens kostråd, før Hjerteforeningen ændrer på anbefalingen.

Kort sagt: Du kan reducere dit indtag af mættet fedt og opnå en sundere sammensætning af fedtsyrer ved at begrænse forbruget af fuldfede oste, smør og kød og i stedet spise fedtfattige mejeriprodukter, magre kødprodukter, groft brød og stivelse, fisk og fedtstoffer fra planteolier.

Sammenfatning

Do Don’ts
Olivenolie og rapsolie Fløde
Nødder og mandler Sødmælk
Avocado Smør
Fede fisk Bacon
Frø og kerner Fedt kød og kødpålæg
Mørk chokolade (70 %) Tropiske olier
Fedtfattige mejeriprodukter (skummet-, kærne- og minimælk og ost maks. 30 +)  

Faktaboks – NNR 2012
Hjerteforeningen følger de nordiske næringsstofanbefalinger, dvs. at kostens fedtindhold af hensyn til reduktionen af risikoen for hjerte-kar-sygdom bør følge de hidtidige anbefalinger.

Fedt NNR 2012 Danskernes indtag (2003-2008)
Fedt, totalt 25-40 E% 36
Mættet <10 E% 14-15
Transfedt Minimum 0,6
Enkeltumættet 10-20 E% 12
Flerumættet 5-10 E% 5
–          Heraf n-3 > 1 E%

 


Litteraturliste

Rapporter og guidelines

Kostråd om fett – en oppdatering og vurdering av kunnskapsgrunnlaget, Nasjonalt råd for ernæring, 2017, Helsedirektoratet 2017

ECS 2016 European Guidelines on cardiovascular disease prevention in clinical practice

AHA Dietary Fats and Cardiovascular Disease: A Presidential Advisory From the American Heart Association

ESC/EAS Guidelines for the management of dyslipidaemias, 2011

 

Referencer

Alberico L. Catapano , Ian Graham), Guy De Backer (Belgium), Olov Wiklund, M. John Chapman , Heinz Drexel , ArnoW. Hoes , Catriona S. Jennings , Ulf Landmesser , Terje R. Pedersen , _Zeljko Reiner , Gabriele Riccardi , Marja-Riita Taskinen , Lale Tokgozoglu ,W.M. Monique Verschuren , Charalambos Vlachopoulos , David A. Wood , Jose Luis Zamorano  2016 ESC/EAS Guidelines for the Management of Dyslipidaemias.The Task Force for the Management of Dyslipidaemias of the European Society of Cardiology (ESC) and European Atherosclerosis Society (EAS) Developed with the special contribution of the European Association for Cardiovascular Prevention & Rehabilitation (EACPR).  Atherosclerosis 253 (2016) 281e344

Astrup A, Dyerberg J, Elwood P, Hermansen K, Hu F, Jakobsen MU, Kok FJ, Krauss RM, Lecerf JM, LeGrand P, Nestel P, Risérus U, Sanders T, Sinclair A, Stender S, Tholstrup T, Willett WC. The role of reducing intakes of saturated fat in the prevention of cardiovascular disease: where does the evidence stand in 2010? Am J Clin Nutr. 2011 April; 93(4): 684–688.

Chowdhury R, Warnakula S, Kunutsor S, Crowe F, Ward HA, Johnson L, Franco OH, Butterworth AS, Forouhi NG, Thompson SG, Khaw KT, Mozaffarian D, Danesh J, Di Angelantonio E. Association of dietary, circulating, and supplement fatty acids with coronary risk: a systematic review and meta-analysis [published correction appears in Arch Intern Med. 2014;160:658]. Ann Intern Med. 2014;160:398–406.

Dehghan M, Mente A, Zhang X, et al. Associations of fats and carbohydrate intake with cardiovascular disease and mortality in 18 countries from five continents (PURE): a prospective cohort study. Lancet.2017;Epub ahead of print.

de Oliveira Otto et al. Dietary intake of saturated fat by food source and incident cardiovascular disease: the Multi-Ethnic Study of Atherosclerosis. Am J Clin Nutr. 2012;96:397-404.

de Souza RJ et al. Intake of saturated and trans unsaturated fatty acids and risk of all cause mortality, cardiovascular disease, and type 2 diabetes: systematic review and meta-analysis of observational studies. BMJ. 2015 11;351.

DGAC: US Department of Health and Human Services and US Department of Agriculture. 2015–2020 Dietary Guidelines for Americans. 8th ed. December 2015. https://health.gov/dietaryguidelines/2015/ guidelines/. Accessed September 7, 2016.

Estruch R, Ros E, Salas-Salvadó J, et al. Primary Prevention of Cardiovascular Disease with a Mediterranean Diet. N Engl J Med. 2013 4;368(14)

Farvid MS, Ding M, Pan A, Sun Q, Chiuve SE, Steffen LM, Willett WC, Hu FB. Dietary linoleic acid and risk of coronary heart disease: a systematic review and meta-analysis of prospective cohort studies. Circulation. 2014. 28;130(18):1568-78. doi: 10.1161/CIRCULATIONAHA.114.010236.

Farvid MS, Ding M, Pan A, Sun Q, Chiuve SE, Steffen LM, Willett WC, Hu FB. Dietary linoleic acid and risk of coronary heart disease: a systematic review and meta-analysis of prospective cohort studies. Circulation. 2014;130:1568–1578.

Hooper L, Martin N, Abdelhamid A, Davey Smith G. Reduction in saturated fat intake for cardiovascular disease. Cochrane Database Syst Rev. 2015:CD011737.

Jakobsen MU, O’Reilly EJ, Heitmann BL, Pereira MA, Bälter K, Fraser GE, Goldbourt U, Hallmans G, Knekt P, Liu S, Pietinen P, Spiegelman D, Stevens J, Virtamo J, Willett WC, Ascherio A. Major types of dietary fat and risk of coronary heart disease: a pooled analysis of 11 cohort studies. Am J Clin Nutr. 2009;89:1425–1432.

Li Y, Hruby A, Bernstein AM, Ley SH, Wang DD, Chiuve SE, Sampson L, Rexrode KM, Rimm EB, Willett WC, Hu FB. Saturated fats compared with unsaturated fats and sources of carbohydrates in relation to risk of coronary heart disease: a prospective cohort study. J Am Coll Cardiol. 2015;66:1538–1548.

Liu et al. Intake of dietary saturated fatty acids and risk of type 2 diabetes in the European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition-Netherlands cohort: associations by types, sources of fatty acids and substitution by macronutrients. Eur J Nutr. First published ahead of print Mar 9, 2018 as doi: 10.1007/s00394-018-1630-4.

Mensink RP, Katan MB. Effect of dietary fatty acids on serum lipids and lipoproteins. A meta-analysis of 27 trials. Arterioscler Thromb 1992;12:911–919.

Mensink RP. Effects of saturated fatty acids on serum lipids and lipoproteins: a systematic review and regression analysis. Geneva: World Health Organization; 2016.

Mozaffarian D, Micha R, Wallace S. Effects on coronary heart disease of increasing polyunsaturated fat in place of saturated fat: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. PLoS Med. 2010

National råd for ernæring: Kostråd om fett- en oppdatering og vurdering av kunnskapsgrunnlaget, Norge 2017, IS-2625, Udgivet 05/17

Nordic Nutrition Recommendations (NNR) 2012 Part 1: summary, principles and use. https://www.norden.org/en/publications/publikationer/nord-2013-009.

Piepoli M, Hoes AW, Agewall S, Albus C, Brotons C, Catapano AL, Cooney M, Corra` U, Cosyns B, Deaton C, Graham I, Hall MS, Hobbs F. D. Richard, Løchen M, Lo¨ llgen H,Marques-Vidal P, Perk J, Prescott E, Redon J, Richter DJ, Sattar N, Smulders Y, Tiberi M, Bart van der Worp H, van Dis, I, W. M. Monique Verschuren. 2016 European Guidelines on cardiovascular disease prevention in clinical practice The European Society of Cardiology 2016

Praagman et al. The association between dietary saturated fatty acids and ischemic heart disease depends on the type and source of fatty acid in the European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition–Netherlands cohort. Am J Clin Nutr 2016;103:356-65.

Praagman et al. Dietary saturated fatty acids and coronary heart disease risk in a Dutch middle-aged and elderly population. Thromb Vasc Biol. 2016;36:2011-8.

Sacks FM, Lichtenstein AH, Wu JHY, Appel LJ, Creager M, Penny M. Kris-Etherton, Michael Miller, Eric B. Rimm, Lawrence L. Rudel, Jennifer G. Robinson, Neil J. Stone, Linda V. Van Horn, On behalf of the American Heart Association. Dietary Fats and Cardiovascular Disease: A Presidential Advisory From the American Heart Association. Circulation, August 29, 2017, Volume 136, Issue 9

Siri-Tarino P, Sun Q, Hu F, Krauss R. Meta-analysis of prospective cohort studies evaluating the association of saturated fat with cardiovascular disease. The American journal of clinical nutrition. 2010; 91:535-46.

Schwab U; Lauritzen L; Tholstrup T; Haldorssoni T; Riserus U; Uusitupa M; Becker W. Effect of the amount and type of dietary fat on cardiometabolic risk factors and risk of developing type 2 diabetes, cardiovascular diseases, and cancer: a systematic review.  In: Food & Nutrition Research, Vol. 58, 25145, 2014.

Tapsell LC, Neale EP, Satija A, Hu FB. Foods, nutrients, and dietary patterns: interconnections and implications for dietary guidelines. Adv Nutr. 2016;7:445–554.

Wang DD, Li Y, Chiuve SE, Stampfer MJ, Manson JE, Rimm EB, Willett WC, Hu FB. Association of specific dietary fats with total and cause-specific mortality. JAMA Intern Med. 2016;176:1134–1145.

Wang DD, Hu FB. Dietary fat and risk of cardiovascular disease: Recent controversies and advances. Annu Rev Nutr. 2017;37:423-446.