”For meget mavefedt øger risikoen for, at overlevende efter et hjerteanfald får endnu et hjerteanfald.”
Det skriver Medicinsk Tidsskrift i en omtale af et forskningstudie fra Karolinska Institutet i Stockholm, Sverige. Her har forskere fulgt mere end 22.000 patienter efter deres første hjerteanfald og undersøgt sammenhængen mellem mavefedt (taljemål, red.) og risikoen for tilbagevendende hjerte-kar-sygdom. Ifølge Medicinsk Tidsskrift havde de fleste patienter – 78 procent af mændene og 90 procent af kvinderne – abdominal fedme, der defineres som en taljeomkreds på mindst 94 centimeter for mænd og mindst 80 centimeter for kvinder.
Resultaterne viste, at øget mavefedt var forbundet med hjerteanfald og slagtilfælde, uanset om forsøgsdeltageren røg tobak eller havde diabetes, forhøjet blodtryk ellerandre livsstilsmæssige udfordringer. Sammenhængen var stærkere og mere lineær for mænd end for kvinder.
– Abdominal fedme øger ikke kun din risiko for et første hjerteanfald eller slagtilfælde, men også risikoen for tilbagevendende begivenheder efter den første event. Abdominal fedme kan tackles ved at spise en sund og afbalanceret diæt og sørge for regelmæssig fysisk aktivitet, siger dr. Mohammadi, der ledede forskningen, til Medicinsk Tidsskrift.
Vigtigt at være opmærksom på mavefedt
Det sundeste er at undgå for meget fedt på maven, så taljemålet ikke bliver for stort. Og hvorfor nu lige det?
Ernæringsfaglig seniorkonsulent Natasha Selberg fra Hjerteforeningen forklarer:
– Det har en større betydning, end du måske lige vidste, hvordan fedtet er placeret på kroppen, og om du har en såkaldt æble- eller pæreform. Hvis fedtet overvejende sidder på maven frem for på lårene, stiger din risiko for sygdom. Det betyder nemlig, at langt mere af fedtet sidder omkring dine organer, og det er farligere for hjertet og de andre organer end fedt andre steder på kroppen og øger risikoen for at udvikle bl.a. forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og diabetes, som er faktorer, der øger risikoen for hjerte-kar-sygdom, forklarer Natasha Selberg.
Fedtet omkring de indre organer skaber nemlig en form for betændelsestilstand – en tilstand af betændt kropsvæv, kunne man kalde det – og påvirker vores metabolisme på en uheldig måde.
– Jo større fedtdepoter man har – især omkring maven – jo mere øger man betændelsestilstanden i kroppen. Betændelsestilstanden ligner den, man får, når man er syg, men på et langt lavere blus. Denne betændelsestilstand giver forhold i kroppen, der øger sandsynligheden for, at hjerte-kar-sygdom og diabetes kan udvikle sig.
Natasha Selberg er positiv overfor den seneste forskning, der understreger, hvor fokus også bør være.
– Fokus har tidligere primært været på risikoen for personer uden hjerte-kar-sygdom. Det er derfor vigtigt at få klarlagt, at det også for patienter, der overlever et hjerteanfald, er vigtigt at være opmærksom på deres taljeomkreds og sætte ind med livsstilsændringer sammen med den medicinske behandling, siger Natasha Selberg.
FAKTA om mavefedt
Et forøget taljemål øger risikoen for udvikling af de fleste livsstilssygdomme, fordi fedt omkring maven er mere skadeligt for helbredet end fedt lejret på hofterne.
Verdenssundhedsorganisationen WHO har defineret grænseværdier for taljemål hos voksne hhv. kvinder og mænd:
− Taljeomkreds < 80 hhv. 94 cm er forbundet med lav risiko for følgesygdom.
− Taljeomkreds 80-88 hhv. 94-102 cm er forbundet med moderat forøget risiko for følgesygdom.
− Taljeomkreds > 88 hhv. 102 cm er forbundet med svært forøget risiko for følgesygdom.
GODE RÅD om mavefedt
Det gode er, det aldrig er for sent at gøre noget ved mavefedtet gennem en fornuftig ændring af din livsstil. På den måde kan du selv medvirke til at forsinke eller helt undgå at udvikle de sygdomme. Det er vigtigere at holde fokus på hjertesundheden med hjertesund kost og motion fremfor tallet på badevægten.
- Vær fysisk aktiv hver dag. Det kan bl.a. hjælpe til at vedligeholde en sund kropsvægt og komme af med noget af fedtet på maven.
- Spis varieret og med måde og efter de hjertesunde kostråd:
- Spis 600 g frugt og grønt dagligt – lidt mere grønt end frugt.
- Spis 350 g fisk hver uge, heraf min. 200 g fra de fede fisk.
- Vælg de umættede fedtstoffer som fx raps- og olivenolie og 25-30 g mandler og nødder dagligt.
- Spis 75 g fuldkorn dagligt fra fx rugbrød, fuldkornsbrød og havregryn.
- Begræns dit indtag af salt, sukker og alkohol.
Mangler du inspiration til madlavningen?
Gør madlavningen lidt nemmere og få tilsendt hjertesunde opskrifter hver uge – udarbejdet i samarbejde med Hjerteforeningens diætist.
- Du får opskrifter til alle dagens måltider.
- Du får opskrifter med sæsonaktuelle råvarer.
- Du får et opskriftshæfte i gave, når du skriver dig op i dag!
Opskrifter hver uge
Tilmeld dig og få opskrifter allerede i dag.
Hjertet kalder på dig
1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer.
Støt i dag og red liv
