Sauna, damp og vinterbad: Tips og råd til wellness i den kolde tid 

Hvad sker der i kroppen, når vi går i sauna? 

Varmen i saunaen får kroppen til at slappe af. Vores muskler afspændes, stressniveauet daler og vi bliver ofte mere opmærksomme på vores vejrtrækning.  Varmen får vores blodårer til at udvides, hvilket betyder, at blodtrykket sænkes, mens man sidder i saunaen. Nogle oplever, at varmen i saunaen virker smertelindrende på led og muskler. 

Selvom mange oplever gode effekter af at gå i sauna, er der er dog ikke tilstrækkelig med evidens til, at man kan anbefale saunaophold ved forskellige hjertesygdomme, ligesom man heller ikke har officielle retningslinjer for saunabesøg. 

Hvad er forskellen på almindelig sauna og infrarød sauna? 

I en sauna opvarmes luften i saunaen ved hjælp af en saunaovn, som derved varmer din krop. I en infrarød sauna varmes kroppen langsomt op ved hjælp af infrarød stråling (som er elektromagnetiske stråler), der trænger ind gennem huden, uden at luften i rummet omkring opvarmes. En infrarød sauna har en lavere temperatur end en almindelig sauna.  

Er man ikke til den fugtige varme i dampbadet eller føles saunaen for varm, kan den infrarøde sauna føles behageligere. I den infrarøde sauna skrues temperaturen ikke højere op end 45-50 grader, mens temperaturen i en traditionel sauna typisk kan være mellem 70 -90 grader.  

Det infrarøde saunatæppe virker i princippet på samme måde som den infrarøde sauna, med en temperatur på typisk 45-60 grader.  

Hvad er saunagus? 

Saunagus er en kombination af sauna og aromaterapi. Temperaturen under saunagus er den samme som i en traditionel sauna med en temperatur på ca. 80-90 grader. Det er duften af æteriske olier, som fx eucalyptus, der sammen med varmen fra saunaen, udgør saunagus. Virkningen af de æteriske olier og varmen fra saunaen, får kroppen til at slappe af. Når gusmesteren svinger sit håndklæde rundt i rummet føles varmen og duftene ekstra intenst. 

Under saunagus vil gusmesteren dryppe æteriske olier og vand på saunastenene/ovnen. Derefter spredes den varme og duftende vind rundt i rummet ved at gusmesteren vifter med et håndklæde. Længden på saunagus varierer fra mellem 10 minutter til over en time, med korte pauser undervejs hvor der er plads til køle af og få drukket lidt væske. 

Er der forholdsregler ved saunagus? 

Ja, det kan der godt være. Vær opmærksom på, at nogle mennesker er allergiske/følsomme overfor æteriske olier. Så er du ekstra sart overfor dufte, er saunagus måske ikke noget for dig. Vær også opmærksom på, at det kan være en intens varme oplevelse at være i saunagus, når gusmesteren vifter varmen rundt i rummet. Har du ikke prøvet saunagus før, kan det derfor være en god idé at sætte dig på nederste bænk, da varmen hér er mindre intens. Sørg også for at have drukket godt med væske, og evt. spise lidt forinden, så dine depoter er fyldt op. 

Hvad er dampbad? 

Dampbad er anderledes end en almindelig sauna. Blandt andet er temperaturen i et dampbad mindre end i en almindelig, tør sauna. I dampbadet ligger den gennemsnitlige temperatur på mellem 40 – 55 grader. Luftfugtigheden er derimod høj og ligger på mellem 80 – 100 %. Dampbad kan have de samme fordele og virkninger som beskrevet under sauna. Derudover kan dampen have en effekt på huden – især i ansigtet, hvor dampen åbner porerne og virker rensende på huden. 

Dampbadets høje luftfugtighed og varme virker åbnende på luftvejene og nogle oplever, at dampen virker lindrende på symptomer på evt. åndedrætsproblemer og generelt bedrer vejrtrækningen. Dampbade kan bruges af alle, der kan lide den fugtige varme. 

Hvad skal man være opmærksom på inden man går i sauna eller dampbad?   

Her får du nogle gode råd før du går i sauna eller dampbad: 

• Er du ikke vant til sauna, infrarød sauna eller dampbad, er det en god idé at starte langsomt ud med fx 5 minutter i sauna. Føler du dig utilpas, så forlad saunaen med det samme.  

• Sæt dig på den nederste bænk til en start. Du kan altid sætte dig højere op, hvis det føles behageligt. 

• Sørg for at drikke godt med vand/væske både før og efter dit sauna- eller dampbadsbesøg. 

• Væn kroppen gradvist fra varmen til isbadet. Har du fx været i isbad først, er det en god idé at tage et varmt brusebad efter isbadet og bagefter gå i sauna eller dampbad. Det samme gælder, når du forlader saunaen eller dampbadet – tag et lunt brusebad, før du dypper dig i isbadet. På den måde undgår du de voldsomme temperaturskift fra kulde til høj varme, men vænner kroppen gradvist til varmen/kulden.  

Er der hjertepatienter, som anbefales ikke at gå i sauna eller infrarød sauna? 

Ja. Pacemaker og ICD-bærere anbefales ikke at gå i infrarød sauna og eller bruge infrarødt saunatæppe. Anbefalingen er givet ud fra et forsigtighedsprincip. Der er ikke lavet evidens baserede undersøgelser på området, så rådet er udelukkende givet ud fra, at de elektromagnetiske stråler i den infrarøde sauna kan have en påvirkning på pacemaker/ICD. Forhandlerne skriver på deres hjemmesider, at de ikke anbefaler det til disse brugere.  

Lider du af ubehandlet forhøjet blodtryk, alvorlige rytmeforstyrrelser, (svær) hjertesvigt, for nylig har haft en blodprop, lider af angina (hjertesmerter), ubehandlet hjerte-kar-sygdom eller har feber, anbefales sauna ikke. Er du i tvivl, så rådfør dig med egen læge, før du går i sauna. 

Hvilke forholdsregler skal man tage som hjertepatient, før man går i sauna? 

Er man stabil og velbehandlet for sin hjertesygdom, er det for de fleste mennesker med hjerte-kar-sygdom ikke noget problem at gå i sauna, dampbad eller bruge infrarødt tæppe. Man skal dog være opmærksom på, at hvis man fx tager vanddrivende medicin, så kan man blive dehydreret, hvis man sidder længe i en sauna. Derfor: sørg for at drikke godt med væske inden og efter saunabesøg. 

Er man ”ny i sauna” eller har man ikke været i sauna, siden man blev hjertesyg, anbefales det, at man prøver sig frem i kortere perioder og mærker efter, hvad der føles rart. Får man det ubehageligt, fx bliver svimmel, får trykken for brystet eller føles varmen ubehagelig, må man gå ud af saunaen igen. Uanset om man har hjertesygdom eller ej, er det individuelt hvordan man tåler varmen og hvor længe, man synes, det er behageligt at opholde sig i saunaen. 

Er du usikker på, om du kan tåle at opholde dig i sauna eller bruge infrarød sauna pga. din hjertesygdom, så rådfør dig med din læge. 

Hvad er elektriske varmetæpper?    

I et elektrisk varmetæppe (eller varmepude) ligger der varmeelementer, ofte tynde, isolerede tråde eller varmefolier, som er jævnt fordelt for at sikre en ensartet varmefordeling over hele tæppet/puden. Et elektrisk varmetæppe eller varmepude kan være en løsning til dig, der tit fryser. Det giver en mulighed for at få en jævn og behagelig varmefordeling på hele kroppen eller dele af kroppen.  

Nogen oplever, at et varmetæppe / varmepude kan lindre eventuelle ømme muskler eller muskelsmerter. Varmen fra tæppet kan have en afslappende, beroligende effekt og måske hjælpe til at få en god nats søvn – især hvis man har tendens til at fryse. Elektriske varmetæpper kan bruges af alle. 

Gode regler til vinterbadning 

Nogle er mere vikinger end andre, og de fleste hjertepatienter kan tåle at vinterbade. Alligevel er det en god idé at tale med din læge om det først, inden du hopper i. Men har du mod på at prøve, så tag gerne et kig på huskereglerne her: 

Start langsomt op 

Begynd tidligt på året, så kroppen langsomt vænner sig til det kolde vand. Gå roligt ud den første gang, og ophold dig fra et par åndedræt til max ½ – 1 minut i vandet. Inden dit vinterbad kan det være en god idé at have varmet kroppen op ved fx et varmt brusebad, styrketræning eller gang/løb, så din krop føles varm, og dit kredsløb er blevet sat i gang. 

Inden du dypper dig i sø, hav eller isbad, så tag et par dybe indåndinger. Sænk dig roligt ned i vandet, og træk vejret stille og roligt, så nervesystemet beroliges. Stig op af vandet igen efter et par vejrtrækninger, og pak dig godt ind i et håndklæde. Tag et dyp til på samme vis, og frottér dig godt efterfølgende. Du vil nu mærke varmen brede sig i kroppen og en prikkende fornemmelse i huden – energien og en stille glæde breder sig i kroppen, der kan vare resten af dagen. 

Følg baderådene 

Kend stedet, hvor du hopper i, og strømforholdene, og sørg for at bade et sted, hvor det er let at komme op, fx ved hjælp af en god og stabil stige. 

Få en badeven 

Bad sammen med andre. Det kan være farligt at vinterbade alene. Du kan få krampe i benene og opleve at blive svimmel, fordi blodkarrene i hjernen trækker sig sammen og blodtilførslen til hjernen falder ved mødet med det kolde vand. 

Undgå vinterbadning, hvis du lider af: 

• Ubehandlet kranspulsåresygdom og/eller brystsmerter (angina pectoris) 

• Alvorlige hjerterytmeforstyrrelser 

• Ubehandlet forhøjet blodtryk 

Er du i tvivl, så kontakt din læge. 

Nu skulle du gerne være klædt lidt bedre på til nogle af vinterens skønneste fornøjelser. God fornøjelse med din wellness.