Solens stråler har ramt landet – til glæde for vandhunde og strandløver, men bestemt ikke for alle. Har du en hjertesygdom, og tendens til åndenød, når du fx går op ad trapper eller cykler, vil du ofte opleve forværring af symptomer, når solen for alvor bager.
Sundhedsfaglig konsulent i Hjerteforeningen og rådgiver på Hjertelinjen, Anne Kristine van der Zaag, deler ud af gode råd til, hvordan du passer på dit hjerte i sommervarmen.
“Vær realistisk omkring din planlægning af aktiviteter i varmen, og sørg for at få rigeligt at drikke. Kaffe og the tæller også med i regnskabet, ligesom frugt og grøntsager også indeholder væske,” forklarer Anne Kristine van der Zaag.
Hun pointerer, at postevand er det allerbedste at indtage her i varmen.
“Ved meget høje temperaturer er det en god idé at tilføje lidt saltede nødder eller anden saltholdig snack for at opretholde kroppens saltbalance i varmen.”
Behov for ilt øges
Når vi bliver ældre, mister kroppen gradvist muligheden for at svede og derved sænke kropstemperaturen på naturlig vis. Kroppen er ikke altid i stand til at opfatte og reagere på temperaturstigninger, og samtidig mærker man ikke tørst på samme måde, som da man var yngre. Dette øger tilsammen risikoen for at få hedeslag. Overvægtige har desuden en tendens til at holde på mere kropsvarme end normalvægtige, og derfor øger overvægt også risikoen for at få hedeslag.
Har man hjertesygdom, fx hjertesvigt eller har iskæmisk hjertesygdom, tåler man varmen dårligere og mange kan opleve at få trykken for brystet. Når vi er udsat for stærk varme, udvider karrene i huden sig. Når blodkarrene udvider sig, stiger pulsen, hvilket resulterer i, at hjertets behov for ilt øges.
Har man iskæmisk hjertesygdom, herunder åreforkalkning, kan man derfor opleve at få trykken for brystet (angina pectoris) netop fordi, at hjertet har brug for mere ilt. Ældre og børn samt andre med kroniske sygdomme tåler generelt varme dårligere.
Drik rigeligt med væske
Når det er varmt, sveder vi mere. Den øgede svedproduktion kan medvirke til dehydrering, hvis man ikke får drukket nok vand. Får vi ikke drukket nok væske samtidig med at vi sveder mere, medfører det at blodets volumen nedsættes. Dette belaster yderligere kredsløbet og hjertet.
Noget medicin fjerner naturlig tørst
Mange kroniske sygdomme giver dårligere evne til at svede og dermed dårligere evne til at sænke kropstemperaturen naturligt. Sygdommene kan også give ringere følsomhed for tørst. Det betyder, at kroppen kan nå at blive meget varm, inden den når at advare dig med de almindelige signaler såsom tørst og ubehag.
“Nogle typer medicin kan forringe evnen til at svede og føle tørst. Det gælder både receptpligtig medicin, håndkøbsmedicin og naturmedicin. Læs derfor indlægssedlen i pakningen grundigt, da visse typer af medicin også kan øge din risiko for hedeslag og gøre din hud mere følsom overfor solens stråler.
Husk solcremen
Du bør selvfølgelig altid beskytte din hud mod solens skadelige stråler uanset hvad. Men vær særlig opmærksom hvis du tager medicin til hjerte og kredsløb som fx vanddrivende medicin (især thiazid gruppen), blodtryksmedicin, visse mediciner mod hjerterytmeforstyrrelser (med indholdsstoffet amiodaron) samt visse antidepressiva og smertestillende medicin.
- Søg skygge især mellem kl. 12 – 15.
- På med solcreme. Brug en høj faktor. Og tag solhat på.
- Brug tøj der beskytter nakke, krop, overarme og lår til at beskytte din hud mod solens stråler.
- Er det varmt, kan du bruge løstsiddende tøj af tætvævet stof, da det giver den bedste beskyttelse og er køligt.
- Drik rigeligt med vand.
Drik rigeligt – men prioritér, hvad du drikker
“Sørg for hele tiden at få rigeligt at drikke. Sundhedsstyrelsen anbefaler faktisk, at du drikker 1½ gang så meget, som du plejer pr. Dag, også selvom du ikke umiddelbart føler nogen tørst,” siger Anne Kristine van der Zaag, og tilføjer, at postevand er det allerbedste at tilføre kroppen i varmen, og at man skal være varsom med indtaget af alkohol og de flydende kalorier i øvrigt.
“Mange tåler ikke at drikke alkohol i varmen, så sørg for at prioritere, hvornår du eksempelvis vil nyde et glas kølig rosevin.”
Når uheldet er ude
Er skaden sket, og er du blevet ramt af decideret varmeudmattelse, hvor du føler intens tørst, ubehag, svimmelhed, kvalme og hovedpine, så sørg først og fremmest for at rykke ind i et skyggefuldt og køligt rum – læg dig ned med benene hævet og drik vand!
Det er også vigtigt, at du opretholder kroppens saltbalance i varmen – spis derfor gerne lidt saltede nødder eller en anden saltholdig snack, er rådet fra Hjerteforeningens sundhedsfaglige konsulent.
Hvis ubehaget fortsætter, skal du søge læge/skadestue, da det vil komme på tale at oprette væskebalancen ved at give væske ind i en vene.
Sundhedsfaglig konsulent i Hjerteforeningen, Anne Kristine van der Zaag, har skrevet denne artikel til dig. Som rådgiver på Hjertelinjen hjælper hun hjertepatienter og pårørende med vejledning i motion, sund livsstil og forebyggelse af hjertesygdom. Takket være støtten fra gavmilde danskere kan vi udbrede nyttig viden fra vores eksperter til dig.
Ved du, hvad der gør dit hjerte sundt?
Nyhedsbrevet Hjertenyt giver dig ny viden, gode råd og konkrete tips, du kan bruge i din hverdag.
- Lær noget nyt om dit hjerte hver 3. uge.
- Få indblik i hjerteforskningen og de nyeste behandlingsmetoder.
- Få tips til en hjertesund livsstil fra Hjerteforeningens eksperter.
Hjertet kalder på dig
1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer.
Støt i dag og red liv
