Ny behandling mod atrieflimren viser lovende resultater

Jan Pedersen fra Odense er dagens første patient.

Han sidder på kanten af hospitalssengen uden for operationsstuen på Gentofte Hospital og forbereder sig mentalt på det indgreb, han om ganske få minutter skal have foretaget i sit hjerte.

– Der er da lidt sommerfugle i maven. Man er vel helst fri for, at nogen skal ind og rode i hjertet, så jeg glæder mig til, at det er overstået, siger han, mens sygeplejersken og operationsteknikeren så småt begynder at gøre ham klar.

Lever du med atrieflimren? Så kan Hjerteforeningens eksperter måske hjælpe dig. Tilmeld dig her og få tilsendt brugbar viden, konkrete værktøjer og gode råd til at navigere i hverdagen med atrieflimren fra vores læger, diætister og psykologer. Det tager kun et øjeblik.

Mere sikker behandling

Indgrebet er en ny metode til at behandle patienter med atrieflimren, der ikke lider af andre hjerterytmeforstyrrelser, og som endnu ikke har fået behandling i form af ablation (lungeveneisolation) ved den gængse operationsmetode.

“Pulsed field ablation” (PFA) kaldes metoden.

Den bygger på princippet for den hidtil brugte behandling af atrieflimren – lungeveneisolation – hvor man med kulde- eller varmebehandling ødelægger den del af hjertevævet, hvor hjerterytmeforstyrrelsen opstår, så der dannes et ar.

Arret virker som en barriere for udbredelsen af de elektriske impulser.

– Men i stedet for kulde- og varmebehandling udsætter man ved PFA-behandlingen cellerne for højspænding.

– Det har vist sig at være langt mere sikkert.

– PFA-metoden rammer mere specifikt de hjertecellemuskler, man vil skade kontrolleret, hvor man ved kulde- og varmebehandling risikerer at skade hjertets omgivende celler som fx spiserør, nerver og lungevæv, forklarer overlæge, dr.med. Jim Hansen fra Afdeling for Hjertesygdomme, Gentofte Hospital.

Han skal føre kniven – eller rettere sagt katetret – ved dagens indgreb.

Læs mere Få viden om behandlinger

En pludselig prikkende fornemmelse

Indtil for lidt over et år siden havde Jan Pedersen altid følt sig helt sund og rask og i god form.

Men en dag tog en kammerat ham med ud at cykle på et hold, hvor det gik rigeligt stærkt.

– Jeg kunne godt mærke, at jeg måtte presse mig selv for at følge med.

– Pludselig oplevede jeg en prikkende følelse i hjertet. Min puls fløj i vejret.

– Der var noget, der slet ikke var, som det skulle være, fortæller den 51-årige fynbo, der arbejder som ingeniør, er gift med en sygeplejerske og er far til to på 13 og 6 år.

Livet sumpede

Han gik til lægen.

Efter nogle undersøgelser og et par episoder mere med samme symptomer fik han stillet diagnosen anfaldsvis atrieflimren.

– Selv om det var godt at få en diagnose, følte jeg, at mit liv sumpede.

– Det var, som om jeg var 80 år.

– Anfaldene generede mig meget og var ubehagelige.

– Jeg begyndte at få blodfortyndende medicin og betablokkere. Men de hjalp ikke rigtig.

– Tværtimod følte jeg mig endnu mere træt og uoplagt, og min familie kunne også mærke, at jeg blev irritabel, siger Jan Pedersen.

Sidste sommer så han så et nyhedsindslag på TV 2 om en ny behandling for atrieflimren på Herlev og Gentofte Hospital.

– Jeg gik i gang med at researche på nettet og besluttede mig for, at jeg ville prøve at komme i betragtning. Og det lykkedes, fortæller Jan Pedersen.

En lille paraply af elektroder

På operationsstuen er anæstesilægen og –sygeplejersken godt i gang med at lægge Jan Pedersen i narkose.

– Nu passer I godt på mig. Så bliver min mor glad, siger han, lige inden han får iltmasken på og bliver bedt om at tænke på noget behageligt, så der er chance for, at han drømmer om det, mens han er i narkose.

– Knivtid kl. 9.11, lyder det fra Jim Hansen som en indikation på tidspunktet, hvor den egentlige behandling går i gang.

Via pulsåren i lysken indfører overlægen et kateter, hvor der i spidsen er en lille blomst af elektroder, som skal bruges til at udsætte cellerne for højspænding i et meget kort øjeblik.

– Vi vil skade cellerne permanent i den del af vævet, hvor hjerterytmeforstyrrelsen opstår.

– Højspændingen er designet sådan, at den varer nøjagtig så længe og har præcis den strømstyrke, der skal til, så porerne i membranen står åbne så længe, at cellerne ikke kan komme sig igen, forklarer Jim Hansen.

41 gange højspænding

Computerteknikken gør, at man – meget præcist – kan optegne en tredimensionel model af det venstre hjertekammer.

Jim Hansen kan følge og styre instrumenterne i denne model.

På skærmen kan alle på operationsstuen se, hvordan han fører elektroder op til venstre forkammer, hvor lungevenerne munder ind.

Mens overlægen systematisk sørger for at komme rundt i hjertekammeret med elektroderne for at give korte højspændingssessioner, fortæller han, at PFA-metoden – ud over at være mere sikker – også er hurtigere, så flere patienter kan blive behandlet.

Patienterne er også bedøvet i kortere tid, så de bliver hurtigere friske.

Jan Pedersens hjerte bliver udsat for højspænding i alt 41 gange i cirka to sek. pr. gang.

Alt ser ifølge Jim Hansen godt ud, og lidt over en time efter at Jan Pedersen blev lagt i narkose, giver overlægen ham et enkelt sting i lysken der, hvor katetret er blevet indført, og afslutter dermed dagens første PFA-operation.

Effekt og sikkerhed skal dokumenteres

Ifølge Jim Hansen har hospitalet indtil videre foretaget PFA-operationer på godt 100 patienter med atrieflimren.

– Både vi og de øvrige hjertecentre over hele verden, som har afprøvet metoden, har opnået overbevisende resultater.

– Når man ser på behandlingen igen efter cirka tre måneder, er der tæt på 100 procent holdbarhed, siger Jim Hansen.

Han understreger, at en 100 procent effektiv lungeveneisolation ikke nødvendigvis er det samme som at opnå 100 procents effekt på atrieflimren.

Der er behov for yderligere dokumentation for metodens effektivitet og sikkerhed i forhold til behandlingen.

– Vi laver derfor – sammen med de andre centre rundtom i verden – en systematisk opfølgning på patienterne over et år og ser, hvordan det går dem, siger Jim Hansen.

Få rådgivning Ring til Hjertelinjen i dag

Ser frem til motion og nul medicin

Dagen efter indgrebet kan Jan Pedersen sætte sig ind i IC3-toget tilbage til Fyn.

Egentlig kunne han godt være kommet hjem allerede nogle timer efter indgrebet, men hans kone havde på grund af arbejde ikke mulighed for at hente ham, så hospitalet valgte at beholde ham en nats tid.

– Jeg er selvfølgelig glad for, at det er overstået.

– Det var klart værst at tænke på det, for det var egentlig overhovedet ikke slemt, og det hele tog jo kun en time, siger Jan Pedersen, hvis første ord efter operationen var: Nu skal jeg bare lige have badebukser på, så er jeg klar til en svømmetur.

Om en uges tid er han på papiret faktisk klar til at tage en svømmetur eller tage løbeskoene på.

– Jeg er klar til at dyrke noget motion igen, og jeg glæder mig, men selvfølgelig tager jeg den nok lige lidt med ro i starten, siger Jan Pedersen.

Herlev og Gentofte Hospital er stadig det eneste sted i Skandinavien, der tilbyder denne behandling.

Jim Hansen forventer dog, at PFA om fem år vil være den primære måde at behandle atrieflimren og -flagren på.

Behandlingen vil også kunne bruges til andre typer hjerterytmeforstyrrelser, fx fra hjertets hovedkamre.

Artiklen er tidligere bragt i medlemsbladet Hjerteliv i maj 2022.

Professor: Vi kender ikke langtidseffekterne

Hvordan bliver fremtidens behandling for dig, der lever med atrieflimren? Det har vi spurgt Jens Cosedis Nielsen om. Han er formand for arbejdsgruppen om arytmi under Dansk Cardiologisk Selskab og hjerteprofessor på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

– Lige nu er der stor entusiasme for PFA-behandlingen, som umiddelbart ser ud til at være mere effektiv end ablation med varme- eller kuldebehandling. Men vi kender ikke langtidseffekterne af behandlingen, ligesom vi heller ikke ved, om behandlingen har bivirkninger på længere sigt, siger Jens Cosedis Nielsen.

Han tilføjer, at PFA-indgrebet også er en form for ablation, som blot leverer en anden type af energi, hvor cellerne bliver utætte, og noget af vævet dør. Ifølge hjerteprofessoren er resultaterne af ablation bedst hos patienter med anfaldsvis atrieflimren. Om det i fremtiden bliver den traditionelle kuldebehandling (kryoablation), varmebehandling (radiofrekvensablation) eller den nye PFA-behandling, skal flere studier med deltagelse af mange patienter afgøre.

– Vi skal stadig huske på, at ablation for atrieflimren, også i form af PFA-indgrebet, er en symptombehandling, hvor vi håber, at patienterne bliver fri for anfald og får en bedre livskvalitet. Sygdommen forsvinder ikke, og patienterne skal stadig i blodfortyndende behandling, siger Jens Cosedis Nielsen.

Tal med din hjertelæge

Hvis du har spørgsmål i forhold til om denne behandling kunne være relevant for dig, så er det en kardiolog som skal vurdere dette. Det er ikke alle atrieflimren patienter som kvalificerer til denne behandling. Du kan altid spørge indtil dette, når du er til kontrol hos hjertelægen for din atrieflimren.

Hjertet kalder på dig

1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer.