Et nyt dansk studie fra Aalborg Universitet har undersøgt, hvor stor risikoen som dansker er for at få atrieflimren (hjerteflimmer, red.).
Forskerne kiggede også på sammenhængen mellem atrieflimren og risikoen for at udvikle hjertesvigt, og resultaterne tegner et bekymrende billede.
Studiet, der har fulgt 3,5 millioner danskere i over 20 år, viser en stigning i antallet af danskere, der rammes af atrieflimren.
Faktisk kan op mod hver tredje dansker forvente at få atrieflimren i løbet af livet. Det er en betydelig stigning sammenlignet med tidligere undersøgelser, hvor tallet var én ud af fire.
Atrieflimren er verdens mest almindelige hjerterytmeforstyrrelse. I dag lever mere end 130.000 danskere med atrieflimren, og hvert år diagnosticeres over 20.000 nye tilfælde.
Atrieflimren kan have en række ubehagelige symptomer, heriblandt:
- Hurtig og uregelmæssig puls
- Hjertebanken
- Åndenød, træthed og svimmelhed
- Smerter i brystet
- Uro og angst
Flere udvikler hjertesvigt end hidtil troet
Det stigende antal danskere med atrieflimren er desværre ikke det eneste problem. Undersøgelsen viser også, at to ud af fem danskere med atrieflimren også udvikler hjertesvigt.
Hjertesvigt er en tilstand, hvor hjertet ikke er i stand til at pumpe blodet rundt i kroppen effektivt nok. Det kan føre til en række alvorlige symptomer, herunder åndenød, træthed, svimmelhed, væskeophobning i ben og lunger, nedsat appetit, kvalme og mavesmerter.
Hjertesvigt er en af de mest almindelige dødsårsager i Danmark, og det er derfor bekymrende, at så mange danskere med atrieflimren også rammes af denne alvorlige følgesygdom.
Hjerteforeningen: Vi skal gøre mere for at forebygge og behandle
Det mener forskningschef i Hjerteforeningen, Gunnar Gislason, der har vurderet de nye fund.
— Vi er blevet meget bedre til at behandle hjerte-kar-sygdomme, og vores forventede levealder stiger også. Derfor er det som sådan ikke overraskende, at flere danskere lever med atrieflimren, og flere kommer i risiko for at få hjertesygdommen, siger han.
— Forekomsten af hjertesvigt viser sig dog som et markant større problem, end vi troede. Det betyder, at vi ikke gør det godt nok.
Gunnar Gislason peger på, at der er behov for en bredere indsats for at forebygge atrieflimren og for at forbedre behandlingen af både atrieflimren og hjertesvigt.
— Vi skal have et mere holistisk fokus på patienten og se på alle de faktorer, som kan ændres. Herunder livsstilsfaktorer som kost, motion, vægt, søvn, stress, rygning og alkoholindtag. Og også se på andre risikofaktorer som blodtryk, bedre regulering af sukkersyge og kolesterol.
— Derudover er der behov for struktureret rehabilitering og en bedre behandling af andre sygdomme, der øger risikoen for atrieflimren og hjertesvigt, såsom forhøjet blodtryk, nyresygdom og diabetes, siger han.
Gunnar Gislason understreger, at det er afgørende, at der bliver sat ind med en forebyggende indsats på et tidligere tidspunkt, og at patienterne får den bedst mulige behandling og opfølgning.
Han mener der er brug for at sætte fokus på, hvordan man bedre kan forebygge, at patienter med atrieflimren udvikler hjertesvigt, og herpå at få det implementeret i klinikken.
— Det er en folkesygdom, der kræver en national løsning, siger Gunnar Gislason.
Forskning støttet af DCAcademy
Det er forskere fra Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning ved Aalborg Universitet, der står bag studiet, der er blevet publiceret i det anerkendte, britiske tidsskrift, British Medical Journal.
I spidsen for studiet stod læge, postdoc og ph. D. Nicklas Vinter, der modtog støtte til forskningen af DCAcademy, en dansk ’talentfabrik’ for den kommende generation af danske hjerteforskere.
Hjerteforeningen støtter DCAcademy med 6 millioner kroner årligt.
Fylder atrieflimren i din hverdag?
Få gode råd og brugbar viden fra Hjerteforeningens eksperter, så du bliver rustet til at navigere i hverdagen med atrieflimren.
- E-bog om atrieflimren
- Målrettede tilbud bl.a. opskrifter, webinar og podcast
- Gode råd fra Hjerteforeningens diætister, psykologer m.m.
Få digital pakke om atrieflimren
Tilmeld dig i dag!
Hjertet kalder på dig
1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer.