Udsigten til at redde mange menneskeliv er blevet lysere med nyt dødskriterium.
Kriteriet får i øjeblikket meget opmærksomhed i medierne. Det nye kriterium kaldes også organdonation efter ’DCD’ eller ’cirkulatorisk død’.
Vi giver dig her forklaringen på, hvad organdonation efter DCD betyder.
Kort fortalt, betyder formuleringen, at det nu med rette samtykke er lovligt at donere organer – såsom et hjerte – fra en død, hvor
- vejrtrækning er ophørt
- hjertet er stoppet
- personen er død
Sundhedsstyrelsen forklarer på sin hjemmeside, at donation efter ”cirkulatorisk død” derfor i praksis betyder, at ”man donerer organer efter døden er konstateret, ved at hjertet er stoppet med at slå og vejrtrækningen ophørt. Tidligere har man kun kunnet donere de indre organer efter hjernedød.”
Forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason understreger om dødskriterium:
– Det er vigtigt at tilføje, at vi her taler om personer med svær irreversibel hjerneskade, som ikke vil kunne overleve uden støtte fra eksempelvis respirator, og hvor alle behandlingsmuligheder er udtømte.
Vores kamp for hjerterne gør en forskel.
Er det en god ting?
Ja, det er det i høj grad, fordi flere kritisk syge patienter kan få hjælp og et nyt organ.
Og det virker. Erfaringerne er gode i udlandet.
I de andre lande, hvor det nye dødskriterium bliver brugt, er det blevet muligt at få flere donorhjerter til transplantation. 14 procent af transplanterede hjerter i Storbritannien blev i perioden 2019-202 udløst af DCD-kriteriet.
I 2023 stod 442 danske patienter på venteliste til et nyt organ, og flere patienter døde desværre i denne ventetid.
Men nye tal viser, at DCD-kriteriet har en positiv effekt, idet antallet af ekstra organdonationsforløb til dato nået op på 16 med i alt 34 modtagere af organer.
Dét skaber glæde i Hjerteforeningen, hvor forskningschef kalder nyheden om dødskriterium for ”fantastisk”. Foreningen har takket være donerede midler kunne kæmpe kampen for organdonation.
En kamp, der nu bærer frugt.
Men hvordan var det før?
Tidligere kunne organdonation kun ske efter hjernedødskriteriet, der ifølge Sundhedsstyrelsen defineres som:
”Hjernedød er et uigenkaldeligt ophør af alle hjernens funktioner på grund af en stor dødelig hjerneskade. Vejrtrækning og hjertet holdes kunstigt i gang ved hjælp af en respirator. Før patienten erklæres hjernedød, har lægerne forsøgt alt, hvad der er muligt for at redde patientens liv. Der findes ingen behandling, der kan bringe personen tilbage til livet, efter at hjernedøden er indtrådt.”
Og hvad er planen så nu?
Forandringen efter indførsels af dødskriterium er derfor, at det nu er muligt at donere organer fra flere mennesker, og at flere alvorligt syge kan reddes ved at få et nyt organ. Eksempelvis en hjertepatient.
Efter en længere proces sidste efterår blev det nye dødskriterium i 2019 indført, og lige nu anvendes det på Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital og Odense Universitetshospital, hvor sundhedspersonale udfører denne type organdonation. Der arbejdes på at kunne gøre det samme på Aalborg Universitetshospital.
Forskningschef kalder udvikling ”fantastisk”
Hjerteforeningen kæmper sammen med andre patientforeninger for, at flest muligt kritisk syge patienter får hjælp med organdonation, når det indenfor loven er den rette behandling.
Gunnar Gislason er forskningschef i Hjerteforeningen og forklarer:
– Det er ret fantastisk, at vi nu kan transplantere organer fra svært hjerneskadede, hvor der ingen chance er for bedring eller for at komme sig, og ikke kun fra hjernedøde, som det var tilfældet førhen. Tiltaget er vedtaget, og vi er nu ved at indføre det gradvist på hospitalerne. Det betyder, at vi efter en ulykke eller en stor hjerneblødning, hvor der er indtrådt svær irreversibel hjerneskade, har mulighed for at anvende det nye dødskriterium og redde menneskeliv sådan. Vores kamp for hjerterne gør en forskel.
Årligt foretages 25-30 hjertetransplantationer i Danmark. Du kan melde dig som organdonor på borger.dk.
Sundhedsstyrelsen har formuleret fire gode råd til dig og jer, så I kan tage den vigtige snak:
- Tag snakken om organdonation, også selv om du ikke er helt afklaret
- Vær undersøgende overfor det, du er i tvivl om
- Giv dig god tid til at tage snakken med dine nærmeste. Måske skal der flere samtaler til.
- Snak også om det, der kan være svært eller ubehageligt at forholde sig til
Kilde: Sundhedsstyrelsen
