Aorta (dansk: hovedpulsåren), er karret der forbinder hjertet med resten af kroppen. Fra hjertet går aorta opad mod hovedet og bøjer sig derefter nedad i en bue ned til maven, hvor den fordeler sig til to store kar ned til benene. Under forløbet af karret er der forbindelse til store pulsårer, der når til bl.a. hjerne, muskler, nyre mm. Hver gang hjertet pumper blod ud, kommer blodet dermed ud gennem aorta til resten af kroppen og forsyner organerne med iltet blod. Opstår der problemer med aorta, kan det true blodforsyningen af hele kroppen.
Væggen af aorta består af flere lag. Væggen svækkes med alderen samt ved længerevarende forhøjet blodtryk eller rygning. Sjældnere ses en svækket karvæg som følge af en genetisk fejl i væggen. Er væggen svækket, kan det give anledning til flere sygdomme, som potentielt kan være livsfarlige, hvis de ikke behandles. For at forebygge sygdomme i aorta, er det vigtigst at få kontrolleret dit blodtryk. Desuden bør du stoppe med at ryge.
Aortaaneurisme (udposning på hovedpulsåren)
En udposning på hovedpulsåren (aortaaneurisme) ses oftest hos ældre, fordi årernes elastiske egenskaber aftager med alderen og som regel, har de haft forhøjet blodtryk gennem længere tid. Rygning medfører også svækkelse af karvæggen. De fleste udposninger har ingen symptomer og bliver ofte opdaget i forbindelse med en scanning for andre lidelser. Finder man en udvidelse af hovedpulsåren, skal den kontrolleres regelmæssigt. Når udvidelsen en vis størrelse, skal den opereres, da risikoen for at aneurismet brister, bliver for stor. For at læse mere om udvidet hovedpulsåre, klik her.
Aortadissektion (rift i legemspulsåren)
Hvis der opstår en rift i indersiden af aorta, kan blodet presses ud mellem væggens lag, så blodet samler sig inde i væggen. Ansamlingen bliver større og presser væggen indad, hvorved aorta bliver klemt af – ansamlingen kan desuden brede sig i opad- eller nedadgående retning og afklemme sidegrenene til aorta, hvorved blodforsyningen stoppes til fx hjertet, nyrerne eller armene og kan dermed forårsage hjerte-, hjerne- eller nyreskade. Aortadissektion forårsager oftest pludselige og svære smerter i brystet, ryggen, maven eller armen. Afhængigt af stedet på aorta, hvor riften opstår, kan sygdommen være en akut livsfarlig sygdom, som skal opereres så hurtigt som muligt.
Undersøgelse
Flere undersøgelser kan bedømme aortas størrelse og finde eventuelle tegn til aneurismet eller dissektion:
- CT-scanning (den mest foretrukne undersøgelse)
- MR-scanning
- Ultralydsscanning af hjertet (kan ikke udelukke aortasygdom)
- Ultralydsscanning af mave (kan ikke udelukke aortasygdom)
Motion med sygdom i aorta
Har du et aortaaneurisme eller er du blevet opereret for en aortadissektion, er det anbefalet, at du dyrker moderat svær motion såsom løb, cykling, svømning eller golf, dog uden maksimal belastning. Derimod bør du undgå tunge løft, særligt hvor vejret holdes, eller andre aktiviteter hvor man udfører valsalva (strubeluk), da det medfører øget blodtryk og kan dermed forværre sygdommen.
Målet med den fysiske aktivitet er at sænke blodtrykket og forbedre den generelle sundhed uden at øge risikoen for forværring af aortasygdommen.
Har du et aortaaneurisme eller er du blevet opereret for en aortadissektion, anbefales det at snakke med lægen med henblik på vejledning om motion.
Rygning og sygdom i aorta
Rygning er forbundet med dannelse, forstørrelse og bristning af udposninger på aorta. Rygstop er dermed en vigtig faktor i forebyggelse af både dannelse af nye udposninger samt bristning af eksisterende udposninger.