Danskerne er verdensmestre i at spise søde sager. Men nu viser et nyt studie, at det kan have fatale konsekvenser for hjertet. Blodprop, hjerneblødning og forhøjet blodtryk er blot nogle af de 10 hjertesygdomme, som kan blive resultatet af et overforbrug af sodavand, slik, is og kage. Hjerteforeningens diætist giver dig 5 gode råd til mindre sukker.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
Skal vi have fredagsslik på en torsdag?
Det, der engang var forbeholdt weekend-hygge, er nu gået hen og er blevet hverdags-hygge for rigtig mange af os.
Danskerne er det folkefærd, der på verdensplan spiser mest slik og søde sager.
Ifølge en undersøgelse fra DTU er danskernes forbrug kun overgået af Irland og Tyskland, og er mere end dobbelt så meget som briter og amerikanere.
Et stort forskningsstudie har kigget på sammenhængen mellem indtag af sukker og risiko for en række sygdomme.
Konklusionen i studiet peger på hele 45 negative konsekvenser for helbredet – heriblandt 10 sundhedsmæssige konsekvenser for hjertet specifikt.
Mange kalorier kommer fra søde sager
Studiet fokuserer på sukker, som bliver tilsat industrielt i fx slik og sodavand. Det gælder altså ikke det sukker, der findes naturligt i fx frugt og honning eller i raffineret stivelse som fx mel.
– Vi spiser is, kage, slik og desserter svarende til 20 procent af vores daglige indtag af kalorier, fortæller diætist i Hjerteforeningen, Lotte Juul.
Risikoen stiger ifølge det nye studie i takt med, at slikposerne bliver tømt: Når indtaget af sukker overstiger 10 procent af dagens samlede antal kalorier, bliver sukker en risiko for helbredet.
Mindst 76 procent af danskernes sukkerindtag kommer fra søde sager og søde drikke.
– Vi skal skrue markant ned for de søde sager, hvis risikoen for hjertekarsygdom skal minimeres og kursen for sund kost fastholdes, lyder det fra Lotte Juul.
De “søde” danskere
Danskerne køber i gennemsnit hvert år 35 kg af slik, chokolade, is, kage, snackbarer og dessert samt drikker 127 liter sodavand.
Et sukkerindtag som overstiger 10 procent af de daglige kalorier fra vingummi, chokolade, småkage, isvafler og snackbarer kan skade helbredet.
DTU Fødevareinstitut anbefaler, at vi sætter grænsen endnu lavere med max 5 procent af dagligt indtag af kalorier fra søde sager.
Danskerne spiser i gennemsnit fire gange den mængde.
Hvilke madvarer tæller som ”søde sager”?
Ifølge diætist Lotte Juul har vi et såkaldt ”råderum” til søde sager svarende til 5 procent af vores kalorier.
Som det ser ud i dag, spiser danskere i gennemsnit fire gange den mængde.
– Råderummet består af madvarer med tilsat sukker samt alkohol, som har et meget begrænset indhold af sunde næringsstoffer, vitaminer og mineraler – madvarer, som også går under betegnelsen ‘tomme kalorier’, forklarer hun.
Følgende madvarer skal du tælle med i råderummet:
Kilde: DTU Fødevareinstituttet; Oversigt over fødevarer i Råderummet
Højest seks om ugen
For at gøre det mere håndgribeligt, har DTU Fødevareinstituttet oversat råderummet til portioner.
Det antal ugentlige portioner, der er plads til i en sund kost. Portionerne er tilpasset børn, unge, voksne og ældre.
Eksempel: Personer over 60 år har plads til seks små portioner om ugen.
En uge svarende til råderummet kunne fx bestå af 3 tern chokolade, 2 stykker kage, 1-2 kiks, 1 glas rødvin og en håndfuld franske kartofler.
Kilder: Biltoft-Jensen A, Ygil KH, Christensen T, Matthiessen J (2021).
Fakta om maksimumgrænser for søde sager, snacks, søde drikke og alkoholiske drikke.
DTU Fødevareinstituttet: Oversigt over fødevarer i Råderummet
5 gode råd til mindre sukker
– En hverdag fyldt med chokolade kan have alvorlige konsekvenser for dit hjerte, lyder det fra Lotte Juul. – Heldigvis kan du selv gøre meget for at skære ned indtaget.
1. Vær på forkant med din lækkersult
Et sundt og regelmæssigt spisemønster nedsætter risikoen for at ”gå sukkerkold”. Det handler om planlægning. Vær på forkant med din lækkersult.
Spis et mindre måltid hver tredje time, fx havregryn, frugt, nødder, rugbrød, grøntsagsstave, fuldkornsbrød, skyr med bær og hjertesund aftensmad, som fylder godt i maven.
2. Spis ikke på automatpilot
Spis ikke slik, kage eller chokolade blot af vane, eller bare fordi det lige er der. De søde sager forsvinder bare, mens dit fokus er et helt andet sted: på arbejdsopgaven, på telefonen eller på filmen i tv.
Søde sager indenfor en armslængde bliver ofte spist i situationer, hvor vi er uopmærksomme. Det er netop søde sager spist på automatpilot, som du skal skære væk. De er ikke kalorierne værd!
Spis kun is, slik, kage, når du har tid til fokus på nydelse og opmærksomhed.
3. Gør den sunde løsning til det lette valg – og vejen til søde sager lang og besværlig.
Sæt det sunde synligt på de steder, hvor der i dag står slik, chokolade og kage. Det kunne være ved fjernsynet, på skrivebordet, i handskerummet, på sofabordet og i det køkkenskab, du åbner ofte.
De steder med meget trafik – det vil sige de steder, du ofte befinder dig eller går forbi – her skal søde sager gemmes godt af vejen.
4. Byt plads i sofaen
Ofte skyldes vores handlinger nogle fastlåste mønstre: Sofa = chokolade. Så afdæk dine “farezoner” og bryd mønstre.
Sæt dig fx i sofaen med laks på ristet rugbrød i stedet eller udskift sofaen med aktiviteter, du ikke forbinder med slikspisning.
Prøv fx at så frø, sæt planter i haven og få jord under neglene, svøm i havet eller tag i svømmehal, gå i sauna, eller tag en walk-and-talk med en god ven.
5. Tag rattet og tag styring!
Er det dig, som styrer eller er det den søde tand, som trækker dig rundt i manegen?
Lav aftaler med dig selv om, hvornår, hvor meget og hvor ofte du spiser søde sager – og skriv det ned.
Når aftalen er lavet på forhånd, er der lukket for forhandling. Hold fast i aftalen med dig selv.
Nyd kagen på de dage, du har lovet dig selv et stykke. Vælg lidt, men godt, glæd dig og nyd hver en bid.
Ifølge Lotte Juul handler den hjertesunde kost ikke kun om at begrænse sukker.
– Når du vil leve hjertesundt, skal du spise mere fisk, fuldkorn, frugt og grønt. Og så skal du vælge dit fedt fra planteriget (umættet fedt) og spise mindre fedt fra dyreriget (mættet fedt) samt begrænse salt og alkohol.
Læs mere om de nyeste officielle anbefalinger om hjertesund kost her:
Flere planter på tallerkenen! Her er de nye nordiske anbefalinger
Få flere gode råd om hjertesund kost
Har du flere spørgsmål om kost? Eller noget andet hjerterelateret?
Så anbefaler vi, at du ringer til vores rådgivningslinje, Hjertelinjen, der har åbent man-tors 9-13.
Her kan du altid få en snak med en af vores højt kvalificerede fagpersoner – hvad enten det handler om kost og motion, medicin, psykologi eller noget helt andet.
