Hvad kan væddeløbsheste lære os om atrieflimren? Det spørgsmål forsøger ph.d.-studerende Sarah Dalgas Nissen at besvare. Hun forsker i atrieflimren, en hjertesygdom som godt 140.000 danskere i dag lider af. Igennem forskningen er hun nået frem til en klar konklusion: Du skal motionere, hvis du har atrieflimren eller i risiko for at få det.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
Hjertebanken. Åndenød. Træthed og svimmelhed.
En følelse af uro eller angst.
Fornemmelsen af en ”sommerfugl”, der basker med vingerne bag dine ribben.
Der er mange måder at opleve et anfald at atrieflimren på:
Nogle mærker nærmest ikke deres atrieflimren, andre oplever mildt ubehag, og andre igen oplever stærkt ubehag under et anfald.
Godt 140.000 danskere lider af atrieflimren.
På verdensplan er det den mest almindelige hjerterytmeforstyrrelse.
Med så mange berørte er det derfor også en af de hjertesygdomme, der forskes allermest i.
Det gælder bl.a. for hjerteforsker og ph.d.-studerende Sarah Dalgas Nissen, der har en lidt utraditionel tilgang til hjertelidelsen:
Hun kigger på væddeløbsheste.
Viden fra heste skal overføres til mennesker
– Jeg er uddannet dyrlæge og har særlig interesse for forskning i atrieflimren hos heste, forklarer hun.
– Heste udvikler nemlig som en af de få andre dyrearter atrieflimren.
– Vi ser faktisk, at mange af vores væddeløbsheste udvikler atrieflimren, og samtidig er det velkendt, at ”menneskeatleter” også er i øget risiko for at udvikle det.
– Jeg undersøger derfor, hvordan fysisk træning remodellerer hjertet, og hvordan det kan medføre atrieflimren.
– Og det, jeg forsøger at nå frem til med min forskning, er at undersøge hestene, opnå viden og overføre denne viden til mennesker på en måde, der kan være os alle til gavn, siger hun.
I laboratoriet måler Sarah Dalgas Nissen bl.a. den elektriske aktivitet i forkamrene i hjerter hos væddeløbsheste.
Derudover bruger hun ekkokardiografi og kigger på strukturen af vævet i hjerterne ved brug af farvninger og analyser.
– Vi ser eksempelvis på, om der skulle være områder med mere eller mindre arvæv i trænede og utrænede heste, forklarer hun.
Hvorfor får vi atrieflimren?
En stor del af Sarah Dalgas Nissens forskning er fokuseret på årsagerne til atrieflimren.
– Atrieflimren er kompleks. For nogle vil det fx have ekstra stor konsekvens at være overvægtig, for andre betyder det ingenting.
– Vi kender alle en person, som har levet et langt og godt liv uden sygdomme, men som i virkeligheden har haft en meget dårlig livsstil og levet med mange risikofaktorer.
– Men en af årsagerne til den stigende tendens er helt sikkert, at vi bliver ældre og ældre, siger Sarah Dalgas Nissen.
– Det er tydeligt, at højere alder – som vi desværre ikke kan gøre noget ved – kraftigt forstærker risikoen for atrieflimren.
– Dette skyldes formentligt, at hjertet, ligesom resten af kroppen, ældes, og i den proces dannes der arvæv i hjertet, der fremmer forekomsten af atrieflimren, siger hun.
– Samtidig kæmper flere og flere af os med en usund livsstil.
– Mit bud er, at vi akkumulerer flere og flere risikofaktorer for atrieflimren, efterhånden som vi bliver ældre, siger forskeren og nævner bl.a. følgende risikofaktorer for atrieflimren:
- Høj alder
- Overvægt
- Inaktivitet
- Alkohol
- Rygning
- Søvnapnø.
– Mange af de her tilstande medfører i øvrigt forhøjet blodtryk, diabetes og andre hjertelidelser, som også alle sammen medfører en øget risiko for at udvikle atrieflimren, fortæller Sarah Dalgas Nissen.
Langtids udholdenhedstræning kan også øge risiko
De fleste hjertepatienter genkender nok udsagnet om, at usund livsstil kan øge risikoen eller udløse atrieflimren.
Men faktisk kan atrieflimren også skyldes, at man er for langt ovre i den modsatte grøft.
– Langtids udholdenhedstræning har også vist sig at være en risikofaktor for atrieflimren.
– Det kan vi se hos atleter og hos de heste, jeg undersøger i min forskning, siger Sarah Dalgas Nissen, der håber, at fremtiden bringer svar på, hvorfor det er tilfældet.
Det ved vi nemlig ikke i dag.
– Vi kender ikke helt årsagerne til, at de her faktorer øger risikoen, men det er vi i fuld sving med at undersøge, siger Sarah Dalgas Nissen.
– Nogle studier har vist, at ekstremt meget motion kan medføre dannelsen af arvæv i forkamrene – ligesom når vi bliver gamle – men vi kender langtfra hele mekanismen.
– Når det så er sagt, så er det heldigvis de færreste, der skal være bekymrede for at motionere for meget. Det er klart mest udtalt hos professionelle atleter.
– Studier har vist, at har man dyrket mere end 2.000 timers højenergisk udholdenhedstræning, så stiger risikoen for atrieflimren.
– Og det er jo temmelig meget motion, må man sige.
Stadig vigtigt at få motioneret nok
Ét svar, som Sarah Dalgas Nissen nemlig er 100 procent sikker på, er, at motion og forebyggelse af atrieflimren hænger tæt sammen.
– Gennem min egen forskning er jeg virkelig blevet overrasket over, hvor vigtigt det er, at man får motioneret, siger hun.
– Det kan let blive noget, man ikke tillægger betydning, og som ofte nedprioriteres i den travle hverdag.
– Men det er et faktum, at motion forbedrer dit helbred, og det gælder både for undervægtige, normalvægtige og overvægtige mennesker.
– Vi skal have gjort motion til en del af vores hverdag. Nøjagtig ligesom det er vigtigt at spise sundt og få sovet nok, så er det vigtigt at få motioneret nok, siger Sarah Dalgas Nissen.
– Fordelene ved motion er bl.a., at det hjælper med at sænke blodtrykket og øger musklernes styrke og evne til at optage ilt.
– Motion reducerer også mængden af stresshormoner og inflammation. Alt dette er med til at forbygge skadelige effekter på hjertet, siger hjerteforskeren.
– Jeg vil gerne understrege, at det har helt enorm stor betydning for ens helbred, at man får den anbefalede mængde motion.
– Ikke kun for atrieflimren. Hvis man er forhindret i at udføre den typiske form for motion, så skal man være kreativ, siger Sarah Dalgas Nissen.
Ifølge hende tæller alt med. Også fx:
- At tage cyklen i stedet for bilen
- Svømning i stedet for et løbebånd
- Gåture
- Golf og yoga
- Siddende gymnastik.
– Der er ikke grænser for, hvilken type motion det er, bare pulsen kommer lidt op, og musklerne bliver aktiveret.
– Det er så vigtigt, slutter hun.
Lær mere, og brug Hjerteforeningens motionsprogrammer
Er du i tvivl om, hvordan du skal motionere?
Et godt sted at starte er på Hjerteforeningens motionsside, hvor vi har samlet en række gratis tilbud og træningsprogrammer til dig.
