Forskningschef Gunnar Gislason peger på, at mange menneskers undren over, hvorvidt man kan dø af skræk og chok kan have noget på sig. Folk med forhøjet blodtryk skal være opmærksomme, siger hjertelægen, ligesom unge, raske mennesker ikke er i væsentlig risiko
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
Både menneskets historie og vores dagligdag kan indeholde chokerende oplevelser, og det får løbende mennesker til at undre sig over, om en for stor forskrækkelse kan være livsfarlig.
Selvom en læge i dag ikke vil fastsætte dødsårsagen som ‘skræk’ eller ‘chok’, kan man godt sige, at det kan være den udløsende faktor, lyder det fra hjertelæge Gunnar Gislason, der til dagligt også er forskningschef hos Hjerteforeningen.
Den islandske forsker og mangeårige kardiolog deltager i en artikel på videnskab.dk, hvor flere læsere har spurgt til, hvorvidt man kan dø af skræk. I artiklen refereres der til fleres historiske tilfælde, hvor konger og almindelige mennesker formodes omkommet af skræk og chok. Sågar vores egen Christian den 7.
Gunnar Gislason forklarer, at en kraftig forskrækkelse udløser en kaskade af stressreaktioner i kroppen, hvilket vi som så meget andet kan takke evolutionen for.
Reaktion er kendt under betegnelsen “kæmp eller flygt”, og den var ganske brugbar, dengang mennesket levede på savannen og hurtigt skulle beslutte, om han stod overfor et byttedyr, eller om han selv var et. Og derfor enten måtte angribe eller få benene på nakken, så at sige.
Kroppen kommer med det samm i en stresstilstand, som den reagerer øjeblikkeligt på. Responsen udløses af hjernen, som via det sympatiske nervesystem sender besked til binyrerne om at udskillestresshormonerne adrenalin og noradrenalin. Det sympatiske nervesystem indgår i nervesystemet, som gør det muligt for kroppen at reagere hurtigt på fare, beskriver Gunnar Gislason over for videnskab.dk.
Urinstinkt med bagside
Hormonerne kanaliseres via blodet rundt i kroppen og får puls og åndedræt til at stige. Fordøjelsen stopper, og omfattende mængder blod bliver ledt ud til musklerne. Samtidig nedbryder stofskiftet glukose og fedt, så musklerne kan yde så meget som muligt.
Selvom stressresponsen er brugbar i en tilspidset situation, så belaster den kroppen voldsomt. Hjertet er særligt følsomt over for de store mængder adrenalin, som kan få hjerterytmen ud af kontrol.
– Når man bliver bange eller skal frygte noget, får man en respons, hvor niveauet af stresshormoner, puls og blodtryk stiger. Og det er i sig selv en belastning for hjertet, fortæller Gunnar Gislason.
Belastningen kan give hjerterytmeforstyrrelser. Og det kan føre til hjertestop, eller at blodtryksstigningen kan belaste hjertet så omfattende, at det i sig selv giver en blodprop eller blødning i hjernen.
Er du svækket i forvejen, så er risikoen størst
Gunnar Gislason understreger, at han taler om mennesker, som er svækkede i forvejen. Han kan ikke forestille sig, at et ungt, rask menneskes hjerte belastes over evne udelukkende på baggrund af en stor forskrækkelse.
– Oftest har man haft en længerevarende blodtryksforhøjelse eller åreforkalkning først, og det vil jeg gætte på, at kong Christian også har haft, siger lægen til videnskab.dk.
Gislason peger på tidligere udført forskning, som viste en tredobling i mængden af blodpropper hos mænd under fodboldkampe ved VM 2006. Hos kvinder var der tale om en fordobling.
– Men igen er det især personer, som i forvejen er udsatte. Det er ikke sådan, at man så skal lade være med at se fodbold, for der er mange ting i tilværelsen, der kan give den slags udslag, og vi skal selvfølgelig ikke leve vores liv pakket ind i bomuld. Men det er værd at tænke over sine risikofaktorer, siger Gunnar Gislason til videnskab.dk.
